Tue Villebro

𝗡𝗮̊𝗿 𝘁𝗮𝗹𝗹𝗲𝗻𝗲 𝗳𝗼𝗿𝘁æ𝗹𝗹𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗮𝗻𝗱𝗲𝗻 𝗵𝗶𝘀𝘁𝗼𝗿𝗶𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗡𝗮𝘁𝘂𝗿𝘀𝘁𝘆𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻

Jeg skrev allerede efter byrådsmødet om de trafikale forhold omkring Naturnationalpark Gribskov. Frederiksborg Amts Avis skriver i dag om hjortepåkørsler omkring Naturnationalpark Gribskov på baggrund af nye tal fra Dyrenes Beskyttelse. Jeg har udtalt mig til artiklen, fordi jeg mener, at de nye tal bør føre til politisk handling.

I tirsdags havde vi en lang debat i byrådssalen om sagen. Formelt var punktet kun en orientering, men debatten viste tydeligt, at sagen ikke bare kan parkeres med en besked om, at vi må “følge udviklingen”.

Fra 1. januar til 12. maj er antallet af anmeldelser om påkørte dyr i de fire postnumre omkring Gribskov steget fra 101 i 2025 til 140 i 2026. Det svarer til en stigning på næsten 39 procent.

Det mest bemærkelsesværdige er, at de største procentvise stigninger ses i de to postnumre, hvor Naturnationalpark Gribskov ligger. I 3230 Græsted er antallet steget fra 13 til 27, svarende til 107,7 procent. I 3480 Fredensborg/Nødebo er tallet steget fra 14 til 20, svarende til 42,9 procent.

Det er et helt andet billede end det, vi fik indtryk af på byrådsmødet.

Jeg siger ikke, at alle påkørsler skyldes hegnet. Det kan man ikke konkludere ud fra tallene alene. Men når man etablerer 22 kilometer hegn omkring 1.300 hektar skov, ændrer man også dyrs bevægelsesmønstre. Det kan sprede sig som ringe i vandet til områderne omkring.

Siden december har jeg modtaget mange henvendelser fra borgere om påkørsler, nærved-hændelser og hjortevildt, der bevæger sig anderledes langs vejene og i områderne omkring skoven. Det er ikke videnskabelig dokumentation i sig selv, men når borgernes oplevelser nu også flugter med nye tal fra Dyrenes Beskyttelse, bør vi tage det alvorligt.

Derfor mener jeg ikke, at vi kan nøjes med at “følge udviklingen”. Jeg arbejder nu for, at sagen bliver løftet politisk igen - gerne med bred opbakning i byrådet - så vi får en egentlig sag om konkrete trafiksikkerhedstiltag.

Det handler om bedre skiltning, bedre registrering, dialog med relevante myndigheder og en reel vurdering af, om hastigheden bør sættes ned på de mest udsatte strækninger.

For mig handler det ikke om at placere skyld for hver enkelt påkørsel. Som bilist har man naturligvis altid et personligt ansvar for sin kørsel, og man skal køre efter forholdene. Det er helt grundlæggende i færdselsloven.

Men netop derfor kan vi som kommune og myndigheder godt hjælpe trafikanterne bedre på vej.

Hvis forholdene omkring skoven har ændret sig, bør det også afspejles i skiltning, information, registrering og en reel vurdering af, om der er behov for yderligere trafiksikkerhedstiltag på de mest udsatte strækninger.

Trafiksikkerhed skal forebygges - ikke først dokumenteres, når skaden er sket.

Link til artiklen i kommentarfeltet.

Jeg har spist Lars Løkke-pizza fra den lokale restaurant La Cantina i Græsted mange gange.

Jeg har bare aldrig før lagt mærke til, hvor rød den egentlig er indeni.

Nu giver det pludselig alt sammen mening… 😉

𝗛𝘃𝗼𝗿𝗱𝗮𝗻 𝗯𝗲𝘃𝗮𝗿𝗲𝗿 𝘃𝗶 𝗥𝗮̊𝗴𝗲𝗹𝗲𝗷𝗲𝘀 𝘀æ𝗿𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘀𝗷æ𝗹?

