Tue Villebro - Byrådsmedlem V
4. juli 2026 09:01
𝐆𝐫𝐢𝐛𝐬𝐤𝐨𝐯 𝐆𝐲𝐦𝐧𝐚𝐬𝐢𝐮𝐦 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯æ𝐫𝐞 𝐞𝐭 𝐬𝐭æ𝐫𝐤𝐭 𝐬𝐚𝐦𝐥𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐮𝐧𝐤𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐮𝐧𝐠𝐞 𝐢 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞𝐧
Lige inden årets studenter sprang ud, havde rektor Morten Winther Ravn og jeg fornøjelsen af at have Nicklas Thorup Clausen fra Frederiksborg Amts Avis og Ugeposten på besøg på Gribskov Gymnasium.
Det kom der en artikel ud af – med overskriften: 𝙂𝙧𝙞𝙗𝙨𝙠𝙤𝙫 𝙂𝙮𝙢𝙣𝙖𝙨𝙞𝙪𝙢 𝙫𝙞𝙡 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙚𝙣𝙙 𝙗𝙖𝙧𝙚 𝙖𝙩 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙡𝙚𝙫𝙚.
Og det er præcis ambitionen.
Det er helt essentielt, at vi har en stærk ungdomsuddannelsesinstitution i Gribskov Kommune. Et sted, der kan rumme unge fra hele kommunen – uanset om deres fremtidsdrømme går i retning af universitet, erhvervsliv, kultur, idræt, håndværk, naturvidenskab eller noget helt sjette.
Den bredde understreger, at fællesskab ikke bare er noget, man taler om på Gribskov Gymnasium. Det er en værdi, som præger hverdagen og den kultur, skolen er bygget op omkring. Det blev meget tydeligt ved årets dimission, hvor både rektor, borgmesteren, lærere og elever – fra hver deres perspektiv – satte ord på netop fællesskab, dannelse og nærvær.
Vores vigtigste opgave i de kommende år bliver at sikre, at Gribskov Gymnasium både fastholder sin stærke lokale forankring og udvikler sig, så endnu flere unge kan se sig selv i de mange muligheder, gymnasiet tilbyder.
Oven på permanentgørelsen af den nordatlantiske gymnasieklasse (NGK), den statslige bevilling til etablering og drift af en kommende kostskole i Helsinge, de igangsatte planer for kostskolen, fremtiden med EPX fra 2030 samt nye spor som STX Business og STX+ ser fremtiden for Gribskov Gymnasium både lys og utrolig spændende ud.
Jeg er både meget glad for og ydmyg over for min nye opgave som bestyrelsesformand, og jeg glæder mig til at være med til at løfte den sammen med rektor, den øvrige bestyrelse, medarbejderne og eleverne.
Sammen skal vi fortsætte udviklingen af et gymnasium, der ikke bare skal overleve, men som skal være et endnu stærkere samlingspunkt for unge mennesker i hele Gribskov Kommune.
Lige inden årets studenter sprang ud, havde rektor Morten Winther Ravn og jeg fornøjelsen af at have Nicklas Thorup Clausen fra Frederiksborg Amts Avis og Ugeposten på besøg på Gribskov Gymnasium.
Det kom der en artikel ud af – med overskriften: 𝙂𝙧𝙞𝙗𝙨𝙠𝙤𝙫 𝙂𝙮𝙢𝙣𝙖𝙨𝙞𝙪𝙢 𝙫𝙞𝙡 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙚𝙣𝙙 𝙗𝙖𝙧𝙚 𝙖𝙩 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙡𝙚𝙫𝙚.
Og det er præcis ambitionen.
Det er helt essentielt, at vi har en stærk ungdomsuddannelsesinstitution i Gribskov Kommune. Et sted, der kan rumme unge fra hele kommunen – uanset om deres fremtidsdrømme går i retning af universitet, erhvervsliv, kultur, idræt, håndværk, naturvidenskab eller noget helt sjette.
Den bredde understreger, at fællesskab ikke bare er noget, man taler om på Gribskov Gymnasium. Det er en værdi, som præger hverdagen og den kultur, skolen er bygget op omkring. Det blev meget tydeligt ved årets dimission, hvor både rektor, borgmesteren, lærere og elever – fra hver deres perspektiv – satte ord på netop fællesskab, dannelse og nærvær.
Vores vigtigste opgave i de kommende år bliver at sikre, at Gribskov Gymnasium både fastholder sin stærke lokale forankring og udvikler sig, så endnu flere unge kan se sig selv i de mange muligheder, gymnasiet tilbyder.
Oven på permanentgørelsen af den nordatlantiske gymnasieklasse (NGK), den statslige bevilling til etablering og drift af en kommende kostskole i Helsinge, de igangsatte planer for kostskolen, fremtiden med EPX fra 2030 samt nye spor som STX Business og STX+ ser fremtiden for Gribskov Gymnasium både lys og utrolig spændende ud.
