Tue Villebro

Debat i radioen her til morgen 📻

Mols Laboratoriet er igen og igen blevet brugt af både biologer og politikere som et mønstereksempel på, hvordan rewilding og fremtidens naturnationalparker skal forstås i praksis.

Netop derfor er Hempel Fondens udmelding så væsentlig. Når den nye ejer nu siger, at dyrene skal fodres, og at der er dyrlægefaglig bekymring for deres tilstand, rejser det nogle helt grundlæggende spørgsmål om dyrevelfærd, ansvar og naturforvaltning.

Nogle af jer har måske allerede læst mit opslag om Mols Laboratoriet og mit syn på sagen. I dag får jeg mulighed for at uddybe mine pointer i debat med Bengt Holst på RADIO IIII.

Lyt med kl. 10.00-10.30.

Fotograf: Trine Bomholdt

𝗙𝗮𝗻𝘁𝗮𝘀𝘁𝗶𝘀𝗸 𝗚𝗮𝗹𝗹𝗮𝘀𝗵𝗼𝘄 𝗶 𝗚𝗿𝗶𝗯𝘀𝗸𝗼𝘃 𝗞𝘂𝗹𝘁𝘂𝗿𝘀𝗮𝗹 💙🏆

Fredag aften deltog jeg i idrætsprisuddelingen i Kultursalen ved Gribskov Gymnasium, og jeg gik derfra med en stor følelse af stolthed over at være en del af en kommune med så meget talent, engagement og fællesskab.

172 idrætsudøvere fra 13 foreninger blev hyldet for deres flotte resultater i 2025. Det var i sig selv imponerende. Men det, jeg nok tager allermest med mig, er den varme stemning i salen og den fælles glæde over alt det, vores foreningsliv kan.

Stor ros til administrationen og det nye Idrætsråd med Helle Blomsterberg som formand for at have skabt en så flot og vellykket aften. Efter de store udfordringer sidste år, hvor Idrætsrådet trak sig, er det en stor fornøjelse at se nye kræfter træde til med engagement, forskellighed og mod på fremtiden. Den funktion kan vi ganske enkelt ikke undvære i Gribskov.

Aftenen blev bundet smukt sammen af de musikalske og sceniske indslag med rapperen Clemens og vores lokale stolthed Teatergruppen Treklang. Det gav både nerve, varme og personlighed. Og for mig var det selvfølgelig også noget helt særligt at opleve min egen søn Mads som en del af Treklang. Musik og teater er nemlig også holdsport.

Jeg havde også utrolig mange gode samtaler i løbet af aftenen. Både med seje unge idrætsudøvere og med mennesker, som gerne ville vende den netop overståede folketingsvalgkamp. Den slags møder betyder meget og minder mig om, hvor stærkt det lokale fællesskab er.

Og så var der de skønne øjeblikke, som giver en aften liv. Som da Trine Egetved, Borgmester i Gribskov Kommune gav Felix Smith en lille danselektion i engelsk vals - et virkelig sjovt og menneskeligt indslag, som fik smilet frem mange steder i salen. Jeg blev også tilbudt at komme og prøve fægtning med kårde, fleuret eller sabel af en kommende EM-deltager fra Gribskov Fægteklub 🤺

Som både Helle Blomsterberg og borgmester Trine Egetved sagde i deres gode og indholdsrige taler, er idrætslivet en del af vores DNA i Gribskov. Og det mærkede man virkelig denne aften. Ikke bare på scenen, men i hele rummet.

Stort tillykke til Årets Leder, Oliver Møllenberg fra Gilleleje Bokseklub, og til Årets Fund, Max Roswall Dekkerhus fra Helsinge Badminton. Og stort tillykke også til alle de øvrige mesterskabsvindere - I gør os stolte og viser, hvor meget talent og vilje der findes i Gribskov.

Tak til alle udøvere, trænere, frivillige og ildsjæle, der er med til at gøre Gribskov til noget helt særligt.