Rækken af borgermøder ligger tæt i øjeblikket.
I går aftes var det den bevarende lokalplan for det gamle historiske fiskerleje Rågeleje, der var i fokus.

Som ved alle borgermøder, hvor en lokalplan præsenteres, var det mig som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, der bød velkommen, satte rammen og styrede debatten. Selve lokalplanen blev præsenteret af administrationen, og undervejs blev jeg godt sekunderet af både administrationen og mine gode kolleger i udvalget, når de mange gode og meget specifikke spørgsmål skulle besvares.

Hele 44 borgere valgte at bruge en dejlig majaften på Restaurant Søstjernen på at lytte, stille spørgsmål og komme med kommentarer til den lokalplan, som administrationen har arbejdet med det seneste år.

Baggrunden er, at vi som politikere sidste år nedlagde et såkaldt §14-forbud mod nedrivning af et af de ældste bevaringsværdige huse i Rågeleje - det hus, der også kaldes “Dortheaslyst”. Når kommunen nedlægger et sådant forbud, foreskriver lovgivningen, at der skal udarbejdes en lokalplan inden for et år.

Lokalplanområdet går fra Musehøj til og med området, hvor Hesselbjergvej munder ud, inklusive det første hus til højre for vejen. I alt 35 af de gamle huse er blevet SAVE-registreret. Det er en metode til at vurdere bygningers bevaringsværdi, og vurderingen er foretaget af Raadvad. Er et hus vurderet som bevaringsværdigt, må det ikke nedrives.

En bevarende lokalplan sætter rammer for blandt andet materialer, farver, hustyper, vinduestyper, taghældninger, højder og længder, hvis man ønsker at bygge nyt. Men det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering i forbindelse med den enkelte ansøgning. Almindelige byggesager behandles administrativt, mens sager om de bevaringsværdige huse behandles politisk.

Det er altid en svær afvejning. For der er ingen tvivl om, at en lokalplan sætter begrænsninger for den enkelte husejer og dermed for den private ejendomsret, som jeg som liberal har den dybeste respekt for. Samtidig må vi også erkende, at det har stor værdi at bevare vores byers særpræg, historie, æstetik og tradition.

På mødet var der stor viden, interesse og engagement blandt borgerne. Det var en fornøjelse at opleve. Generelt blev lokalplanen taget godt imod. Nogle ønskede, at et endnu større område var blevet inkluderet, så endnu mere af det oprindelige Rågeleje kunne bevares. Andre fandt kravene for stramme.

Der var også ønsker om en større vision for området, herunder forskønnelse af kommunale arealer. Blandt andet blev det foreslået at blotlægge Højbro Å, som i dag er lagt i betonrør under Rågeleje Strandvej. Den slags ønsker om forskønnelse har jeg stor forståelse for, men det er ikke nødvendigvis noget, der skal indarbejdes i en lokalplan. Den store udfordring er naturligvis at finde plads til sådanne udgifter i et stramt kommunalt budget. Gode forslag og mulige interessenter er selvfølgelig altid velkomne.

Tak til de mange borgere i Rågeleje, der dukkede op og bidrog med både viden, spørgsmål og perspektiver. Det er præcis den slags engagement, der gør borgermøder værdifulde.

Alt i alt var det en god aften. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, når de kommer ind i den kommende tid.

Høringsfristen er den 3. juni.

Lokalplanen kan læses her, og man kan også indsende høringssvar via linket:
https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/839

𝗧𝗿𝗮𝗳𝗶𝗸𝘀𝗶𝗸𝗸𝗲𝗿𝗵𝗲𝗱 𝘃𝗲𝗱 𝗡𝗮𝘁𝘂𝗿𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗮𝗹𝗽𝗮𝗿𝗸𝗲𝗻: 𝗟𝗮𝗱 𝗼𝘀 𝗳𝗮̊ 𝘀𝗸𝗶𝗹𝘁𝗲𝗻𝗲 𝗼𝗽 𝗼𝗴 𝗳𝗮𝗿𝘁𝗲𝗻 𝗻𝗲𝗱 🚏🦌🚙

Set i lyset af de alvorstunge skyer, der hænger over Gribskov Kommune, efter det er kommet frem, at vi allerede nu står med en budgetoverskridelse i 2026 på hele 88 mio. kr., skulle man tro, at økonomien ville fylde mest på gårsdagens byrådsmøde.