Jeg er både meget glad for og ydmyg over for min nye opgave som bestyrelsesformand, og jeg glæder mig til at være med til at løfte den sammen med rektor, den øvrige bestyrelse, medarbejderne og eleverne.
Sammen skal vi fortsætte udviklingen af et gymnasium, der ikke bare skal overleve, men som skal være et endnu stærkere samlingspunkt for unge mennesker i hele Gribskov Kommune.
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
1. juli 2026 07:25
𝗟𝗼𝗸𝗮𝗹𝗽𝗼𝗹𝗶𝘁𝗶𝗸 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗯𝗮̊𝗱𝗲 𝘀𝗲𝘀, 𝗵ø𝗿𝗲𝘀 𝗼𝗴 𝗺æ𝗿𝗸𝗲𝘀
I går sluttede første halvårs arbejde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget med tre møder i Højelt om motocrossbanen og ønsket om et muligt nyt motocross- og ungdomscenter.
Først mødtes vi med ungdomsskolens personale og elever på den eksisterende bane. De fortalte om motocross som ungdomsskoletilbud, om fællesskabet omkring sporten og om de nuværende faciliteter og udfordringer – og vi både så og hørte, hvordan banen bliver brugt.
Derefter besigtigede vi det område, hvor der er fremsat ønske om at etablere et nyt motocross- og ungdomscenter.
Til sidst mødtes vi med de omkringboende naboer, som fortalte om deres bekymringer for blandt andet støj, natur, landskab og drikkevand.
Det er netop derfor, besigtigelser og dialogmøder er vigtige. Politik bliver bedre, når vi ser forholdene med egne øjne og lytter til de mennesker, der bliver berørt af en sag.
Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal igangsættes en lokalplanproces. Den politiske behandling fortsætter efter sommerferien.
Tak til ungdomsskolen, støtteforeningen og de omkringboende for at tage imod os og dele jeres viden, erfaringer og synspunkter.
Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til mine kolleger i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Selvom vi ikke altid er enige fra starten, oplever jeg et udvalg med plads til forskellige holdninger og en ægte vilje til at lytte til hinanden og finde fælles løsninger. Flere gange i løbet af det første halve år er det lykkedes os at nå frem til beslutninger, som alle har kunnet stå inde for. Det er sådan, jeg mener, lokalpolitik skal fungere – og jeg er oprigtigt glad for at være en del af det arbejde, ikke mindst i rollen som formand.
Rigtig god sommer ☀️
I går sluttede første halvårs arbejde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget med tre møder i Højelt om motocrossbanen og ønsket om et muligt nyt motocross- og ungdomscenter.
Først mødtes vi med ungdomsskolens personale og elever på den eksisterende bane. De fortalte om motocross som ungdomsskoletilbud, om fællesskabet omkring sporten og om de nuværende faciliteter og udfordringer – og vi både så og hørte, hvordan banen bliver brugt.
Derefter besigtigede vi det område, hvor der er fremsat ønske om at etablere et nyt motocross- og ungdomscenter.
Til sidst mødtes vi med de omkringboende naboer, som fortalte om deres bekymringer for blandt andet støj, natur, landskab og drikkevand.
Det er netop derfor, besigtigelser og dialogmøder er vigtige. Politik bliver bedre, når vi ser forholdene med egne øjne og lytter til de mennesker, der bliver berørt af en sag.
Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal igangsættes en lokalplanproces. Den politiske behandling fortsætter efter sommerferien.
Tak til ungdomsskolen, støtteforeningen og de omkringboende for at tage imod os og dele jeres viden, erfaringer og synspunkter.
Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til mine kolleger i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Selvom vi ikke altid er enige fra starten, oplever jeg et udvalg med plads til forskellige holdninger og en ægte vilje til at lytte til hinanden og finde fælles løsninger. Flere gange i løbet af det første halve år er det lykkedes os at nå frem til beslutninger, som alle har kunnet stå inde for. Det er sådan, jeg mener, lokalpolitik skal fungere – og jeg er oprigtigt glad for at være en del af det arbejde, ikke mindst i rollen som formand.
Rigtig god sommer ☀️
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
27. juni 2026 08:45
𝗖𝗮𝗿𝗽𝗲 𝗱𝗶𝗲𝗺 – 𝗴𝗿𝗶𝗯 𝗱𝗮𝗴𝗲𝗻. 𝗚𝗿𝗶𝗯 𝗻𝘂𝗲𝘁. 𝗚𝗿𝗶𝗯 𝗹𝗶𝘃𝗲𝘁.
Nogle uger minder én om, hvor mange nuancer livet rummer.
I den samme uge, hvor vi på et ekstraordinært byrådsmøde måtte træffe nogle af årets sværeste beslutninger og finde besparelser for 88 mio. kr. for at skabe balance i kommunens økonomi, har jeg også oplevet nogle af årets mest glædesfyldte øjeblikke.
Studenterhuer, gallafest, dimission, legater, stolte familier, unge mennesker med hele livet foran sig – og et sommervejr, der viste sig fra sin allerbedste side med sol fra morgen til aften.