Sådan, Gribskov 💪🏆

𝗧𝗮𝗸 𝘁𝗶𝗹 𝗙𝗿𝗲𝗱𝗲𝗿𝗶𝗸𝘀𝗯𝗼𝗿𝗴 𝗔𝗺𝘁𝘀 𝗔𝘃𝗶𝘀 𝗳𝗼𝗿 𝗮𝘁 𝗯𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲 𝗺𝗶𝗻 𝗸𝗿𝗼𝗻𝗶𝗸 “𝗔𝗻𝘀𝘃𝗮𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝗗𝗮𝗻𝗺𝗮𝗿𝗸 𝗸𝗮𝗹𝗱𝗲𝗿 𝗽𝗮̊ 𝗲𝘁 𝘁𝘆𝗱𝗲𝗹𝗶𝗴𝘁 𝗩𝗲𝗻𝘀𝘁𝗿𝗲” 𝗶 𝗱𝗮𝗴𝗲𝗻𝘀 𝗮𝘃𝗶𝘀 - 𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿 𝗹𝗲𝗱𝗲𝗿𝗲𝗻 💙

Frederiksborg Amts Avis

Venstres rolle og valg mellem regering og opposition fylder samtidig store dele af mediebilledet i dag - fra DR til Berlingske.

For mig er pointen ret enkel:

Valgresultatet betyder, at der hverken er et rødt eller et reelt blåt flertal. Derfor handler det ikke kun om et taktisk valg mellem regering eller opposition, men om ansvar.

Jeg mener, vi i Venstre skal være parate til at tage ansvar for Danmark, hvis det kan føre til en regering, der gør os stærkere og rigere. Men samtidig skal vi stå langt tydeligere på vores værdier - blandt andet på klima, natur og dyrevelfærd, som jeg også selv havde som hovedemner i min valgkamp.

Det ene udelukker ikke det andet.

God læselyst.

𝗠𝗼𝗹𝘀𝗹𝗮𝗯𝗼𝗿𝗮𝘁𝗼𝗿𝗶𝗲𝘁: 𝗡𝗮̊𝗿 𝗳𝗼𝗿𝘁æ𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗹æ𝗻𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗵𝗼𝗹𝗱𝗲𝗿 - 𝗲𝗻 𝗮𝗱𝘃𝗮𝗿𝘀𝗲𝗹 𝘁𝗶𝗹 𝗳𝗿𝗲𝗺𝘁𝗶𝗱𝗲𝗻𝘀 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗳𝗼𝗿𝘃𝗮𝗹𝘁𝗻𝗶𝗻𝗴.

Jeg har ligesom mange andre fulgt Molslaboratoriet på sidelinjen i mange år, og jeg har efterhånden også skrevet og sagt en del om projektet. Ikke fordi det i sig selv er det vigtigste naturplejeprojekt i Danmark, men fordi det igen og igen er blevet fremhævet som et forbillede for, hvordan rewilding skal forstås og udrulles i praksis. Af biologer, forskere og politikere er det blevet brugt som en slags prototype på fremtidens naturforvaltning og dermed reelt som en forløber for naturnationalparkerne.

Netop derfor er det også nødvendigt at forholde sig til de erfaringer, der faktisk er gjort.

Nu melder den nye ejer, Hempel Fonden, klart ud, at de dyr, de overtager, har behov for mere foder, at der er en reel dyrlægefaglig bekymring for deres tilstand, og at tilsynet skal skærpes markant. Det er ikke en marginal tilpasning, men en ændring, som må forstås som en erkendelse af, at den hidtidige tilgang ikke har været tilstrækkelig i praksis.

Det er imidlertid ikke første gang, at der opstår situationer på Molslaboratoriet, som rejser spørgsmål om håndteringen af dyrene.

I 2022 så vi en sag, hvor seks tyre over flere døgn jagtede og pressede to køer, uden at man fra Molslaboratoriets side reagerede, selv om der blev rettet henvendelser. Først da politiet blev involveret, blev der grebet ind, og løsningen endte med at være aflivning af flere af tyrene. Forklaringen fra ledelsen dengang, hvor hændelsen blandt andet blev omtalt som "sommersex", står i dag tilbage som et meget tydeligt billede på, hvor langt man var villig til at strække fortællingen.

