Tue Villebro
3. april 2025 07:46
Jeg deltog igår aftes sammen med ca. 300 andre inklusive mange af mine byrådskolleger Borgmester Bent Hansen, Helle Blomsterberg, Jannich Petersen, Brian Lyck Jørgensen, Morten Dahlberg og Bo Jul Nielsen m.fl. i borgermødet om Nordkystens Fremtid i Kultursalen i Helsinge. Mødet gav endnu et godt indblik i de store udfordringer vi står med som beboere på Nordkysten og den konstante erosion fra bølgerne i Kattegat. Af de grunde har vi behov for:
• Sandfodring og bølgebrydere
• Sikring af ejendomme og infrastruktur
• Koordinerede løsninger mellem
• kommuner og staten
Det er et kæmpeprojekt som skal strække sig over de næste 50 år med sandfodringer hvert 5.år, hvor vi trods alt gennem mange år har haft et godt samarbejde med vores nabokommuner i Halsnæs og Helsingør. Frustrationerne har været store fordi de store udgifter der er forbundet med den slags projekter er svære at løfte, og vi har flere gange forsøgt at få Staten til at medfinansiere i takt med at udfordringerne er blevet større f.eks fordi vi er blevet pålagt at lave erstatningsnatur, når vi på denne måde laver ændringer i et Natura2000-område.
På nuværende tidspunkt er det heldigvis lykkedes at få Miljøministeriet med til at medfinansiere projektet med 90 mio kr. men med en budgetteret total udgift på mere end 225 nu mio kr. er der stadig meget at løfte for de enkelte kommuner.
I de enkelte kommuner er der vedtaget forskellige økonomiske modeller for at klare udgifterne til initialfodringen. I Halsnæs Kommune er grundejere i 1.række pålagt at betale 100% af udgiften. I Helsingør Kommune betaler kommunen 100% og i Gribskov Kommune har vi valgt at kommunekassen betaler 75% medens grundejere i 1.række betaler 25%.
På baggrund af forvaltningens og NIRAs omhyggelige gennemgang var der naturligvis både kommentarer, forslag og spørgsmål til både problemformuleringen, de foreslåede løsninger og den økonomiske afregningsmodel. Alt foregik dog i god ro og orden, men selvfølgelig er det forståeligt at projektet giver anledning til usikkerhed og frustration, når vi jo ikke præcist ved, hvor omfangsrigt det bliver fordi vi er afhængige af vejr og klima.
Projektet er nu i høring frem til starten af maj, og med gårsdagens store interesse tror jeg vi kan se frem til mange høringssvar, som jeg selvfølgelig vil læse. Som det ses af planen er det først i slutningen af 2027 at man vil påbegynde anlæggelsen af de kompenserende stenrev inden initialfodringen med sand påbegyndes i starten af 2028.
Har du lyst til at vide mere om projektet så følg dette link https://nordkysten.gribskov.dk/om-nordkystens-fremtid. />
Venstre Gribskov
#NordkystensFremtid
• Sandfodring og bølgebrydere
• Sikring af ejendomme og infrastruktur
• Koordinerede løsninger mellem
• kommuner og staten
Det er et kæmpeprojekt som skal strække sig over de næste 50 år med sandfodringer hvert 5.år, hvor vi trods alt gennem mange år har haft et godt samarbejde med vores nabokommuner i Halsnæs og Helsingør. Frustrationerne har været store fordi de store udgifter der er forbundet med den slags projekter er svære at løfte, og vi har flere gange forsøgt at få Staten til at medfinansiere i takt med at udfordringerne er blevet større f.eks fordi vi er blevet pålagt at lave erstatningsnatur, når vi på denne måde laver ændringer i et Natura2000-område.
På nuværende tidspunkt er det heldigvis lykkedes at få Miljøministeriet med til at medfinansiere projektet med 90 mio kr. men med en budgetteret total udgift på mere end 225 nu mio kr. er der stadig meget at løfte for de enkelte kommuner.
I de enkelte kommuner er der vedtaget forskellige økonomiske modeller for at klare udgifterne til initialfodringen. I Halsnæs Kommune er grundejere i 1.række pålagt at betale 100% af udgiften. I Helsingør Kommune betaler kommunen 100% og i Gribskov Kommune har vi valgt at kommunekassen betaler 75% medens grundejere i 1.række betaler 25%.
På baggrund af forvaltningens og NIRAs omhyggelige gennemgang var der naturligvis både kommentarer, forslag og spørgsmål til både problemformuleringen, de foreslåede løsninger og den økonomiske afregningsmodel. Alt foregik dog i god ro og orden, men selvfølgelig er det forståeligt at projektet giver anledning til usikkerhed og frustration, når vi jo ikke præcist ved, hvor omfangsrigt det bliver fordi vi er afhængige af vejr og klima.
Projektet er nu i høring frem til starten af maj, og med gårsdagens store interesse tror jeg vi kan se frem til mange høringssvar, som jeg selvfølgelig vil læse. Som det ses af planen er det først i slutningen af 2027 at man vil påbegynde anlæggelsen af de kompenserende stenrev inden initialfodringen med sand påbegyndes i starten af 2028.
Har du lyst til at vide mere om projektet så følg dette link https://nordkysten.gribskov.dk/om-nordkystens-fremtid.