For mig fik ugen en helt særlig begyndelse, da min egen søn blev student i mandags.
Senere på ugen havde jeg fornøjelsen af at deltage i mit første pædagogiske rådsmøde som ny bestyrelsesformand på Gribskov Gymnasium. Her mødte jeg en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed, stor dedikation og en tydelig vilje til at gøre en forskel for de unge mennesker, de møder hver eneste dag.
Fredag kulminerede skoleåret med dimissionen.
En sal fyldt med forventning, stolthed og glæde. En rektor, der med stor varme talte om fællesskabet som en livslang kontrakt. Noget, jeg også glædede mig over, var den måde, rektor italesatte Gribskov Gymnasium som en vigtig del af vores kommune og lokalsamfund. Det gjorde det helt naturligt, at borgmester Trine Egetved også var med til at sende årets studenter videre. En elevtale, der mindede os om, at gymnasiet handler om meget mere end karakterer.
Og midt i det hele gav musikken dagen endnu et løft. Først rørte Mads og Ida Marie hele salen med en smuk version af “Rise Up”. Derefter fulgte deres musikklasse, 3.cm, op med “Hold Back the River”. Det var et stærkt billede på, hvordan elevernes egne talenter også var med til at bære dimissionen.
Den røde tråd gennem hele ugen – og ikke mindst dimissionen – var fællesskabet.
Som ny bestyrelsesformand var det en stor ære at overrække Christiern Pedersen-prisen og være med til at hylde årets legatmodtagere. Når en skole vælger at anerkende elever, der har gjort en særlig forskel for fællesskabet, fortæller det noget vigtigt om de værdier, skolen bygger på.
Det gjorde også indtryk på mig at opleve den respekt og anerkendelse, der blev vist lærerne og alle skolens medarbejdere. En studentereksamen er naturligvis den enkelte elevs præstation – men den er også resultatet af mange menneskers engagement gennem flere år.
Da studenterhuerne fløj mod loftet, blev det et smukt billede på overgangen til et nyt kapitel. En afslutning – og samtidig begyndelsen på noget nyt.
Carpe diem.
Grib dagen.
Grib nuet.
Grib livet.
Der er kun jer selv til at fylde livet med indhold, retning og mening.
Men I rejser ikke tomhændede herfra. I tager en stærk faglighed med jer – og forhåbentlig også den fællesskabsånd, som har præget jeres år på Gribskov Gymnasium. Jeg håber, den vil være en del af jeres kompas, når I møder livets muligheder og udfordringer.
Et varmt tillykke til alle årets studenter.
Og en stor tak til lærere, ledelse og alle medarbejdere. Efter denne uge står det endnu tydeligere for mig, hvor stor en forskel I gør – hver eneste dag.
Nogle uger minder én om, hvor mange nuancer livet rummer.
I den samme uge, hvor vi på et ekstraordinært byrådsmøde måtte træffe nogle af årets sværeste beslutninger og finde besparelser for 88 mio. kr. for at skabe balance i kommunens økonomi, har jeg også oplevet nogle af årets mest glædesfyldte øjeblikke.
Studenterhuer, gallafest, dimission, legater, stolte familier, unge mennesker med hele livet foran sig – og et sommervejr, der viste sig fra sin allerbedste side med sol fra morgen til aften.
For mig fik ugen en helt særlig begyndelse, da min egen søn blev student i mandags.
Senere på ugen havde jeg fornøjelsen af at deltage i mit første pædagogiske rådsmøde som ny bestyrelsesformand på Gribskov Gymnasium. Her mødte jeg en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed, stor dedikation og en tydelig vilje til at gøre en forskel for de unge mennesker, de møder hver eneste dag.
Fredag kulminerede skoleåret med dimissionen.
En sal fyldt med forventning, stolthed og glæde. En rektor, der med stor varme talte om fællesskabet som en livslang kontrakt. Noget, jeg også glædede mig over, var den måde, rektor italesatte Gribskov Gymnasium som en vigtig del af vores kommune og lokalsamfund. Det gjorde det helt naturligt, at borgmester Trine Egetved også var med til at sende årets studenter videre. En elevtale, der mindede os om, at gymnasiet handler om meget mere end karakterer.
Og midt i det hele gav musikken dagen endnu et løft. Først rørte Mads og Ida Marie hele salen med en smuk version af “Rise Up”. Derefter fulgte deres musikklasse, 3.cm, op med “Hold Back the River”. Det var et stærkt billede på, hvordan elevernes egne talenter også var med til at bære dimissionen.
Den røde tråd gennem hele ugen – og ikke mindst dimissionen – var fællesskabet.
Som ny bestyrelsesformand var det en stor ære at overrække Christiern Pedersen-prisen og være med til at hylde årets legatmodtagere. Når en skole vælger at anerkende elever, der har gjort en særlig forskel for fællesskabet, fortæller det noget vigtigt om de værdier, skolen bygger på.
