Tue Villebro

🌳 𝐒𝐤𝐨𝐯𝐫𝐞𝐣𝐬𝐧𝐢𝐧𝐠 𝐦𝐞𝐝 𝐟𝐫𝐢𝐯𝐢𝐥𝐥𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝 𝐨𝐠 𝐫𝐞𝐬𝐩𝐞𝐤𝐭 🌳

EU har netop godkendt Danmarks nye skovrejsningsordning. Dermed åbnes der fra efteråret for ansøgninger til den historiske målsætning om 250.000 hektar ny skov frem mod 2045 – heraf 100.000 hektar urørt skov.

Det er en stor milepæl. Skovrejsning handler ikke kun om at binde CO₂, men også om natur, biodiversitet og rent drikkevand.

Som NATURmenneske ved jeg, hvor meget skoven betyder for livskvalitet, ro og nærhed til dyr og mennesker. Som politiker ser jeg det som min opgave at sikre, at vi når de grønne mål på en måde, der er fair og ordentlig.

Jeg deler fuldt og helt den pointe Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer har delt, at Danmark allerede har en stærk tradition for skovplantning. Gennem de sidste 200 år har lodsejere og landmænd rejst mere end 500.000 hektar skov – længe før det blev en politisk målsætning. Den indsats fortjener respekt, og den viser, at vi kan lykkes, når vi bygger videre på de erfaringer, der allerede findes.

Derfor skal vi holde fast i tre principper:
✅ Frivillighed – skov skal plantes af lyst, ikke tvang.
✅ Respekt – for de familier, der kender jorden og historien bedst.
✅ Fælles ansvar – når ønsket om mere skov og natur kommer fra politisk hold, skal finansieringen også følge med.

👉 Jeg hilser EU’s godkendelse velkommen. Nu handler det om at sætte ordningen i gang på en måde, hvor vi får mere skov og mere natur – med frivillighed og respekt som fundament 💚🌱

𝐄𝐧 𝐟𝐚𝐦𝐥𝐞𝐧𝐝𝐞 𝐦𝐢𝐧𝐢𝐬𝐭𝐞𝐫 𝐮𝐝𝐞𝐧 𝐬𝐯𝐚𝐫

I snart tre år har miljøminister Magnus Heunicke haft ansvaret for naturnationalparkerne. Alligevel fremstod han på det seneste åbne samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fuldstændig famlende – uden svar på helt centrale spørgsmål.

👉 Hvorfor i alverden giver man dispensation fra dyrevelfærdslovens §3 og §9, hvis ministeren samtidig lover, at dyrene aldrig vil mangle hverken foder, vand, læ eller omsorg?

Den garanti gentog han flere gange – men i forvaltningsplanerne står der noget helt andet:
❌ Ingen behandling af syge dyr – kun observation.
❌ Ingen fodring – kun afklippede kviste, hvis føden bliver knap.
❌ Dyr der ikke kommer sig, bliver “udtaget” (aflivet).

Det er ikke omsorg. Det er en 𝑠𝑒𝑙𝑣𝑚𝑜𝑑𝑠𝑖𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒. Og det undergraver tilliden til hele projektet.

Jeg forstår derfor godt, at Mette Thiesen (DF) spurgte ministeren, hvorfor der overhovedet skal være mulighed for dispensation, hvis alt er så perfekt, som han siger. Det spørgsmål svarede han aldrig på.

Det er bemærkelsesværdigt – og dybt problematisk. For enten har ministeren ikke gennemtænkt konsekvenserne, eller også holder han bevidst døren åben for dårligere dyrevelfærd i statens egne projekter.

Vi har allerede set, hvordan det gik i Mols Bjerge: 800.000 kr. i bøde og fængselsdomme til Naturstyrelsens ansatte for grov uforsvarlig behandling af dyr. Og fremadrettet skal præcis den samme styrelse have ansvaret i naturnationalparkerne – men nu uden krav om individtilsyn. Et sygt dyr kan altså sagtens falde igennem, hvis bare resten af flokken ser nogenlunde ud.

Samtidig er der andre problemer, som ministeren slet ikke adresserer:
⚠️ Planer om elge bag hegn – en dødsensfarlig cocktail med hunde, som svenske elgparker advarer kraftigt imod.
⚠️ Dyrehaven nord for København bruges som eksempel – men der fodres dyrene massivt og dyretætheden er mange gange højere. Sammenligningen holder ganske enkelt ikke.
⚠️ Og så er der Tisvilde Hegn: Her var modstanden fra lokalbefolkningen massiv – og det lykkedes til sidst at få området fjernet fra listen. Nu hører vi forslag om at bringe det i spil igen. Det er uacceptabelt. Som folketingskandidat i Nordsjælland vil jeg kæmpe for, at Tisvilde Hegn ikke kommer tilbage på listen over potentielle naturnationalparker.