Venstre Gribskov
#NordkystensFremtid
Tue Villebro
31. marts 2025 21:07
Gribskov Ungdomsskole slår i år igen dørene op for en forrygende forestilling med dans, sang og musik og denne gang er det alle de kendte Grand Prix numre fra 80’erne og 90’erne som kommer til at dominere. Skynd dig at sikre dig en billet inden de bliver udsolgt 🕺🏼💃🏻🪩
Tue Villebro
28. marts 2025 20:11
En fynbo der har holdt snuden i sporet hele vejen - jeg taler selvfølgelig om Erling Bonnesen, som jeg idag havde fornøjelsen af at være med til at fejre på Brobyværk Kro sammen med en perlerække af både gamle og nye venner samt politiske kolleger fra nær og fjern.
Der blev sagt mange pæne ord om Erling på hans 70-års fødselsdag og ikke mindst om hans glimrende indsats for Venstre, Danmarks Liberale Parti fordi han først som borgmester i Broby Kommune i 13 år og siden som folketingsmedlem i over 20 år har arbejdet i døgndrift til gavn for fynboer, landmænd og mange andre godtfolk.
Ordene kom fra både Troels Lund Poulsen, Jeppe Bruus, Lars Christian Lilleholt, Anders Kronborg, Bjørn Brandenborg og ikke mindst de stærke borgmesterstemmer fra Fyn Søren Steen Andersen(min gamle VU-kammerat) og Kenneth Muhs (min gamle gymnasie- og håndboldkammerat fra Nyborg og Ørbæk).
Erling fortjener hvert et venligt ord og jeg kan lægge til, at han altid har været lydhør overfor undertegnede med talrige bekymringer på landbrug og fødevareområdet samt dyrevelfærd.
Det blev også til gode samtaler med mine gamle VU-kolleger Jørgen Riber og Jane Jegind samt Asger Christensen og Kim Valentin.
Der blev sagt mange pæne ord om Erling på hans 70-års fødselsdag og ikke mindst om hans glimrende indsats for Venstre, Danmarks Liberale Parti fordi han først som borgmester i Broby Kommune i 13 år og siden som folketingsmedlem i over 20 år har arbejdet i døgndrift til gavn for fynboer, landmænd og mange andre godtfolk.
Ordene kom fra både Troels Lund Poulsen, Jeppe Bruus, Lars Christian Lilleholt, Anders Kronborg, Bjørn Brandenborg og ikke mindst de stærke borgmesterstemmer fra Fyn Søren Steen Andersen(min gamle VU-kammerat) og Kenneth Muhs (min gamle gymnasie- og håndboldkammerat fra Nyborg og Ørbæk).
Erling fortjener hvert et venligt ord og jeg kan lægge til, at han altid har været lydhør overfor undertegnede med talrige bekymringer på landbrug og fødevareområdet samt dyrevelfærd.
Det blev også til gode samtaler med mine gamle VU-kolleger Jørgen Riber og Jane Jegind samt Asger Christensen og Kim Valentin.
Tue Villebro
28. marts 2025 06:34
HEGNET RUNDT OM NATURNATIONALPARK GRIBSKOV BLIVER FORHÅBENTLIG UDSAT 1 ÅR
Først nu er det tilsyneladende gået op for TV2Kosmopol, at vi i Gribskov Kommune behandlede en sag om en placeringstilladelse af hegnet rundt om den kommende Naturnationalpark i Gribskov, selvom det snart er en måned siden. Som politikere er vi vant til at blive udsat for meget kritik fra alle sider, og selvfølgelig også i dette tilfælde fordi vi ved vores stemmeafgivning blokerede for at Naturstyrelsen kunne fortsætte det arbejde de startede allerede sidste år med at rydde træer på hele hegnsliniens 22 km i 40 meters bredde.
Hegnspælene har nu ligget klar i 4 år og ifølge de seneste meldinger er de 888 mio kr, der blev afsat i forbindelse med Naturpakken allerede brugt i forbindelse med planlægning, projektering, indkøb af materialer, diverse ansøgninger etc. og der er endnu ikke åbnet en eneste Naturnationalpark noget sted i Danmark.
Kritikken af, at vi som politikere forlænger processen endnu mere tager jeg med ophøjet ro fordi det faktisk også var meningen at forlænge processen fordi vi blandt andet i Venstre stadig anser det høje hegn som et meget problematisk tiltag for både dyr og mennesker.
Nu er det så Planklagenævnets tur til igen at tage stilling til sagen fordi Naturstyrelsen har indgivet en klage, og som det også omtales i artiklen fra TV2Kosmopol fra formanden for lokalbestyrelsen i NNP Gribskov Kaare Larsen så kan det udsætte processen i op til 1 år fordi Planklagenævnet aldrig angiver tid på deres sagsbehandling.