Det gjorde også indtryk på mig at opleve den respekt og anerkendelse, der blev vist lærerne og alle skolens medarbejdere. En studentereksamen er naturligvis den enkelte elevs præstation – men den er også resultatet af mange menneskers engagement gennem flere år.
Da studenterhuerne fløj mod loftet, blev det et smukt billede på overgangen til et nyt kapitel. En afslutning – og samtidig begyndelsen på noget nyt.
Carpe diem.
Grib dagen.
Grib nuet.
Grib livet.
Der er kun jer selv til at fylde livet med indhold, retning og mening.
Men I rejser ikke tomhændede herfra. I tager en stærk faglighed med jer – og forhåbentlig også den fællesskabsånd, som har præget jeres år på Gribskov Gymnasium. Jeg håber, den vil være en del af jeres kompas, når I møder livets muligheder og udfordringer.
Et varmt tillykke til alle årets studenter.
Og en stor tak til lærere, ledelse og alle medarbejdere. Efter denne uge står det endnu tydeligere for mig, hvor stor en forskel I gør – hver eneste dag.
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
20. juni 2026 10:51
Det har været en begivenhedsrig uge 🏎️
Ugen har budt på møder om fremtiden for Gribskov Gymnasium, ekstraordinære udvalgsmøder, forhandlinger om modgående foranstaltninger i Gribskov Kommune, borgermøder i både Tisvilde og Ørby, møder om natur, klima og udvikling samt mange timer i byrådssalen.
Samtidig har hverdagen som praktiserende dyrlæge naturligvis skullet passes med patienter på klinikken og besøg hos både heste, kvæg, grise, hunde og katte rundt omkring i Gribskov.
Fredagen sluttede med fødselsdagsreception for Venstres formand Troels Lund Poulsen på Tivoli Hotel i København.
På vej hjem til Gribskov lagde jeg vejen forbi åbningen af den nye restaurant Betty i Gilleleje. Det var tydeligt, at mange havde glædet sig til åbningen, og stedet summede af liv og mennesker.
Jeg holder utrolig meget af at møde mennesker på alle planer. Det giver mig meget - både som dyrlæge, lokalpolitiker og menneske. Men jeg har også brug for ro engang imellem til at lade op.
Det er en af grundene til, at jeg elsker at bo i Gribskov med kort afstand til mark, hav og skov.
Derfor trak roen lidt mere efter en lang og begivenhedsrig uge, og turen gik videre til Udsholt Strand med Nova og Luna og en smuk solnedgang over Kattegat.
Nogle gange er det netop her, mellem havet, himlen og stilheden, at tankerne falder på plads igen.
Næste uge byder på min søn Mads’ 19-års fødselsdag, studentereksamen, Skt. Hans, gallafest, besøg på Vejby Camping, ekstraordinært byrådsmøde, bestyrelsesmøde i GBF, møde med lærerkollegiet på Gribskov Gymnasium, dimission, legatuddeling og besøg af de glade studenter på vogntur.
Roen er velkommen. Ikke som et stop, men som plads til at lade op og forberede sig på en ny begivenhedsrig uge.
God weekend derude i sommerlandet 🌅🐾
Ugen har budt på møder om fremtiden for Gribskov Gymnasium, ekstraordinære udvalgsmøder, forhandlinger om modgående foranstaltninger i Gribskov Kommune, borgermøder i både Tisvilde og Ørby, møder om natur, klima og udvikling samt mange timer i byrådssalen.
Samtidig har hverdagen som praktiserende dyrlæge naturligvis skullet passes med patienter på klinikken og besøg hos både heste, kvæg, grise, hunde og katte rundt omkring i Gribskov.
Fredagen sluttede med fødselsdagsreception for Venstres formand Troels Lund Poulsen på Tivoli Hotel i København.
På vej hjem til Gribskov lagde jeg vejen forbi åbningen af den nye restaurant Betty i Gilleleje. Det var tydeligt, at mange havde glædet sig til åbningen, og stedet summede af liv og mennesker.
Jeg holder utrolig meget af at møde mennesker på alle planer. Det giver mig meget - både som dyrlæge, lokalpolitiker og menneske. Men jeg har også brug for ro engang imellem til at lade op.
Det er en af grundene til, at jeg elsker at bo i Gribskov med kort afstand til mark, hav og skov.
Derfor trak roen lidt mere efter en lang og begivenhedsrig uge, og turen gik videre til Udsholt Strand med Nova og Luna og en smuk solnedgang over Kattegat.
Nogle gange er det netop her, mellem havet, himlen og stilheden, at tankerne falder på plads igen.
Næste uge byder på min søn Mads’ 19-års fødselsdag, studentereksamen, Skt. Hans, gallafest, besøg på Vejby Camping, ekstraordinært byrådsmøde, bestyrelsesmøde i GBF, møde med lærerkollegiet på Gribskov Gymnasium, dimission, legatuddeling og besøg af de glade studenter på vogntur.
Roen er velkommen. Ikke som et stop, men som plads til at lade op og forberede sig på en ny begivenhedsrig uge.