Men paradoksalt nok var det aftenens sidste sag - et orienteringspunkt om de trafikale forhold omkring Naturnationalpark Gribskov - der rent tidsmæssigt fyldte mest.

Sagen kommer ikke ud af ingenting. Før jul blev jeg af den daværende borgmester, Bent Hansen, bedt om hurtigt at lave en empirisk undersøgelse af de trafikale forhold omkring hegningen. Det kastede jeg mig straks over. Ikke for at skabe frygt, men for at få fakta på bordet.

Når man etablerer et 22 kilometer langt og 2,5 meter højt hegn omkring 1.300 hektar skov, ændrer man både dyrs og menneskers bevægelsesmønstre. Derfor skal trafiksikkerheden tages alvorligt fra starten.

Jeg udarbejdede efterfølgende et notat med 45 separate hændelser og borgerobservationer, som blev sendt til både Byrådet og miljøministeren. I den forbindelse kontaktede jeg også Schweisshundekorpset, Dyrenes Beskyttelse, Politiet, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet.

Jeg har hele vejen igennem anerkendt, at materialet ikke er tung statistik. Der kan være confounding, blandt andet fordi sagen havde stor pressebevågenhed. Orienteringen viser også, at der på nuværende tidspunkt ikke er registreret en stigning i påkørsler eller færdselsuheld gennem de officielle kilder. Men netop derfor skal vi have mere systematisk data og følge udviklingen tæt.

Jeg er fortsat kritisk overfor indhegningen af de 1.300 hektar skov. Ikke fordi jeg er imod natur eller biodiversitet - det er jeg bestemt ikke - men fordi et 22 kilometer langt og 2,5 meter højt hegn er et voldsomt indgreb i landskab, dyreliv og menneskers adgang til området.

Samtidig er det stærkt problematisk, at de forholdsregler, som Naturstyrelsens egen trafiksikkerhedsrapport pegede på allerede i 2021, ikke blev fulgt rettidigt. Skiltning og trafiksikkerhed burde ikke komme bagefter. Det burde være tænkt ind fra dag ét.

Jeg får fortsat henvendelser fra borgere, som oplever større flokke af hjortevildt langs vejene udenfor parken og dyr, der virker forvirrede, fordi gamle veksler gennem skoven er blevet afbrudt.

Der har også allerede været flere tilfælde af hærværk mod hegnet. Og her vil jeg gerne sige det helt klart: Uanset hvor uenig man er i projektet, må man ikke klippe hegn op eller blokere låger. Det kan bringe både dyr og mennesker i fare. Kan et hegn sættes op, kan det også tages ned igen - men det skal ske med ord og demokratiske beslutninger. Ikke med boltsakse.

På byrådsmødet blev der talt om trafiksikkerhed, manglende skiltning, hjortevildt langs vejene, hærværk, hastighedsnedsættelser og Naturstyrelsens ansvar. Det kom fra flere sider af byrådssalen, og der var heldigvis også god opbakning.

Min gode kollega Susan fra NytGribskov bakkede meget tydeligt op om behovet for at tage borgernes oplevelser alvorligt. Også andre byrådsmedlemmer bidrog med egne oplevelser og konkrete bekymringer. Det bekræfter mig i, at sagen ikke kan reduceres til “en storm på sociale medier”. Der er en reel utryghed, som vi er nødt til at forholde os til politisk.

Det, jeg oprindeligt havde håbet, var, at sagen allerede fra begyndelsen kunne føre til konkrete forebyggende tiltag: bedre skiltning og en reel drøftelse af hastighedsnedsættelse på de mest udsatte strækninger.

Det skete ikke. I stedet blev sagen i første omgang snævret ind til en administrativ afklaring af, om de officielle registreringer viste flere påkørsler eller færdselsuheld.

Det er relevant viden. Men det er ikke nok. I kommunen taler vi ofte om værdien af forebyggelse - i sundhed, i børn- og ungeindsatser, i klima, i økonomi og i socialpolitik. Det samme princip burde gælde her.