Det glæder mig for så kan vi få endnu flere lejligheder til som politikere at diskutere denne sag, som optager rigtig mange mennesker, ved både kommunalvalget i efteråret og ved folketingsvalget, som formentlig kommer engang til næste forår.
https://www.tv2kosmopol.dk/gribskov/klagesag-forsinker-abning-af-naturnationalpark-og-sar-tvivl-om-elge />
Venstre Gribskov
Venstre, Danmarks Liberale Parti
@følgere
#NEJtilhegnJAtilmerenatur
Først nu er det tilsyneladende gået op for TV2Kosmopol, at vi i Gribskov Kommune behandlede en sag om en placeringstilladelse af hegnet rundt om den kommende Naturnationalpark i Gribskov, selvom det snart er en måned siden. Som politikere er vi vant til at blive udsat for meget kritik fra alle sider, og selvfølgelig også i dette tilfælde fordi vi ved vores stemmeafgivning blokerede for at Naturstyrelsen kunne fortsætte det arbejde de startede allerede sidste år med at rydde træer på hele hegnsliniens 22 km i 40 meters bredde.
Hegnspælene har nu ligget klar i 4 år og ifølge de seneste meldinger er de 888 mio kr, der blev afsat i forbindelse med Naturpakken allerede brugt i forbindelse med planlægning, projektering, indkøb af materialer, diverse ansøgninger etc. og der er endnu ikke åbnet en eneste Naturnationalpark noget sted i Danmark.
Kritikken af, at vi som politikere forlænger processen endnu mere tager jeg med ophøjet ro fordi det faktisk også var meningen at forlænge processen fordi vi blandt andet i Venstre stadig anser det høje hegn som et meget problematisk tiltag for både dyr og mennesker.
Nu er det så Planklagenævnets tur til igen at tage stilling til sagen fordi Naturstyrelsen har indgivet en klage, og som det også omtales i artiklen fra TV2Kosmopol fra formanden for lokalbestyrelsen i NNP Gribskov Kaare Larsen så kan det udsætte processen i op til 1 år fordi Planklagenævnet aldrig angiver tid på deres sagsbehandling.
Det glæder mig for så kan vi få endnu flere lejligheder til som politikere at diskutere denne sag, som optager rigtig mange mennesker, ved både kommunalvalget i efteråret og ved folketingsvalget, som formentlig kommer engang til næste forår.
https://www.tv2kosmopol.dk/gribskov/klagesag-forsinker-abning-af-naturnationalpark-og-sar-tvivl-om-elge
Venstre Gribskov
Venstre, Danmarks Liberale Parti
@følgere
#NEJtilhegnJAtilmerenatur
Tue Villebro
24. marts 2025 22:00
🗣️Hjemme igen efter en god aften med møder på Rådhuset. I aften havde vi i Udvalget for Skole, Børn og Familie inviteret alle de kommunale skolebestyrelser og skolelederne på besøg i Byrådssalen til det årlige dialogmøde. Emnet som vi i SBF havde ønsket at få på dagsordenen var elevfravær med baggrund i at Gribskov Kommune er den kommune med næstmest elevfravær i hele Danmark (10,1%)
Mikkel Olsen leder af udskolingen på Gilbjergskolen italesatte den måde man arbejder med emnet på Gilbjergskolen - definitioner, fraværsregistrering, eksempler, årsager og indsatspotentialer. Der er desværre ingen quickfixes heller ikke på dette område, men det er vigtigt at der bliver talt om det ude på skolerne, i klasseværelserne, på lærerværelset, på skolelederkontoret og i skolebestyrelserne og i hjemmene. Hvordan forholder vi os til det, og hvilke handlemuligheder har vi for nedbringe det. Vi kæmper med at hver elev i kommunen i gennemsnit ikke kommer i skole 22 dage ud af 200 skoledage - det er mere end en hel måneds skoledage på et år 😲 Ca.485 elever har mere end 15% fravær.
Der var mange forslag ude omkring ved bordene, men et af dem var at faktisk spørge rundt i klassen hvorfor de kom i skole, var det af pligt, fordi undervisningen var god eller fordi de gerne ville være sammen med deres venner. God ide at gøre det cool at være en del af klassen fremfor det modsatte, men vi kommer ikke udenom at vi som forældre har et stort ansvar for at sørge for at vores børn kommer i skole. Alle tal viser at elever i 6 og 7.klasse er dem der har de højeste fraværsprocenter af alle. De er ofte i en overgangsfase med flyt til ny skole og på vej ind i teenagealderen - ingen tvivl om, at det giver ekstra udfordringer. Selvfølgelig skal vi klart kunne definere hvad som er lovligt fravær, og hvilket der er ulovligt fravær for at kunne sammenligne.
Aftenens andet emne var frisættelse på skoleområdet som var foreslået af skolebestyrelserne, og det er jo ikke mindre vigtigt i forbindelse med den nye kvalitetsreform. Det var ret enslydende fra snakken ved bordene at man ønsker mindre politisk indblanding i skoledriften, og ihvertfald ingen politisk repræsentation i skolebestyrelserne og en mindre politisk repræsentation i ansættelesesudvalgene, når der skal ansættes nye skoleledere.
Dejligt at have skolebestyrelserne på besøg - vi er der altid så dialogen skal ikke begrænse sig til dette ene møde om året. Min telefon og mail er åben, hvis man har noget man gerne vil drøfte.