Jeg er ikke imod naturnationalparker. Tværtimod. Jeg ønsker mere natur og mere plads til biodiversitet. Men det skal ske ansvarligt:

✔️ 𝗗𝘆𝗿𝗲𝘃𝗲𝗹𝗳æ𝗿𝗱𝘀𝗹𝗼𝘃𝗲𝗻 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗴æ𝗹𝗱𝗲 𝘂𝗱𝗲𝗻 𝘂𝗻𝗱𝘁𝗮𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿.
✔️ 𝗛𝗲𝗴𝗻𝗲𝗻𝗲 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝘃æ𝗿𝗲 𝗹𝗮𝘃𝗲, 𝘀𝗮̊ 𝗱𝗲 æ𝗴𝘁𝗲 𝘃𝗶𝗹𝗱𝗲 𝗱𝘆𝗿 𝗸𝗮𝗻 𝗺𝗶𝗴𝗿𝗲𝗿𝗲 𝗼𝗴 𝗯𝗶𝗱𝗿𝗮𝗴𝗲.
✔️ 𝗟𝗼𝗸𝗮𝗹𝗯𝗲𝗳𝗼𝗹𝗸𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗵𝗮𝘃𝗲 𝗿𝗲𝗲𝗹 𝗶𝗻𝗱𝗳𝗹𝘆𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲 – 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗿𝗮̊𝗱𝗴𝗶𝘃𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗿𝗼𝗹𝗹𝗲𝗿 𝘂𝗱𝗲𝗻 𝗺𝗮𝗴𝘁.

Naturnationalparker kunne være blevet et dansk fyrtårn. I stedet risikerer de at blive et monument over ministre, der famler i blinde – mens dyr og borgere betaler prisen.

🎥 Se kommentarerne for video fra samrådet
Her kan du selv opleve, hvordan miljøministeren famler, når han bliver spurgt ind til dyrevelfærd og dispensation.

#Dyrevelfærd #Naturnationalparker #Biodiversitet #Miljøpolitik #Gribskov #Nordsjælland #dkpol

💙 Første periode i byrådet – erfaringer, indsigter og engagement

I går havde jeg fornøjelsen af at være inviteret i byrådssalen sammen med min kollega Daniel Frigast for at dele erfaringer som nye byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune.

27 engagerede kandidater til KV25 var mødt op – fordelt på hele 16 partilister! Konstitueret kommunaldirektør Niels Tørslev indledte og gav et stærkt indblik i kommunens rolle og organisation, og Dorota fra administrationen supplerede med skarp viden om lovgrundlag og arbejdsgange.

Daniel og jeg delte personlige refleksioner og konkrete eksempler på, hvordan det er at træde ind i byrådsarbejdet for første gang. For mit vedkommende handlede det bl.a. om:

🔹 Hvordan jeg som selvstændig oplever det politiske arbejde som meningsfuldt og fleksibelt – fordi jeg selv kan tilrettelægge min arbejdsdag og deltage i møder og forberedelse.

🔹 At mødet med borgerne – hvad enten det er i Netto, til borgermøder eller på dyreklinikken – er en gave, som samtidig forpligter. Man er byrådsmedlem hele tiden, og det skal man ville være.

🔹 At mine 35 år som medlem af Venstre og mange års lokalpolitisk interesse gjorde, at jeg allerede var vant til at læse dagsordener, budgetter og initiativsager – og derfor hurtigt kunne finde mig til rette i arbejdet.

Mange spørger – med god grund – om det ikke kræver rigtig meget tid. Og det gør det. Jeg bruger nok mellem 20 og 30 timer om ugen på politik, hvis man tæller alt med: udvalgsmøder, temamøder, byrådsmøder, borgermøder, formandsmøder – både internt og med borgmesteren – ansættelsesudvalg, partiorganisationsarbejde og interne gruppemøder. Det betyder, at man i langt de fleste uger kan regne med at være ude af huset 2-3 aftener – og nogle gange flere. Det er vigtigt at have blik for, især hvis man også har familie eller andet ansvar ved siden af.

Jeg blev også spurgt, hvad der fik mig til at stille op til byrådet i første omgang. Udover mit lange medlemskab af Venstre, så voksede mit politiske engagement for alvor frem gennem bestyrelsesarbejde i en privat daginstitution og i en skolebestyrelse, hvor jeg tilsammen sad i 13 år, mens mine tre børn var små.