Trafiksikkerhed handler ikke kun om at dokumentere ulykker, når de er sket. Det handler om at forebygge dem, før de sker.

Derfor blev jeg glad for, at Jens fra SF på mødet foreslog, at der rejses en egentlig sag om nedskiltning af hastigheden på de mest udsatte strækninger. Det omfavnede jeg straks, og det kan forhåbentlig blive et konkret næste skridt i Teknisk Udvalg - naturligvis under forudsætning af, at Politiet er enige.

Enkelte fra de Konservative brugte mere energi på at diskutere, om debatten var for bred, end på at forholde sig til de konkrete bekymringer om trafiksikkerhed, skiltning og borgernes oplevelser. Men for mig er indholdet vigtigere end formen.

Når borgere er utrygge, når dyr presses ud i nye bevægelsesmønstre, og når skilte først kommer op sent, så skal vi selvfølgelig tage debatten - også selvom punktet formelt “kun” var til orientering.

Jeg kommer til at følge sagen tæt. Det her kræver fortsat opmærksomhed, bedre data og rettidig omhu.

Det er et meget klogt og modigt træk, min formand nu laver. Han er trådt i karakter som den leder, han er - og det er lige præcis det, vi har brug for i Venstre.

Et træk jeg tilstår, at jeg ikke havde set komme, fordi valgmatematikken sagde noget andet - selvom der hele tiden har været et ikke-socialistisk flertal i Folketinget efter valget.

Men som Troels selv skriver, så handler det her om politikken og det, man kan blive enige om. Og den fællesmængde er afgjort stor mellem Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Jeg er ovenud glad for at se, at grøn omstilling, natur, rent drikkevand, et nationalt sprøjteforbud, børn, skoler og dyrevelfærd fylder så tydeligt i det grundlag, Troels præsenterer. Samtidig lægges der vægt på et øget arbejdsudbud gennem arbejdsmarkedsreformer, skattelettelser for lav- og mellemindkomstgrupperne og en lavere selskabsskat.

Det er præcis den kombination af ansvarlig økonomi, grøn omstilling og borgerlig reformvilje, Danmark har brug for.

Nu bliver Lars Løkkes udsagn om, at “det handler om noget og ikke om nogen”, for alvor trykprøvet.

Jeg følger spændt med 💙

Var i går aftes ordstyrer til endnu et borgermøde i min egenskab af formand for Plan, Miljø- og Klimaudvalget.

Denne gang handlede det om den nye lokalplan for området omkring Gilleleje Ungdomshus, Remisen - et ungdomshus og byrum, som der er store ambitioner for.

Projektet begyndte tilbage i 2022, hvor tre engagerede mødre - Mia Milton, Ingeborg Rosenvinge og Ayoe Jurhagen - fik idéen til at skabe en bevægelsespark og give området et markant løft. Målet var både at skabe mere aktivitet og tryghed i et område, som i mange år har været præget af lidt triste og utrygge rammer.

Remisen er samtidig et helt særligt og bevaringsværdigt bygningsværk midt i Gilleleje med mere end 100 års historie. De gamle skinnespor er stadig bevaret, og det karakteristiske tårn rummer i dag en klatrevæg, som ses på billederne.

Der deltog omkring 20 borgere i borgermødet - og faktisk endnu flere fra administrationen og blandt mine politiske kolleger i byrådet. Det viser, at interessen for projektet er stor. Jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg selv har været begejstret for idéen fra første færd.

Jeg har også deltaget i flere nabodialogmøder allerede inden lokalplanen kom i høring, og før min tid som formand har der været afholdt endnu flere med deltagelse af andre politikere og folk fra administrationen. Det har været en god mulighed for både at lytte til og forsøge at imødekomme flere af de ønsker og bekymringer, som naboerne naturligt har.

For selvfølgelig støjer menneskelig aktivitet. Unge mennesker, musik, boldspil og skateramper er ingen undtagelse. Derfor fyldte støj også meget i debatten på mødet, og det er helt forståeligt.