Aftenens sidste møde handlede om valgkampsforberedelse i Venstre lokalt - der er nu mindre end 8 måneder til kommunalvalget 💙✌️
#DialogmedskolebestyrelserneiGribskov #GribskovKommune
Mikkel Olsen leder af udskolingen på Gilbjergskolen italesatte den måde man arbejder med emnet på Gilbjergskolen - definitioner, fraværsregistrering, eksempler, årsager og indsatspotentialer. Der er desværre ingen quickfixes heller ikke på dette område, men det er vigtigt at der bliver talt om det ude på skolerne, i klasseværelserne, på lærerværelset, på skolelederkontoret og i skolebestyrelserne og i hjemmene. Hvordan forholder vi os til det, og hvilke handlemuligheder har vi for nedbringe det. Vi kæmper med at hver elev i kommunen i gennemsnit ikke kommer i skole 22 dage ud af 200 skoledage - det er mere end en hel måneds skoledage på et år 😲 Ca.485 elever har mere end 15% fravær.
Der var mange forslag ude omkring ved bordene, men et af dem var at faktisk spørge rundt i klassen hvorfor de kom i skole, var det af pligt, fordi undervisningen var god eller fordi de gerne ville være sammen med deres venner. God ide at gøre det cool at være en del af klassen fremfor det modsatte, men vi kommer ikke udenom at vi som forældre har et stort ansvar for at sørge for at vores børn kommer i skole. Alle tal viser at elever i 6 og 7.klasse er dem der har de højeste fraværsprocenter af alle. De er ofte i en overgangsfase med flyt til ny skole og på vej ind i teenagealderen - ingen tvivl om, at det giver ekstra udfordringer. Selvfølgelig skal vi klart kunne definere hvad som er lovligt fravær, og hvilket der er ulovligt fravær for at kunne sammenligne.
Aftenens andet emne var frisættelse på skoleområdet som var foreslået af skolebestyrelserne, og det er jo ikke mindre vigtigt i forbindelse med den nye kvalitetsreform. Det var ret enslydende fra snakken ved bordene at man ønsker mindre politisk indblanding i skoledriften, og ihvertfald ingen politisk repræsentation i skolebestyrelserne og en mindre politisk repræsentation i ansættelesesudvalgene, når der skal ansættes nye skoleledere.
Dejligt at have skolebestyrelserne på besøg - vi er der altid så dialogen skal ikke begrænse sig til dette ene møde om året. Min telefon og mail er åben, hvis man har noget man gerne vil drøfte.
Aftenens sidste møde handlede om valgkampsforberedelse i Venstre lokalt - der er nu mindre end 8 måneder til kommunalvalget 💙✌️
#DialogmedskolebestyrelserneiGribskov #GribskovKommune
Tue Villebro
18. marts 2025 06:56
Deltog mandag aften i et spændende og velbesøgt debatmøde arrangeret af Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne i fællesskab. Det er anden gang vi med deltagelse af en minister samler mange lokale borgere om et vigtigt emne. Denne gang var det Sundhedsreformen som i den grad vil få helt afgørende indflydelse på folks hverdag og behandlingsmuligheder i de kommende år.
Allerede fra 2026 skal de 17 Sundhedsråd nedsættes i vores område af den store nye Region Øst, og disse befolkes af kommunalpolitikere og regionspolitikere, hvilket skal være med til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen idet det ofte er i overgangene mellem det regionale og det kommunale system at problemerne opstår. Som beskrevet af min dygtige kollega Helle Blomsterberg så er der en lang række andre ændringer på vej som også får betydning for Gribskov Kommunes borgere, når der sker en opgaveforskydning fra kommunalt regi til regionalt regi, hvilket gerne skulle være med til at mindske behovet for de mange genindlæggelser.
Allerede fra 2026 skal de 17 Sundhedsråd nedsættes i vores område af den store nye Region Øst, og disse befolkes af kommunalpolitikere og regionspolitikere, hvilket skal være med til at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen idet det ofte er i overgangene mellem det regionale og det kommunale system at problemerne opstår. Som beskrevet af min dygtige kollega Helle Blomsterberg så er der en lang række andre ændringer på vej som også får betydning for Gribskov Kommunes borgere, når der sker en opgaveforskydning fra kommunalt regi til regionalt regi, hvilket gerne skulle være med til at mindske behovet for de mange genindlæggelser.
Tue Villebro
13. marts 2025 08:49
Jeg deltog igår aftes i et yderst velbesøgt borgermøde på Gilbjergskolen i Gilleleje, hvor lokalplanen for den kommende solcellepark ved Hågendrup var til debat. Der var mange kommentarer, spørgsmål og bekymringer som alle blev forsøgt besvaret af energiselskabet Better Energy´s repæsentant, Energistyrelsens repræsentant samt Gribskov Kommunes administration ved Søren Korsholm samt min byrådskollega Bo Jul Nielsen, som er formand for Planudvalget.
Fra Venstres side var vi talstærkt tilstede i form af mine kolleger Helle Blomsterberg, Betty Schachtschabel, Jannich Petersen og undertegnede og en række politikere fra de andre partier var også tilstede.
Det var til tider noget af en opgave at holde styr på forsamlingen, når folk har meget på hjerte. Alle udsagn, kritikpunkter og kommentarer er jo gyldige, men jeg blev noget forstemt af at høre, hvor meget kritik der var på aftenens møde over om det overhovedet er nødvendigt med en solcellepark i Gribskov Kommune.