Dertil kommer sagen om hesten med GPS-halsbåndet, hvor udstyret forårsagede så alvorlige gener, at det førte til den eneste dom, der til dato er faldet i relation til forholdene på Molslaboratoriet.

Hver for sig kan sådanne episoder forklares, men set i sammenhæng med hundredvis af anmeldelser om tynde og halte dyr samt de mange ressourcer, som både politi og embedsdyrlæger har måttet bruge på stedet, peger det i en anden retning. Det peger på en forvaltningsmæssig tilgang, hvor man i praksis accepterer, at dyr i perioder bliver presset længere, end hvad der ud fra en veterinærfaglig vurdering er forsvarligt, og hvor indgreb ofte sker sent i forløbet. En tilgang hvor minimal indgriben er gjort til et mål i sig selv, og hvor fodring og aktiv styring i udgangspunktet betragtes som noget, der bør undgås.

Forvaltningen på Molslaboratoriet er efter min opfattelse et af de steder, hvor man sidder tilbage med det indtryk, at dyrevelfærdslovens §3 i praksis ikke bliver taget alvorligt nok. Det er den bestemmelse, der fastslår, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Når man ser på de konkrete hændelser gennem årene, kan man få det indtryk, at man har forvaltet dyreholdet, som om der allerede gjaldt en form for stiltiende dispensation fra netop denne bestemmelse. Det er netop den tankegang, der gør udviklingen bekymrende, fordi den minder om den undtagelsestænkning, der senere er blevet formaliseret som en mulighed i naturnationalparkerne.

Som dyrlæge er det her ikke et spørgsmål om holdning eller ideologi, men om faglighed. Når dyr ikke kan opretholde deres huld, skal der fodres. Når dyr er i risiko, skal der gribes ind. Når dyr er under menneskers ansvar, gælder de samme grundlæggende principper, uanset hvad man vælger at kalde projektet.

Det mest bekymrende i den aktuelle situation er derfor ikke, at praksis nu ændres, men at det først sker nu, efter at lignende problemstillinger har været fremme gennem flere år, uden at det har ført til en grundlæggende revurdering af modellen.

Når Molslaboratoriet samtidig har fungeret som referencepunkt i den politiske proces omkring naturnationalparkerne, bliver spørgsmålet uundgåeligt, om det er den samme forvaltningsmodel, man ønsker at udbrede i større skala.

Min konklusion er derfor den samme, som den har været hele tiden: Dyrevelfærd kan ikke reduceres til et spørgsmål om naturlighed, faglighed kan ikke tilsidesættes af ideologi, og det ansvar, der følger med at holde dyr, kan ikke overlades til naturen, når det i praksis er mennesket, der har fastlagt rammerne.

Hvis man ikke tager ved lære af de erfaringer, der allerede foreligger fra Molslaboratoriet, er der en reel risiko for, at de samme udfordringer ikke blot gentager sig, men bliver en integreret del af den måde, vi fremover vælger at forvalte naturen på i Danmark.

Jeg vil samtidig rose Hempel Fonden for at se problemet i øjnene og melde så klart ud, som de gør. Det ville klæde en række af de biologer, forskere og politikere, som igen og igen har taget Molslaboratoriet i forsvar og fremhævet det som et mønstereksempel på naturforvaltning i Danmark, at gøre det samme.

Samtidig bør dette være en anledning til at genoverveje forvaltningsmodellerne i vores naturnationalparker. Det er oplagt at gøre i forbindelse med den kommende evaluering af de dispensationer, der er givet til Fussingø og Gribskov Naturnationalparker, som skal finde sted i juni 2026.

𝗘𝗣𝗫 𝗸𝗮𝗻 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲 𝗻ø𝗴𝗹𝗲𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗖𝗮𝗺𝗽𝘂𝘀 𝗚𝗿𝗶𝗯𝘀𝗸𝗼𝘃 📚🛠️💙

Jeg deltog i går i Hovedstadens Uddannelsesforum på Frederiksborg Gymnasium sammen med flere hundrede politikere, børn- og unge-direktører, chefer og ledere fra uddannelsesmiljøerne i de fleste af Hovedstadens kommuner.