God weekend derude i sommerlandet 🌅🐾
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
19. juni 2026 07:18
𝗦𝘁𝗼𝗿 𝗶𝗻𝘁𝗲𝗿𝗲𝘀𝘀𝗲 𝗳𝗼𝗿 Ø𝗿𝗯𝘆𝘀 𝗳𝗿𝗲𝗺𝘁𝗶𝗱
Borgermøderne ligger tæt i øjeblikket. I går aftes foregik det på Sankt Helene Skole, hvor forslag til Lokalplan 556.02 for en del af Ørby Landsby blev drøftet.
Tak til administrationen for et veltilrettelagt møde og til de mange Ørby-borgere, der valgte at bruge en varm juniaften på at deltage.
Det blev en aften med stort engagement, mange spørgsmål og en grundig debat om landsbyens udvikling, bevaringsværdige bygninger, træer, natur, trafik, regnvand og udviklingsmulighederne på Ørbygade 3.
Som formand for Plan, Miljø og Klimaudvalget glæder det mig, at så mange deltog og bidrog med deres viden, erfaringer og synspunkter. Ørby har et stærkt lokalt engagement, og det kom tydeligt til udtryk i løbet af aftenen.
Lokalplanen er fortsat et forslag og er i offentlig høring frem til den 4. august. Jeg vil derfor opfordre alle interesserede til at læse materialet og indsende høringssvar, så alle relevante synspunkter kan indgå i den videre politiske behandling.
Tak for en god og saglig debat om Ørbys fremtid. Link til lokalplanen og muligheden for at indsende høringssvar findes her : https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/840
Borgermøderne ligger tæt i øjeblikket. I går aftes foregik det på Sankt Helene Skole, hvor forslag til Lokalplan 556.02 for en del af Ørby Landsby blev drøftet.
Tak til administrationen for et veltilrettelagt møde og til de mange Ørby-borgere, der valgte at bruge en varm juniaften på at deltage.
Det blev en aften med stort engagement, mange spørgsmål og en grundig debat om landsbyens udvikling, bevaringsværdige bygninger, træer, natur, trafik, regnvand og udviklingsmulighederne på Ørbygade 3.
Som formand for Plan, Miljø og Klimaudvalget glæder det mig, at så mange deltog og bidrog med deres viden, erfaringer og synspunkter. Ørby har et stærkt lokalt engagement, og det kom tydeligt til udtryk i løbet af aftenen.
Lokalplanen er fortsat et forslag og er i offentlig høring frem til den 4. august. Jeg vil derfor opfordre alle interesserede til at læse materialet og indsende høringssvar, så alle relevante synspunkter kan indgå i den videre politiske behandling.
Tak for en god og saglig debat om Ørbys fremtid. Link til lokalplanen og muligheden for at indsende høringssvar findes her : https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/840
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
18. juni 2026 07:00
𝗗𝗲𝘁 𝗚𝗿ø𝗻𝗻𝗲 𝗗𝗶𝗮𝗹𝗼𝗴𝗳𝗼𝗿𝘂𝗺 𝗽𝗮̊ 𝗛𝗲𝗮𝘁𝗵𝗲𝗿𝗵𝗶𝗹𝗹
Først og fremmest en stor tak til de mange foreninger og organisationer, som deltog i gårsdagens møde i Det Grønne Dialogforum.
Det Grønne Dialogforum samler repræsentanter fra natur-, frilufts-, landbrugs-, jagt-, vand- og foreningsområdet sammen med politikere og administrationen for at drøfte natur, biodiversitet, miljø og friluftsliv i Gribskov Kommune.
Tak også til min byrådskollega Brian Lyck Jørgensen for god mødeledelse og til administrationen for et veltilrettelagt program og gode faglige input.
Denne gang var mødet henlagt til det smukke Heatherhill-område ved Rågeleje. Et fredet istidslandskab med sjældne planter, sommerfugle, blomstrende timian, dramatiske kystskrænter og en fantastisk udsigt over Kattegat. Samtidig er det et område med et stort publikumstryk, hvilket stiller særlige krav til forvaltningen.
En væsentlig del af dagens drøftelser handlede om naturpleje med græssende dyr. Hvordan opnår vi den ønskede effekt på vegetationen og biodiversiteten? Hvilke dyr egner sig bedst til det enkelte område? Hvordan sikrer vi samtidig dyrenes velfærd og de mange besøgendes tryghed?
Som dyrlæge er det naturligvis et emne, jeg interesserer mig særligt for. For mig er det afgørende, at naturpleje og dyrevelfærd altid går hånd i hånd. Det gælder uanset om der anvendes får, geder, kvæg eller heste.
Vi drøftede også helt konkrete forhold omkring dyreholdet: behovet for læ, hvis der skal anvendes kvæg, og om dyrene bør være reproduktive på et område med så stort et publikumstryk. Det er præcis den slags praktiske og dyrevelfærdsmæssige overvejelser, der skal være på plads, før man vælger dyr til et konkret naturareal.