“JA - det er bydende nødvendigt at vi også i Gribskov Kommune tager vores ansvar på os i forhold til den grønne omstilling !”
Det kan ikke være rigtigt at vi i Gribskov Kommune med det 3. højeste strømforbrug per indbygger i Danmark ikke ser det som vores fornemmeste opgave også at bidrage. Det bidrag vi yder lige i øjeblikket i forhold til grøn omstilling giver os en plads på nr.72 ud af 98 kommuner - det er ikke særligt prangende, og jeg vil personligt arbejde for, at vi kommer længere op på listen.
Det er helt forståeligt, at der er bekymringer for placeringen af solcelleparken i det åbne land for selvfølgelig synes ingen (heller ikke jeg), at solcellepaneler er kønne at kigge på. På nuværende tidspunkt kæmper vi en kamp for at gøre os uafhængige af olie- og gasreserver ikke mindst aktualiseret af den nye verdensorden. Vi er derfor nødsaget til at gøre noget nu, og så må vi tilpasse os til andre energiformer, hvis det viser sig vi får andre muligheder. Det gode ved solcelleparker er jo at de kan nedtages igen.
Det bringer mig frem til, at dette spørgsmål om hvem der har ansvaret for at nedtage solcellepanelerne og ikke mindst betale for det fik vi tydeligt svar på. Dette er et spørgsmål som man især fra Det Konservative Folkeparti Gribskov og Liberal Alliance i Gribskov har været meget kritiske omkring. Det er selvfølgelig sådan, som det også fremgik, at Better Energy (eller hvilket selskab der nu ender med at opsætte solcellerne) har ansvaret for både opsætning, igangsætning og nedtagning, og at de skal deponere omkostningerne til det sidste ved start på projektet, hvilket svarer til ca. 50.000 kr. per hektar.
Som det er tydeligt for de fleste så adskiller dette anlægsprojekt sig jo ikke væsentligt fra andre aftaler mellem en lodsejer og en entreprenør. Det er udelukkende vores opgave som kommune at tilvejebringe en lokalplan, som kan belyse og tage højde for de forhold der gør sig gældende på et sted som det planlagte, og når man ser på den nye kommuneplan så har vi praktisk talt ikke andre steder at placere et solcelleanlæg af den størrelse samtidig med, at det ligger i umiddelbar nærhed af den transformerstation på Gillelejegård som også skal transportere strøm fra havbaserede vindmøller der er planer om på et senere tidspunkt.
Vi imødeser med spænding alle de mange høringssvar til projektet, som der så vidt muligt skal tages hensyn til i forbindelse med etableringen af solcelleparken i Hågendrup, som forhåbentlig meget snart kan komme ind i anlægsfasen.
Venstre Gribskov
#GrønOmstillingiGribskov
Fra Venstres side var vi talstærkt tilstede i form af mine kolleger Helle Blomsterberg, Betty Schachtschabel, Jannich Petersen og undertegnede og en række politikere fra de andre partier var også tilstede.
Det var til tider noget af en opgave at holde styr på forsamlingen, når folk har meget på hjerte. Alle udsagn, kritikpunkter og kommentarer er jo gyldige, men jeg blev noget forstemt af at høre, hvor meget kritik der var på aftenens møde over om det overhovedet er nødvendigt med en solcellepark i Gribskov Kommune.
“JA - det er bydende nødvendigt at vi også i Gribskov Kommune tager vores ansvar på os i forhold til den grønne omstilling !”
Det kan ikke være rigtigt at vi i Gribskov Kommune med det 3. højeste strømforbrug per indbygger i Danmark ikke ser det som vores fornemmeste opgave også at bidrage. Det bidrag vi yder lige i øjeblikket i forhold til grøn omstilling giver os en plads på nr.72 ud af 98 kommuner - det er ikke særligt prangende, og jeg vil personligt arbejde for, at vi kommer længere op på listen.
Det er helt forståeligt, at der er bekymringer for placeringen af solcelleparken i det åbne land for selvfølgelig synes ingen (heller ikke jeg), at solcellepaneler er kønne at kigge på. På nuværende tidspunkt kæmper vi en kamp for at gøre os uafhængige af olie- og gasreserver ikke mindst aktualiseret af den nye verdensorden. Vi er derfor nødsaget til at gøre noget nu, og så må vi tilpasse os til andre energiformer, hvis det viser sig vi får andre muligheder. Det gode ved solcelleparker er jo at de kan nedtages igen.
Det bringer mig frem til, at dette spørgsmål om hvem der har ansvaret for at nedtage solcellepanelerne og ikke mindst betale for det fik vi tydeligt svar på. Dette er et spørgsmål som man især fra Det Konservative Folkeparti Gribskov og Liberal Alliance i Gribskov har været meget kritiske omkring. Det er selvfølgelig sådan, som det også fremgik, at Better Energy (eller hvilket selskab der nu ender med at opsætte solcellerne) har ansvaret for både opsætning, igangsætning og nedtagning, og at de skal deponere omkostningerne til det sidste ved start på projektet, hvilket svarer til ca. 50.000 kr. per hektar.