Dagen handlede om EPX, trivsel og fremtidens ungdomsuddannelser. Og én ting stod klart: Vi er kun lige begyndt.

Vi står alle og er meget spændte på at få fyldt indhold på EPX-uddannelsen, som vi har kendt til siden aftalen om ungdomsuddannelsesreformen landede sidste år. Ingen er bedre til det end dem, der har været med til at fostre ideen.

Steen Enemark Kildesgaard, som selv sad i ekspertgruppen, der rådgav undervisningsminister Mattias Tesfaye, gav os et indblik i tankerne bag reformen. Ambitionen er en ny, markant anderledes gymnasial uddannelse med stærke kernefag, praksisnær undervisning og tydelige veje videre. EPX forventes på sigt at kunne blive en uddannelsesvej for omkring 40 % af en ungdomsårgang.

Christine Ravn Lund fra Trivselskommissionen satte trivsel i centrum. Hun pegede på, at trivsel ikke er et enten-eller, men et kontinuum, hvor fællesskaber, deltagelse og fysiske sociale arenaer er helt afgørende for unges udvikling. Uddannelse og trivsel hænger uløseligt sammen.

Morten Mandøe fra KL satte derefter tal på udfordringerne. Flere unge mistrives, flere gennemfører ikke en uddannelse, og vi står samtidig over for store rekrutteringsudfordringer på velfærdsområderne.

Et tal bed sig særligt fast hos mig:
I gennemsnit tilkendes førtidspension til omkring 60 unge under 40 år uden uddannelse i hver eneste af Danmarks 98 kommuner.

Det er et skræmmende tal. Og det viser, hvor vigtigt det er, at vi skaber flere meningsfulde veje tidligere i livet.

Piet Juul Birch satte derefter fokus på, hvad der faktisk driver unges uddannelsesvalg. Interviews med unge viste, at sociale fællesskaber, relationer til lærere, praktisk undervisning og geografisk nærhed er helt afgørende. Transporttid spiller også en stor rolle.

Og netop Piet interviewede også de unge på scenen. Det gav analyserne liv.

Flere fortalte, at de næsten ensidigt var blevet orienteret om STX som den naturlige vej. Den ene unge, som var interesseret i at blive håndværker, var mest optaget af én ting: hvordan han kunne blive hurtigst muligt færdig.

Det viser meget tydeligt, at vi stadig mangler en stærk og tydelig mellemvej.

Det er præcis det rum, EPX skal udfylde.

Der er ingen grund til, at alle vores unge mennesker i Gribskov skal tage helt til Hillerød for at få deres ungdomsuddannelse. Vi skal have stærke lokale tilbud og flere reelle veje at vælge imellem - også her hos os.

En stærk EPX-uddannelse i Gribskov bør derfor tænkes sammen med det allerede stærke studiemiljø med STX- og NGK-linjer på Gribskov Gymnasium

Visionen er Campus Gribskov. Et samlet ungdomsuddannelsesmiljø med flere uddannelsesveje, stærke fællesskaber og nye muligheder for unge i hele kommunen. Et sted, hvor man kan tage en ungdomsuddannelse lokalt og stadig have mange veje videre.

Det er en stor drøm for mig - og for mange andre i Gribskov.

Og ja - det her er hjerteblod for mig 💙

Dejligt at se Troels på banen med klare og gode udmeldinger - selv fra sygesengen. Ansvarlig økonomisk politik er fundamentet for, at vi kan gøre Danmark stærkere og rigere og dermed investere i både velfærd, grøn omstilling og sikkerhed.

Nu bliver det interessant, om Mette Frederiksen også er villig til at lytte.