Når man sidder i det felt og ser, hvor meget daginstitutioner og skoler betyder for børns trivsel og udvikling, opdager man også, hvor meget der afhænger af de politiske beslutninger. Det handler om normeringer, pædagogisk kvalitet, forældresamarbejde, inklusion og overgange til skole og videre til ungdoms- og erhvervsuddannelser. Alt det, der former fremtiden for vores børn og unge. Og derfor blev det naturligt for mig at tage skridtet ind i kommunalpolitik – for at være med dér, hvor beslutningerne træffes.

Vi talte også om samarbejdet mellem politikere og administration – og den vigtige balance, hvor vi som politikere skal turde stille spørgsmål og tage ansvar, mens administrationen stiller faglig viden og sparring til rådighed uden at agere politisk. Jeg oplever et stort engagement og en generel velvilje fra embedsværket til at hjælpe – også uden for kontortid – og det er afgørende for, at vi som byrådsmedlemmer kan udføre vores arbejde ordentligt.

Aftenen mindede mig også om, hvor mange forskellige områder en kommune dækker: byudvikling, naturbeskyttelse, ældrepleje, beskæftigelse, sociale indsatser, økonomi og hele børneområdet. Man kommer aldrig til at kede sig – og det er ens egen skyld, hvis man ikke finder noget, der tænder gnisten.

Og så er der det, man nogle gange først for alvor forstår, når man sidder med ansvaret: Det er en stor tillid og et stort privilegium at være med til at forvalte et kommunalt budget på ca. 3,5 milliarder kroner af borgernes penge. Det er mange penge – og alt det vi beslutter, har direkte betydning for den danske velfærdsmodel. Kommunerne er frontlinjen i velfærdssamfundet, og vores opgave er at sikre, at pengene bliver brugt klogt, bæredygtigt og med blik for både mennesket og fællesskabet. Det forpligter – og det motiverer.

Alt i alt en utrolig positiv og inspirerende aften. Tak for invitationen – og held og lykke til alle jer, der stiller op til KV25. Med så mange engagerede kandidater på tværs af partierne, kan det kun blive en god valgkamp💙

P.S. Billedet er 8 år gammelt fra første gang jeg stillede op som håbefuld kandidat ved KV17 og opnåede ikke valg.

Klar, parat, skolestart 🤩

Første skoledag er altid noget særligt. Men i år er den lidt mere speciel.
For i år møder eleverne ind til en folkeskole, der har større frihed til at indrette sig efter de behov, der er på den enkelte skole.

Med Venstre i regering har vi sat folkeskolen fri – noget vi længe har arbejdet for.
Det betyder blandt andet:
• Kortere skoledage, hvor skolerne selv kan tilrettelægge undervisningen.
• Mulighed for to voksne i undervisningen eller små hold, hvor det giver mening.
• Mere indflydelse til skolebestyrelserne – for dem, der er tættest på, ved bedst, hvad der virker.
• Flere valgmuligheder for de ældste elever – herunder juniormesterlære, hvor de kan være tilknyttet en virksomhed eller erhvervsskole 1-2 dage om ugen.

Alt sammen for at sætte fokus på det vigtigste: Elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel.

⸻

I går satte jeg min yngste datter, Nora, af på Tømmerup Efterskole. Som forælder til tre børn har jeg set, hvor meget efterskoler kan, når det gælder fællesskab, livsoplysning og trivsel. Grundtvig kaldte efterskolen for ”livets skole” – hvor uddannelse, dannelse og modning går hånd i hånd.

Vi kan ikke kopiere efterskolen direkte ind i folkeskolen – men vi kan lade os inspirere af dens helhedsorienterede tilgang, hvor man ser hele barnet og ikke kun det faglige.

⸻

Derfor bekymrer det mig, at den nyeste nationale trivselsmåling viser, at Gribskov ligger marginalt under landsgennemsnittet på alle trivselsindikatorer – og især halter efter på ro og orden i klasserne:

📊 Gribskov 2024/25:
• Social trivsel: 3,8 (landstal 3,9)
• Faglig trivsel: 3,5 (landstal 3,6)
• Støtte og inspiration: 3,0 (landstal 3,1)
• Ro og orden: 3,5 (landstal 3,7) – lavest blandt nabokommunerne
• Generel trivsel: 3,5 (landstal 3,6) – kun 82 % af eleverne i høj trivsel, mod 87 % på landsplan

Det er desværre ikke nyt, at vi kæmper med trivslen.
Derfor har vi i Venstre – sammen med de andre partier i Udvalget for Skole, Børn og Familie, hvor jeg er næstformand – allerede sat flere skibe i søen i denne byrådsperiode: styrket almenmiljøerne, udvidet co-teaching og udviklet mellemformer. Men vi er ikke i mål endnu.