Som det er tydeligt for de fleste så adskiller dette anlægsprojekt sig jo ikke væsentligt fra andre aftaler mellem en lodsejer og en entreprenør. Det er udelukkende vores opgave som kommune at tilvejebringe en lokalplan, som kan belyse og tage højde for de forhold der gør sig gældende på et sted som det planlagte, og når man ser på den nye kommuneplan så har vi praktisk talt ikke andre steder at placere et solcelleanlæg af den størrelse samtidig med, at det ligger i umiddelbar nærhed af den transformerstation på Gillelejegård som også skal transportere strøm fra havbaserede vindmøller der er planer om på et senere tidspunkt.
Vi imødeser med spænding alle de mange høringssvar til projektet, som der så vidt muligt skal tages hensyn til i forbindelse med etableringen af solcelleparken i Hågendrup, som forhåbentlig meget snart kan komme ind i anlægsfasen.
Venstre Gribskov
#GrønOmstillingiGribskov
Tue Villebro
8. marts 2025 12:00
Jeg brugte igår endnu en eftermiddag på en debat om dyrevelfærd idet professor i bioetik Peter Sandøe på Københavns Universitet havde inviteret en lang række dyrlæger og andre fagligheder indenfor i festauditoriet på det vi der blev uddannet i 90érne stadig kalder for KVL på Frederiksberg.
Seminarets titel var “Husdyrets pris” og kom i stand i anledningen af Peter Sandøés 70-års fødselsdag. Vi fik indlæg fra en lang række fagligheder med forskellige udgangspunkter lige fra en med journalist baggrund, en sociolog, en matematiker/økonom, en tysk dyrlæge med speciale i dyrevelfærd, en fysiker med speciel viden om dyreadfærd, en forstkandidat med en ph.d i bioetik og en biolog med en ph.d i dyreadfærd.
Peter Sandøe: Først kom hunden
Thomas Bøker Lund: Hundes betydning for menneskers velfærd
Inger Anneberg: Grisens pris
Tove Christensen m.fl.: Prisen på grisen
Irena Czycholl: Kan man opnå god dyrevelfærd i intensiv svineproduktion?
Ayoe Hoff: Er det godt for katte at være flere?
Peter Sandøe: Er katte de lykkeligste husdyr?
Christian Gamborg: Vil danskerne gerne se re-wildede heste?
Janne Winther Christensen: Hvordan har hestene det med at leve frit?
Vi var en blandet flok på ca. 150 tilhørere og blev styret igennem hele seancen af Mickey Gjerris (teolog og med en ph.d i bioetik) som også fungerer som lektor i bioetik på KU. Jeg havde fornøjelsen af endnu en dag at være i følgeskab med min gode ven og kollega hestedyrlæge Karsten Thuren Key.
Der blev præsenteret mange interessante perspektiver på dyrevelfærd for både hunde, katte, grise og så ikke mindst heste og de andre dyrearter som man har planer om at lukke ud i naturnationalparkerne.
🐈⬛Ved hjælp af intensiv forskning har man konkluderet de store evolutionelle forskelle på de dyr der oftest er tættest på os mennesker her i Danmark. Katte har nok en evolutionær historie på omkring 10 mio år, men det er først indenfor de sidste 4.000 år at katte er blevet domesticerede fordi de blev tiltrukket af de store kornlagre i Mellemøsten som husede mange små gnavere - de kunne med andre ord se fordelen i at være i nærheden af mennesker. Udover det så må man blot konstatere at katte mest af alt passer sig selv, og i bund og grund ikke er specielt sociale væsener, men noget er i opbrud, og danskernes holdning er begyndt at bevæge sig til, at flere og flere gerne går længere for deres katte selvom vi stadig er langt bagud i forhold til nogle af vores europæiske naboer.
🦮 Helt anderledes forholder det sig med hunde, som godt nok har en endnu længere evolutionær historie på ca. 40 mio år, hvoraf de domesticerede af slagsen dukkede op for ca. 15.000 år siden med tamulven som forfader. Fra historisk tid ved vi at hunde havde en meget fremtrædende plads i fornemme familier idet de er afbilledet overalt tæt sammen med mennesker. En af de ting som den moderne hund dog har mistet er evnen til at samarbejde med andre individer som den selv i modsætning til ulve, som har en helt unik måde at samarbejde på har det vist sig ved en lang række studier. Labrador retrieveren blev hyldet for dens evne til at tilpasse sig menneskenes verden fordi den både kan fungere som jagthund, familiehund, servicehund, politihund, hvilket er en god forklaring på dens succes i udbredelse.
🐎 Indlægget om rewildede heste tiltrak sig naturligvis min særlige interesse idet Christian Gamborg her tog udgangspunkt i den undersøgelse han selv har stået for, som blev bestilt af Naturstyrelsen fra Købehavns Universitet, som inkluderede ca.10.000 respondenter. Han konkluderede ganske friskt at “der var stor offentlig opbakning til at sætte heste ud i naturnationalparker” trods det faktum at der var mange modstandere især i områderne omkring de foreslåede naturnationalparker (han omtalte vores demonstration på Christiansborg Slotsplads i 21.oktober 2021). Dette rapporterede han blot som NIMBY faktoren, hvilket fik mig til at stille spørgsmålet efterfølgende om hvordan det så kunne være, at INGEN af de to naturnationalparker som Naturstyrelsen er ved at udrulle kommer til at have heste? (Gribskov og Fussingø) Hans svar svævede lidt i vinden på det spørgsmål da han godt var klar over, at han bevægede sig på en knivsæg i en debat, som har ført til skyttegravskrig omkring i Danmark, hvorefter han omtalte at man jo istedet havde besluttet at udsætte elge. Jeg fik desværre ikke lejlighed til at stille et opfølgende spørgsmål omkring værdien af elges funktion i forhold til biodiversiteten og deres velfærd generelt, men en svensker i salen spurgte ind til det problematiske i det, hvilket der desværre ikke blev svaret på fordi man ikke havde nok viden.