𝗗𝗡𝘀 𝗳𝗼𝗿𝘁æ𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴: Ø𝗸𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶 𝗲𝗿 𝗴𝗼𝗱 𝗱𝘆𝗿𝗲𝘃𝗲𝗹𝗳æ𝗿𝗱. 𝗞𝗼𝗻𝘃𝗲𝗻𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗹 𝗲𝗿 𝗱𝗮̊𝗿𝗹𝗶𝗴.
𝗩𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴𝗵𝗲𝗱𝗲𝗻 𝗲𝗿 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗻𝘂𝗮𝗻𝗰𝗲𝗿𝗲𝘁 🩺🐂🐄🍀🥛

Jeg bliver både som dyrlæge og som politiker nødt til at reagere på den tilgang til dyrevelfærd og mælkeproduktion, som man igen ser fra Danmarks Naturfredningsforening i forbindelse med Økodag eksemplificeret ved opslaget fra Maria Reumert Gjerding og artiklen om “Astrid Lindgren ændrede loven – derfor går alle køer på græs i Sverige” https://www.dn.dk/nyheder/2026/astrid-lindgren-aendrede-loven-derfor-gar-alle-koer-pa-graes-i-sverige />
Fortællingen er enkel: Økologiske køer på græs er godt. Konventionelle køer i stald er dårligt.
Virkeligheden er langt mere nuanceret.

Som praktiserende dyrlæge gennem 25 år kan jeg konstatere, at økologisk mælkeproduktion bestemt ikke automatisk er lig med god dyrevelfærd. Ligesom i alle andre produktionsformer afhænger dyrevelfærd først og fremmest af management i den enkelte besætning og af den enkelte landmands tilgang til sygdom og sundhed. Hvornår reagerer man på symptomer? Hvor hurtigt sættes der ind? Hvor længe gennemføres en nødvendig behandling?

Klov-, ben- og halthedsproblemer bliver heller ikke automatisk bedre af græsning. Tværtimod ser man ofte flere skader på dyr, der går på græs, og eksisterende problemer kan forværres, når køer går lange afstande dag efter dag på ujævnt underlag. Samtidig rummer moderne konventionelle løsdriftsstalde i dag mange velfærdsforbedringer: bløde madrasser eller sand, skridsikre gulve, kobørster, systematisk klovpleje og tæt sundhedsovervågning.

Hos økologiske køer må landmanden ikke selv igangsætte behandling, sådan som det under kontrollerede rammer kan ske i konventionelle besætninger med sundhedsrådgivningsaftaler. Det betyder i praksis desværre, at nogle økologiske køer går længere tid ubehandlede eller bliver behandlet for sent, fordi et dyrlægebesøg koster penge. Det gavner hverken dyret eller dyrevelfærden. Tidlig og korrekt behandling er ofte det mest dyrevelfærdsmæssigt rigtige.

Samtidig bliver argumentationen selvmodsigende. Der argumenteres for flere græssende drøvtyggere i landskabet og i naturnationalparkerne for biodiversitetens skyld. Men de samme dyr bruges samtidig som klimaproblem på grund af metanudledning, når man kritiserer konventionel kvægproduktion. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Det er desværre en tilgang, man ofte ser i debatten om dyr og landbrug: stærke følelser, romantiske billeder og forsimplede modsætninger mellem økologisk og konventionelt. Det giver måske hurtige overskrifter, men det giver ikke en redelig debat.

Det var den samme romantiserende tilgang, man så under det netop overståede folketingsvalg, hvor nuancerne blev fortabt i iveren efter at udskamme alle, der ikke kunne råbe “SPRØJTEFORBUD” og “UD MED SVINEFABRIKKERNE” i én og samme sætning meget højt. Væk var respekten for os, der med flere nuancer stadig går ind for et sprøjteforbud på de arealer, hvor det giver mening og har betydning for grundvand og i sidste ende drikkevand, og som samtidig ønsker lovkrav om forbedringer af dyrevelfærden i svinebesætningerne. For eksempel forbud mod halekupering, mere plads pr. gris og højere fravænningsalder.

God dyrevelfærd afhænger ikke af et mærke. Den afhænger af faglighed, rettidig behandling, ansvarlighed og ordentlig pasning hver eneste dag. Derfor er det både usagligt og urimeligt at udskamme konventionelle mælkeproducenter - og landbruget generelt - på et så unuanceret grundlag.