Vi skal fortsætte med en fast hånd på rattet og styrke indsatserne, så vi ikke taber flere børn på gulvet.
I det kommende budget vil vi:
• Styrke almenmiljøerne – så alle børn oplever at være en del af fællesskabet.
• Mere co-teaching – flere voksne i klasselokalerne giver ro, tryghed og bedre undervisning.
• Udvikle mellemformer – fleksible løsninger til børn med særlige behov, så de kan blive i fællesskabet.
• Tidlig indsats – jo før vi hjælper, jo bedre forebygger vi mistrivsel.

Grundtvig sagde, at folkeskolen skulle være ”en skole for livet” – ikke kun for eksamen. Det er en påmindelse om, at børnene ikke bare skal lære fag, men dannes som hele mennesker.

⸻

Vi kan ikke lave folkeskolen om til en efterskole – men vi kan lade os inspirere af den varme, helhed og livsoplysning, som gør, at unge står stærkere i livet.

God første skoledag – uanset om dit barn skal gå i en klasse på en almen folkeskole, på en privatskole, i juniormesterlære, i et specialtilbud eller på en efterskole 🚸

Helle Blomsterberg og jeg har i hele denne byrådsperiode siddet i udvalget for Skole, Børn og Familie som repræsentanter for Venstre - Helle som menigt medlem og jeg som næstformand de sidste snart to år. Vi har sammen forfattet dette debatindlæg. Læs gerne og giv artiklen et like, hvis du er enig. Med dette indlæg markerer vi samtidig, at der nu kun er 100 dage til kommunalvalget d. 18.november ✌️💙

VI INVESTERER I KVALITET OG TRIVSEL I FOLKESKOLEN.

I Venstre ønsker vi, at folkeskolen i Gribskov skal være et sted, hvor børn trives, lærer og udvikler sig – og hvor medarbejderne har de bedste forudsætninger for at lykkes med deres opgave.

Vi går meget op i frihed under ansvar. Det betyder, at vi har fuld tillid til, at vores skoleledelser bedst ved, hvordan opgaverne skal løses på den enkelte skole. Skoleledelse er ikke noget, der drives fra borgmesterkontoret – men rammerne og ressourcerne skal vi som politikere være med til at sætte. Det er i bund og grund vores vigtigste opgave.

Nærværende og tydelig ledelse er vigtig i enhver sammenhæng, men vi ved, at kvalitet i skolen handler om meget mere: stabile budgetter, ro i driften, klare rammer for inklusion og målrettet faglig udvikling.

Vi er netop i gang med at udmønte Gribskovs kvalitetsreform for folkeskolen, som indeholder 33 konkrete initiativer. De spænder fra styrket pædagogisk ledelse og efteruddannelse til bedre forældresamarbejde og mere målrettet støtte til elever med særlige behov. Reformen er ambitiøs, langsigtet og skabt i samarbejde med skolernes ledelse og medarbejdere – netop fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på børnene.

For Venstre er det afgørende, at vi investerer klogt i børnene. Det betyder blandt andet opbakning til to-lærertimer og styrket inklusion med flere mellemformer, fordi det giver fleksible løsninger, hvor elever kan få den rette støtte uden nødvendigvis at skulle flyttes væk fra deres vante miljø. Flere mellemformer skaber ro i undervisningen, mere tid til fordybelse og bedre muligheder for at løfte alle elever fagligt.

Vi ønsker samtidig fortsat skarpt fokus på elevfravær. Det er et område, vi allerede har taget op flere gange – både gennem offentlige indlæg og i vores arbejde i Udvalget for Skole, Børn og Familie. Det er vigtigt, at vi ikke taber elever på gulvet, så fraværet sætter sig fast og udvikler sig til decideret skolevægring. Derfor arbejder vi for et styrket samarbejde mellem skole, hjem og forvaltning samt tidlig og målrettet opfølgning, når fraværet stiger.

Vi ved også, at mange års underbudgettering har presset skolerne. Det retter vi nu op på, så vi kan skabe forudsigelighed og stabilitet. Det gavner både trivsel og faglighed – og på sigt også sygefraværet blandt lærere og pædagoger.

I Venstre vil vi skabe det gode liv for børn og unge i Gribskov ved at:

• sætte tidligt ind

• styrke fællesskaber

• sikre skolen tæt på

• åbne veje til uddannelse og job

• og give unge en stemme og en fremtid i kommunen.

Fordi børn og unge er ikke en udgift. De er vores vigtigste investering.

Venstre Gribskov

Velkommen til min politiske hjemmeside

Tue Villebro opstiller som folketingskandidat for Venstre i Hillerødkredsen.

Aktuelle feeds fra Tue på sociale medier

Vær social