Dagens sidste indlæg fra Janne Winther Christensen (JWC) handlede om heste i det fri, og hun kom meget godt omkring både positive og negative livsytringer for hestene, men hendes konklusion om at det blot var befolkningen som skulle til at vende sig til at vi har rewildede dyr i naturen fik mig igen til at stille spørgsmål.
Efter min opfattelse er det netop det der er problemet, at biologer som f.eks JWC med et perfektionistisk dyresyn har et ønske om at opdrage på os andre med det hedonistiske dyresyn til at vi blot skal lære at opfatte god dyrevelfærd ligesom dem.
“Et perfektionistik dyresyn kan defineres som en opfattelse af dyrs trivsel og velfærd, der stiller meget høje eller ufravigelige krav til, hvordan dyr bør leve og behandles. Dette syn indebærer ofte en idealiseret forestilling om dyrevelfærd, hvor dyrene enten skal leve i en “perfekt” naturlig tilstand uden menneskelig indblanding, hvilket er et ufravigeligt krav.”
“Et hedonistisk dyresyn er en opfattelse af dyrs velfærd, hvor dyrets oplevelse af nydelse og fravær af lidelse er det primære fokus. Dette synspunkt bygger på en utilitaristisk tilgang, hvor dyrets livskvalitet vurderes ud fra dets evne til at opleve glæde og undgå smerte.”
Det hedonistiske dyresyn adskiller sig dermed fra et perfektionistisk dyresyn, da det ikke nødvendigvis kræver en “naturlig” livsform eller en utopisk standard, men snarere fokuserer på dyrets reelle oplevelse af velvære og netop det mener jeg fortsat er årsagen til den skyttegravskrig vi har nu, hvilket ikke kommer til at ændre sig om vi så diskuterer de næste 20 år. JWC havde svært ved at svare, men henviste igen til sine undersøgelser om adfærd, hvorefter professor Peter Sandøe til min store glæde greb ind, og satte sin mangeårige forskning og undervisning i relief ved at konstatere, at han var fuldstændig enig i mit synspunkt, og altid havde anset hans opgave som forsker at tilvejebringe informationer om dyrenes adfærd, men ikke at docere, hvilken holdning man skal have til dem, og baserede dette på hans liberale grundholdninger som menneske.
Således opløftet af en god debat på mit og Karstens 250 år gamle universitet vil jeg derfor gerne dele oplevelsen med jer andre. Det er ikke sidste gang kan jeg love.
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Venstres Ungdom - VU
#Dyrevelfærd #Bioetik #PeterSandøe
Seminarets titel var “Husdyrets pris” og kom i stand i anledningen af Peter Sandøés 70-års fødselsdag. Vi fik indlæg fra en lang række fagligheder med forskellige udgangspunkter lige fra en med journalist baggrund, en sociolog, en matematiker/økonom, en tysk dyrlæge med speciale i dyrevelfærd, en fysiker med speciel viden om dyreadfærd, en forstkandidat med en ph.d i bioetik og en biolog med en ph.d i dyreadfærd.
Peter Sandøe: Først kom hunden
Thomas Bøker Lund: Hundes betydning for menneskers velfærd
Inger Anneberg: Grisens pris
Tove Christensen m.fl.: Prisen på grisen
Irena Czycholl: Kan man opnå god dyrevelfærd i intensiv svineproduktion?
Ayoe Hoff: Er det godt for katte at være flere?
Peter Sandøe: Er katte de lykkeligste husdyr?
Christian Gamborg: Vil danskerne gerne se re-wildede heste?
Janne Winther Christensen: Hvordan har hestene det med at leve frit?
Vi var en blandet flok på ca. 150 tilhørere og blev styret igennem hele seancen af Mickey Gjerris (teolog og med en ph.d i bioetik) som også fungerer som lektor i bioetik på KU. Jeg havde fornøjelsen af endnu en dag at være i følgeskab med min gode ven og kollega hestedyrlæge Karsten Thuren Key.
Der blev præsenteret mange interessante perspektiver på dyrevelfærd for både hunde, katte, grise og så ikke mindst heste og de andre dyrearter som man har planer om at lukke ud i naturnationalparkerne.