Netop derfor er der i lokalplanen indarbejdet krav om støjafskærmning på mellem 1,5 og 2,5 meter langs området, ligesom Remisebygningen i sig selv også fungerer som støjafskærmning. Det skal være med til at skærme de nærmeste naboer i boligområdet syd for Remisen bedst muligt.

Vi som politikere og administration ønsker først og fremmest at bevare et godt naboskab mellem et aktivt ungdomsmiljø og de omkringboende. Derfor vil vi også fortsat være lydhøre over for de udfordringer, som projektet måtte medføre. Samtidig er området placeret midt i byen ved stationen - et naturligt knudepunkt for menneskelig aktivitet - og forhåbentlig et sted, som i fremtiden bliver endnu tryggere og mere levende for både unge og voksne.

Nordea-fonden har allerede bevilliget 1,7 mio. kr., og Gribskov Kommune har afsat det samme beløb. Derudover arbejdes der fortsat på at søge flere fondsmidler.

Planen er blandt andet at opføre en ny bygning til ungdomsskoleaktiviteter med navnet “Perronen”, som arkitektonisk skal trække tråde til områdets stationshistorie.

Der var mange gode spørgsmål og input efter præsentationen fra administrationen og arkitektfirmaet bag de første skitser. I sagens natur handlede mange af dem om mulige støjgener, ønsket om mere voksen tilstedeværelse og bedre muligheder for at kontakte kommunen, hvis der opstår udfordringer omkring brugen af stedet.

Nu er lokalplanen i offentlig høring frem til den 4. juni.

Man kan læse lokalplanen og indsende høringssvar her:

https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/836 />
Jeg håber virkelig, at projektet kan realiseres i de kommende år. Jeg tror på, at det kan blive et stort aktiv for både Gillelejes unge, området omkring stationen og byen som helhed.

𝗡𝗮̊𝗿 𝘀𝘁𝗮𝘁𝗲𝗻 𝗵𝗼𝗹𝗱𝗲𝗿 𝗱𝘆𝗿, 𝗺𝗮̊ 𝗮𝗻𝘀𝘃𝗮𝗿𝗲𝘁 𝗮𝗹𝗱𝗿𝗶𝗴 𝗳𝗼𝗿𝘀𝘃𝗶𝗻𝗱𝗲 ⚖️

Vestre Landsret har i dag frifundet den tidligere skovrider fra Naturstyrelsen i sagen om kreaturerne i Mols Bjerge.

Jeg har meget svært ved at forstå dommen. Ikke fordi sagen kun handler om én mand, men fordi frifindelsen efterlader et langt større og mere principielt spørgsmål om, hvem der egentlig bærer ansvaret, når staten holder dyr, og dyrene svigtes.

For uanset dagens frifindelse står det stadig tilbage, at dyrene i Mols Bjerge blev svigtet. Naturstyrelsen har allerede betalt 800.000 kroner i sagen, og styrelsens egen direktør har kaldt forløbet “uacceptabelt”. Derfor er det fuldstændig uholdbart, hvis ansvaret nu ender med at forsvinde i systemet.

I en tid, hvor vi alle taler om, at dyrevelfærd skal højere op på den politiske dagsorden, virker det decideret grotesk, at den øverste ansvarlige for et statsligt dyrehold kan blive frifundet i en sag, hvor dyrene blev udsat for så alvorlige svigt. Det gør ikke sagen mindre alvorlig. Det gør den langt mere principiel.

Denne ansvarsforskydelse har vi været mange, der har advaret imod fra dag ét, allerede da den tidligere miljøminister Lea Wermelin lancerede naturnationalparkerne og åbnede for muligheden for dispensation fra dyrevelfærdslovens §3 og §9. Dagens dom gør ikke den bekymring mindre. Tværtimod.

Når staten holder dyr bag hegn, er staten ikke bare naturforvalter. Staten er dyreholder. Man kan ikke gøre dyr vilde ved politisk dekret og samtidig fralægge sig det ansvar, der følger med at holde dem indhegnede. Dyrevelfærdsloven gælder også, når formålet er biodiversitet.