Det var også interessant at høre om kommunens mange erfaringer med naturpleje. Gribskov Kommune har efter det oplyste omkring 21 folde med græssende dyr på kommunale naturarealer. Kommunen ejer ikke selv dyrene, men indgår græsningsaftaler med lokale dyreholdere, som står for dyrene og det daglige tilsyn.
Netop derfor er gode forvaltningsplaner, præcise græsningsaftaler, tydelig skiltning, klare ansvarsforhold og løbende dialog mellem kommune, dyreholdere og brugere af områderne så vigtige.
Dagen gav også et spændende indblik i de positive resultater, som målrettet naturpleje allerede har skabt på Heatherhill. Flere sjældne plantearter og sommerfugle er vendt tilbage, og området udvikler sig fortsat i en positiv retning.
Dagens drøftelser mindede også om, hvor vigtig lokal viden bliver i de kommende års arbejde med natur, biodiversitet og den grønne trepart. Gode løsninger skabes sjældent ved skrivebordet alene - de skabes gennem dialog mellem mennesker, der kender områderne og bruger dem.
Det Grønne Dialogforum er et godt eksempel på værdien af at mødes ude i naturen. Når vi står sammen ude i landskabet og ser udfordringer og muligheder med egne øjne, bliver dialogen ofte både mere nuanceret og mere konstruktiv.
Tak for en lærerig og inspirerende eftermiddag.
Først og fremmest en stor tak til de mange foreninger og organisationer, som deltog i gårsdagens møde i Det Grønne Dialogforum.
Det Grønne Dialogforum samler repræsentanter fra natur-, frilufts-, landbrugs-, jagt-, vand- og foreningsområdet sammen med politikere og administrationen for at drøfte natur, biodiversitet, miljø og friluftsliv i Gribskov Kommune.
Tak også til min byrådskollega Brian Lyck Jørgensen for god mødeledelse og til administrationen for et veltilrettelagt program og gode faglige input.
Denne gang var mødet henlagt til det smukke Heatherhill-område ved Rågeleje. Et fredet istidslandskab med sjældne planter, sommerfugle, blomstrende timian, dramatiske kystskrænter og en fantastisk udsigt over Kattegat. Samtidig er det et område med et stort publikumstryk, hvilket stiller særlige krav til forvaltningen.
En væsentlig del af dagens drøftelser handlede om naturpleje med græssende dyr. Hvordan opnår vi den ønskede effekt på vegetationen og biodiversiteten? Hvilke dyr egner sig bedst til det enkelte område? Hvordan sikrer vi samtidig dyrenes velfærd og de mange besøgendes tryghed?
Som dyrlæge er det naturligvis et emne, jeg interesserer mig særligt for. For mig er det afgørende, at naturpleje og dyrevelfærd altid går hånd i hånd. Det gælder uanset om der anvendes får, geder, kvæg eller heste.
Vi drøftede også helt konkrete forhold omkring dyreholdet: behovet for læ, hvis der skal anvendes kvæg, og om dyrene bør være reproduktive på et område med så stort et publikumstryk. Det er præcis den slags praktiske og dyrevelfærdsmæssige overvejelser, der skal være på plads, før man vælger dyr til et konkret naturareal.
Det var også interessant at høre om kommunens mange erfaringer med naturpleje. Gribskov Kommune har efter det oplyste omkring 21 folde med græssende dyr på kommunale naturarealer. Kommunen ejer ikke selv dyrene, men indgår græsningsaftaler med lokale dyreholdere, som står for dyrene og det daglige tilsyn.
Netop derfor er gode forvaltningsplaner, præcise græsningsaftaler, tydelig skiltning, klare ansvarsforhold og løbende dialog mellem kommune, dyreholdere og brugere af områderne så vigtige.
Dagen gav også et spændende indblik i de positive resultater, som målrettet naturpleje allerede har skabt på Heatherhill. Flere sjældne plantearter og sommerfugle er vendt tilbage, og området udvikler sig fortsat i en positiv retning.
Dagens drøftelser mindede også om, hvor vigtig lokal viden bliver i de kommende års arbejde med natur, biodiversitet og den grønne trepart. Gode løsninger skabes sjældent ved skrivebordet alene - de skabes gennem dialog mellem mennesker, der kender områderne og bruger dem.
Det Grønne Dialogforum er et godt eksempel på værdien af at mødes ude i naturen. Når vi står sammen ude i landskabet og ser udfordringer og muligheder med egne øjne, bliver dialogen ofte både mere nuanceret og mere konstruktiv.
Tak for en lærerig og inspirerende eftermiddag.