🐈⬛Ved hjælp af intensiv forskning har man konkluderet de store evolutionelle forskelle på de dyr der oftest er tættest på os mennesker her i Danmark. Katte har nok en evolutionær historie på omkring 10 mio år, men det er først indenfor de sidste 4.000 år at katte er blevet domesticerede fordi de blev tiltrukket af de store kornlagre i Mellemøsten som husede mange små gnavere - de kunne med andre ord se fordelen i at være i nærheden af mennesker. Udover det så må man blot konstatere at katte mest af alt passer sig selv, og i bund og grund ikke er specielt sociale væsener, men noget er i opbrud, og danskernes holdning er begyndt at bevæge sig til, at flere og flere gerne går længere for deres katte selvom vi stadig er langt bagud i forhold til nogle af vores europæiske naboer.
🦮 Helt anderledes forholder det sig med hunde, som godt nok har en endnu længere evolutionær historie på ca. 40 mio år, hvoraf de domesticerede af slagsen dukkede op for ca. 15.000 år siden med tamulven som forfader. Fra historisk tid ved vi at hunde havde en meget fremtrædende plads i fornemme familier idet de er afbilledet overalt tæt sammen med mennesker. En af de ting som den moderne hund dog har mistet er evnen til at samarbejde med andre individer som den selv i modsætning til ulve, som har en helt unik måde at samarbejde på har det vist sig ved en lang række studier. Labrador retrieveren blev hyldet for dens evne til at tilpasse sig menneskenes verden fordi den både kan fungere som jagthund, familiehund, servicehund, politihund, hvilket er en god forklaring på dens succes i udbredelse.
🐎 Indlægget om rewildede heste tiltrak sig naturligvis min særlige interesse idet Christian Gamborg her tog udgangspunkt i den undersøgelse han selv har stået for, som blev bestilt af Naturstyrelsen fra Købehavns Universitet, som inkluderede ca.10.000 respondenter. Han konkluderede ganske friskt at “der var stor offentlig opbakning til at sætte heste ud i naturnationalparker” trods det faktum at der var mange modstandere især i områderne omkring de foreslåede naturnationalparker (han omtalte vores demonstration på Christiansborg Slotsplads i 21.oktober 2021). Dette rapporterede han blot som NIMBY faktoren, hvilket fik mig til at stille spørgsmålet efterfølgende om hvordan det så kunne være, at INGEN af de to naturnationalparker som Naturstyrelsen er ved at udrulle kommer til at have heste? (Gribskov og Fussingø) Hans svar svævede lidt i vinden på det spørgsmål da han godt var klar over, at han bevægede sig på en knivsæg i en debat, som har ført til skyttegravskrig omkring i Danmark, hvorefter han omtalte at man jo istedet havde besluttet at udsætte elge. Jeg fik desværre ikke lejlighed til at stille et opfølgende spørgsmål omkring værdien af elges funktion i forhold til biodiversiteten og deres velfærd generelt, men en svensker i salen spurgte ind til det problematiske i det, hvilket der desværre ikke blev svaret på fordi man ikke havde nok viden.
Dagens sidste indlæg fra Janne Winther Christensen (JWC) handlede om heste i det fri, og hun kom meget godt omkring både positive og negative livsytringer for hestene, men hendes konklusion om at det blot var befolkningen som skulle til at vende sig til at vi har rewildede dyr i naturen fik mig igen til at stille spørgsmål.
Efter min opfattelse er det netop det der er problemet, at biologer som f.eks JWC med et perfektionistisk dyresyn har et ønske om at opdrage på os andre med det hedonistiske dyresyn til at vi blot skal lære at opfatte god dyrevelfærd ligesom dem.
“Et perfektionistik dyresyn kan defineres som en opfattelse af dyrs trivsel og velfærd, der stiller meget høje eller ufravigelige krav til, hvordan dyr bør leve og behandles. Dette syn indebærer ofte en idealiseret forestilling om dyrevelfærd, hvor dyrene enten skal leve i en “perfekt” naturlig tilstand uden menneskelig indblanding, hvilket er et ufravigeligt krav.”
“Et hedonistisk dyresyn er en opfattelse af dyrs velfærd, hvor dyrets oplevelse af nydelse og fravær af lidelse er det primære fokus. Dette synspunkt bygger på en utilitaristisk tilgang, hvor dyrets livskvalitet vurderes ud fra dets evne til at opleve glæde og undgå smerte.”
Det hedonistiske dyresyn adskiller sig dermed fra et perfektionistisk dyresyn, da det ikke nødvendigvis kræver en “naturlig” livsform eller en utopisk standard, men snarere fokuserer på dyrets reelle oplevelse af velvære og netop det mener jeg fortsat er årsagen til den skyttegravskrig vi har nu, hvilket ikke kommer til at ændre sig om vi så diskuterer de næste 20 år. JWC havde svært ved at svare, men henviste igen til sine undersøgelser om adfærd, hvorefter professor Peter Sandøe til min store glæde greb ind, og satte sin mangeårige forskning og undervisning i relief ved at konstatere, at han var fuldstændig enig i mit synspunkt, og altid havde anset hans opgave som forsker at tilvejebringe informationer om dyrenes adfærd, men ikke at docere, hvilken holdning man skal have til dem, og baserede dette på hans liberale grundholdninger som menneske.
Således opløftet af en god debat på mit og Karstens 250 år gamle universitet vil jeg derfor gerne dele oplevelsen med jer andre. Det er ikke sidste gang kan jeg love.
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Venstres Ungdom - VU
#Dyrevelfærd #Bioetik #PeterSandøe