Derfor må dagens dom ikke blive et punktum. Den bør blive begyndelsen på en langt mere alvorlig samtale om ansvar, tilsyn og dyrevelfærd i statens naturprojekter. For hvis ansvaret ikke kan placeres, når dyr sulter og lider i et statsligt dyrehold, hvordan skal vi så sikre, at det ikke sker igen?

Lige nu har vi kun fungerende ministre, fordi der endnu ikke er dannet en ny regering efter valget. Men når en ny miljøminister og en ny fødevareminister tiltræder, forventer jeg, at de tager dette emne meget alvorligt fra første dag. Det kommer jeg i hvert fald til at holde dem fast på.

Vi har brug for at tale langt mere åbent og grundigt om ansvaret, når staten holder dyr i naturprojekter.

Dyrene i Mols Bjerge blev svigtet.

Det må aldrig ske igen.

(Koen på billedet er ikke fra Mols Bjerge, men går trygt og godt på en mark uden for Blistrup i Nordsjælland. Billedet er valgt som en påmindelse om det ansvar, der følger med at holde dyr.)

Fotograf: Trine Bomholdt

Jeg er glad for at se min formand Troels Lund Poulsen bringe netop disse emner ind som en central del af de videre forhandlinger 💙

Ansvarlig økonomi er ikke et mål i sig selv. Det er fundamentet under et stærkere Danmark med plads til både velfærd, et stærkere forsvar, bedre vilkår for virksomheder og iværksættere, rent drikkevand, bedre dyrevelfærd og en ansvarlig grøn omstilling.

Det er præcis den balance mellem ansvar og tydelighed, jeg mener Venstre skal stå for.

Der er i dag et stort interview med Venstres Ungdoms formand Jens Paaske Klausen i Berlingske, hvor han rejser flere relevante og interessante pointer om Venstres situation efter valget.

Ikke mindst behovet for, at Venstre står tydeligere på klima, natur, miljø, drikkevand og dyrevelfærd.

Men jeg mener også, at han misser noget vigtigt, hvis løsningen blot bliver at distancere Venstre fra landbruget eller fra “Axelborg”.

Venstre skal ikke skamme sig over sine historiske rødder i landbruget. Men vi skal turde tage ansvar for de udfordringer, der diskuteres i dag - klima, miljø, natur, drikkevand og dyrevelfærd - også når det kræver, at vi stiller krav og tør tage svære diskussioner.

Og selvfølgelig skal vi have klare svar på rede hånd - også langt bedre og tydeligere svar end dem, vi flere steder leverede i valgkampen. Derom er der efter min opfattelse ingen tvivl.

For mig er udfordringen ikke, at Venstre forbindes med landbruget. Udfordringen opstår, hvis vi fremstår som et parti, der ikke tør tage selvstændig stilling til de problemer, vælgerne er optagede af.

Et moderne liberalt folkeparti skal kunne både støtte erhvervsliv og landbrug - og samtidig tage ansvar for natur, klima, miljø og dyrevelfærd.

Det ene udelukker ikke det andet 💙

Læs interviewet her: https://www.berlingske.dk/politik/han-er-en-af-fremtidens-stemmer-og-kommer-nu-med-en-markant-kritik-venstre-har-mistet-sin-liberale-identitet

Dagens melding om, at Lars Løkke Rasmussen nu peger på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger, er en vigtig politisk udvikling.

Det røde flertal forsvandt ved valget. Men der kom heller ikke et reelt blåt flertal.

Derfor kalder situationen på ansvarlige løsninger, reformvilje og et tydeligt Venstre.

Venstre er ikke et protestparti. Vi er et ansvarsparti. Og netop derfor giver det god mening, at stafetten nu gives videre til Troels Lund Poulsen, hvis der skal afsøges et regeringsgrundlag, der både kan gøre Danmark stærkere og rigere og samtidig sikre en tydeligere borgerlig-liberal retning.

For mig handler det ikke om magt for magtens skyld, men om ansvar for Danmark: ansvarlig økonomi, reformer, grøn omstilling, respekt for naturen og bedre dyrevelfærd.

Cadeau til Lars Løkke Rasmussen for at erkende, at Danmark har brug for løsninger, der ikke gør os afhængige af den yderste venstrefløj.

Det er en god nyhed for Danmark og danskerne at gå på weekend med 💙