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
17. juni 2026 09:09
𝗡𝗮𝘁𝘂𝗿𝘀𝘁𝘆𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻 𝗶𝗻𝗱𝗿ø𝗺𝗺𝗲𝗿: 𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗯𝗲𝘃𝗶𝗱𝘀𝘁, 𝗮𝘁 𝗯𝗲𝘀𝘁𝘆𝗿𝗲𝗹𝘀𝗲𝗻 𝗳𝗼𝗿 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗻𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗮𝗹𝗽𝗮𝗿𝗸 𝗵𝗼𝗹𝗱𝗲𝘀 𝘂𝗱𝗲𝗻𝗳𝗼𝗿 𝗶𝗻𝗱𝗳𝗹𝘆𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲
Det er overskriften på en artikel i Effektivt Landbrug i dag.
Artiklen handler om en problemstilling, som jeg gennem længere tid har rejst i lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov, i den offentlige debat og i en formel klage til miljøminister Magnus Heunicke.
Som medlem af lokalbestyrelsen var jeg blandt dem, der tidligt efterlyste, at bestyrelsen fik mulighed for at se og drøfte Naturstyrelsens dispensationsansøgning vedrørende dyrevelfærd, inden den blev sendt til Fødevarestyrelsen.
Det var jeg langt fra alene om. Ønsket om inddragelse blev rejst af flere bestyrelsesmedlemmer med vidt forskellige holdninger til både naturnationalparker, biodiversitet og dyrevelfærd. Derfor har sagen aldrig handlet om, hvorvidt man var for eller imod dispensationen. Den har handlet om processen.
Referaterne fra bestyrelsesmøderne har hele tiden været offentligt tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. Efter at Effektivt Landbrug sammenholdt referaterne med Naturstyrelsens svar og stillede de nødvendige opfølgende spørgsmål, bekræfter Naturstyrelsen nu, at man bevidst valgte ikke at sende ansøgningen til bestyrelsen før afsendelsen.
Der er derfor efter min opfattelse ikke længere nogen reel uenighed om sagens faktiske forløb.
For mig handler sagen ikke længere primært om dispensationen.
Den handler om et mere grundlæggende spørgsmål:
Hvis en lokal bestyrelse med 21 medlemmer og betydelig faglig repræsentation ikke får mulighed for at drøfte eller kommentere centrale beslutninger, før de træffes, hvad er så dens reelle rolle?
Der er i alt 15 naturnationalparker undervejs i Danmark. Derfor bør vi efter min mening have en principiel debat om forholdet mellem statslig styring, lokal forankring og reel medindflydelse.
Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om, hvorfor naturnationalparker på land stort set er forsvundet ud af det nye regeringsgrundlag, og om den nye regering vil give kommunalbestyrelser, lokalbestyrelser og borgere større indflydelse på udformning og drift.
Efter denne sag er jeg kun blevet endnu mere nysgerrig på svaret.
Vil den nye regering fortsætte ad samme spor, eller vil man styrke den lokale forankring og give kommunalbestyrelser, lokalbestyrelser og borgere reel indflydelse på udformning og drift?
Det spørgsmål står efter min mening stadig ubesvaret.
For mig er denne artikel ikke afslutningen på en sag. Den er fortsættelsen på en nødvendig debat.
Tak til Anne Wolfenberg og Effektivt Landbrug for at tage spørgsmålet alvorligt og følge sagen helt til dørs. Link til hele artiklen findes i kommentarfeltet.
Det er overskriften på en artikel i Effektivt Landbrug i dag.
Artiklen handler om en problemstilling, som jeg gennem længere tid har rejst i lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov, i den offentlige debat og i en formel klage til miljøminister Magnus Heunicke.
Som medlem af lokalbestyrelsen var jeg blandt dem, der tidligt efterlyste, at bestyrelsen fik mulighed for at se og drøfte Naturstyrelsens dispensationsansøgning vedrørende dyrevelfærd, inden den blev sendt til Fødevarestyrelsen.
Det var jeg langt fra alene om. Ønsket om inddragelse blev rejst af flere bestyrelsesmedlemmer med vidt forskellige holdninger til både naturnationalparker, biodiversitet og dyrevelfærd. Derfor har sagen aldrig handlet om, hvorvidt man var for eller imod dispensationen. Den har handlet om processen.
Referaterne fra bestyrelsesmøderne har hele tiden været offentligt tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. Efter at Effektivt Landbrug sammenholdt referaterne med Naturstyrelsens svar og stillede de nødvendige opfølgende spørgsmål, bekræfter Naturstyrelsen nu, at man bevidst valgte ikke at sende ansøgningen til bestyrelsen før afsendelsen.
Der er derfor efter min opfattelse ikke længere nogen reel uenighed om sagens faktiske forløb.
For mig handler sagen ikke længere primært om dispensationen.
Den handler om et mere grundlæggende spørgsmål:
Hvis en lokal bestyrelse med 21 medlemmer og betydelig faglig repræsentation ikke får mulighed for at drøfte eller kommentere centrale beslutninger, før de træffes, hvad er så dens reelle rolle?
Der er i alt 15 naturnationalparker undervejs i Danmark. Derfor bør vi efter min mening have en principiel debat om forholdet mellem statslig styring, lokal forankring og reel medindflydelse.