𝗙𝗼𝗿 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝗴𝗮𝗻𝗴 𝗺𝗲𝗱 𝗳æ𝗿𝗴𝗲𝗻 𝗳𝗿𝗮 𝗦𝗽𝗼𝗱𝘀𝗯𝗷𝗲𝗿𝗴 𝘁𝗶𝗹 𝗧𝗮̊𝗿𝘀 𝗼𝘃𝗲𝗿 𝗟𝗮𝗻𝗴𝗲𝗹𝗮𝗻𝗱𝘀𝗯æ𝗹𝘁𝗲𝘁 𝗶 𝘀𝗺𝘂𝗸𝘁 𝘀𝗼𝗹𝘀𝗸𝗶𝗻 𝗼𝗴 𝗺𝗲𝗱 𝘂𝗱𝘀𝗶𝗴𝘁 𝘀𝗮̊ 𝗹𝗮𝗻𝗴𝘁 ø𝗷𝗲𝘁 𝗿æ𝗸𝗸𝗲𝗿 ☀️⛴️

Efter nogle inspirerende dage på byrådsseminar sammen med mine kolleger i Gribskov går turen nu videre mod endnu en weekend med dyrlægevagt på Lolland, Falster og Møn. Det er en særlig følelse at mærke, hvordan forårssolen stille og roligt får mere magt.

Imens fortsætter Mette Frederiksen sine stadig mere udsigtsløse forhandlinger med den yderste venstrefløj. Man kan efterhånden godt spørge, om der ikke snart er nogen, der fortæller hende, at der altså ikke længere findes et rødt flertal i Folketinget. Det sluttede med valget den 24. marts.

Jeg må faktisk rose Lars Løkke for at sige det, som flere burde sige højt: Tal med os i Venstre og De Konservative igen - eller giv stafetten som kongelig undersøger videre til Troels Lund Poulsen.

Nogle gange hjælper det at komme lidt op i lyset og få udsyn. Så står virkeligheden også klarere.

God weekend derude 😊💙✌️

Min formand, Troels Lund Poulsen, skriver i dag nogle vigtige og efter min mening meget klare refleksioner – ovenikøbet efter en alvorlig nethindeløsning.

Det vidner om klarsyn i mere end én forstand.

Jeg er helt enig i pointen: En ansvarlig økonomisk kurs med reformer, vækst og stærke rammer for erhvervslivet er forudsætningen for, at vi kan finansiere både velfærd, sikkerhed og grøn omstilling. Det handler ikke kun om at samle et flertal, men om at føre en politik, der gør Danmark rigere og stærkere.

Tak for den tydelige retning. Det er derfor han er min formand 💙💪

Tak til min gode partikollega borgmester Pernille Beckmann for at tage turen til Nyborg Strand, hvor vi i Gribskov Byråd i disse dage afholder byrådsseminar, og dele Greve Kommunes erfaringer med borgerinddragelse og borgersamlinger.

Jeg er rigtig glad for, at jeg kort efter kommunalvalget i efteråret tog kontakt til Pernille og anbefalede, at vi inviterede hende til at fortælle om deres arbejde. Borgmester Trine Egetved var lydhør og fulgte op på aftalen, og vi fik et inspirerende indblik i de processer, de har arbejdet med i samarbejde med We Do Democracy - klimaborgersamling, velfærdsborgersamling og ungeborgersamling.

Besøget har givet anledning til gode diskussioner i vores byråd i Gribskov, og jeg håber, at vi også bliver i stand til at stable en lignende proces på benene hos os. Det kræver både menneskelige og økonomiske ressourcer, men kan være det hele værd, hvis vi formår at skabe reel borgerinddragelse og medejerskab.

Det er relevant på mange områder, men ikke mindst inden for Plan, Miljø og Klima, hvor jeg er formand. Her oplever vi ofte meget forskellige holdninger - nogle ønsker ikke byggeri i højden, andre ikke bestemte materialer eller farver, og nogle er imod etablering af vedvarende energianlæg. Netop derfor giver det mening at inddrage borgerne tidligt og løbende i processerne.

Vi vil som politikere gerne inddrage borgerne før, under og efter, når planerne bliver ført ud i livet. Det er jo fortsat os som politikere der træffer beslutninger, men vi repræsenterer jo også borgerne.