Jeg har tidligere rejst spørgsmålet om, hvorfor naturnationalparker på land stort set er forsvundet ud af det nye regeringsgrundlag, og om den nye regering vil give kommunalbestyrelser, lokalbestyrelser og borgere større indflydelse på udformning og drift.
Efter denne sag er jeg kun blevet endnu mere nysgerrig på svaret.
Vil den nye regering fortsætte ad samme spor, eller vil man styrke den lokale forankring og give kommunalbestyrelser, lokalbestyrelser og borgere reel indflydelse på udformning og drift?
Det spørgsmål står efter min mening stadig ubesvaret.
For mig er denne artikel ikke afslutningen på en sag. Den er fortsættelsen på en nødvendig debat.
Tak til Anne Wolfenberg og Effektivt Landbrug for at tage spørgsmålet alvorligt og følge sagen helt til dørs. Link til hele artiklen findes i kommentarfeltet.
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
16. juni 2026 09:07
𝗠𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝟮𝟬𝟬 𝗯𝗼𝗿𝗴𝗲𝗿𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗱𝗶𝗮𝗹𝗼𝗴𝗺ø𝗱𝗲 𝗽𝗮̊ 𝗦𝗮𝗻𝗸𝘁 𝗛𝗲𝗹𝗲𝗻𝗲 𝗖𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿𝗲𝘁
Mandag aften mødte mere end 200 borgere op på Sankt Helene Centeret i Tisvildeleje for at høre om planerne for områdets fremtid.
Interessen var stor, spørgsmålene mange, og engagementet imponerende.
Aftenen samlede ikke blot mange borgere, men også flere byrådsmedlemmer og repræsentanter fra administrationen. Alle var vi der for at lytte, svare på spørgsmål og tage borgernes input med videre i den proces, der nu ligger foran os.
Sammen med min kollega Vicky Weide Nielsen - Det Konservative Folkeparti i Gribskov, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget, deltog jeg som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet berører både turisme, lokal udvikling, planlægning, trafik, natur, arkitektur og hensynet til naboer og lokalsamfund.
Tak til bestyrelsen bag Sankt Helene Centeret for at invitere til dialog og for et veltilrettelagt arrangement. En særlig tak til bestyrelsesformand Torben Nyegaard Olesen for sikker styring af slagets gang gennem en lang og indholdsrig aften.
For mig bekræftede aftenen netop, hvor vigtigt det er at holde den slags dialogmøder tidligt i processen. Når spørgsmål, bekymringer, idéer og lokale erfaringer kommer frem allerede nu, hjælper det både projektgruppen, administrationen og os politikere utrolig godt på vej.
Vi er dybt afhængige af, at borgere deltager, stiller spørgsmål og deler deres viden om området. Det er sådan, vi får det bedst mulige grundlag at arbejde videre ud fra.
Der er endnu ikke truffet politiske beslutninger om projektet. Hvis der arbejdes videre med en lokalplan, vil der både komme politisk behandling, offentlig høring og mulighed for at påvirke det videre forløb.
Det var tydeligt at mærke, hvor meget Sankt Helene Centeret og området omkring betyder for mange mennesker. For nogle er stedet fyldt med minder, traditioner og fællesskab. For andre handler det om naturen, landskabet og den særlige identitet, som kendetegner Tisvildeleje. Fælles for de fleste var ønsket om at tage ansvar for områdets fremtid.
Tak til alle, der mødte op og bidrog til et levende lokaldemokrati.
For borgere, der ønsker at læse mere om de tanker og skitser, der blev præsenteret på mødet, har initiativtagerne oprettet hjemmesiden:
SanktHeleneTisvildeleje.dk
Mandag aften mødte mere end 200 borgere op på Sankt Helene Centeret i Tisvildeleje for at høre om planerne for områdets fremtid.
Interessen var stor, spørgsmålene mange, og engagementet imponerende.
Aftenen samlede ikke blot mange borgere, men også flere byrådsmedlemmer og repræsentanter fra administrationen. Alle var vi der for at lytte, svare på spørgsmål og tage borgernes input med videre i den proces, der nu ligger foran os.
Sammen med min kollega Vicky Weide Nielsen - Det Konservative Folkeparti i Gribskov, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget, deltog jeg som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Projektet berører både turisme, lokal udvikling, planlægning, trafik, natur, arkitektur og hensynet til naboer og lokalsamfund.
Tak til bestyrelsen bag Sankt Helene Centeret for at invitere til dialog og for et veltilrettelagt arrangement. En særlig tak til bestyrelsesformand Torben Nyegaard Olesen for sikker styring af slagets gang gennem en lang og indholdsrig aften.
For mig bekræftede aftenen netop, hvor vigtigt det er at holde den slags dialogmøder tidligt i processen. Når spørgsmål, bekymringer, idéer og lokale erfaringer kommer frem allerede nu, hjælper det både projektgruppen, administrationen og os politikere utrolig godt på vej.
Vi er dybt afhængige af, at borgere deltager, stiller spørgsmål og deler deres viden om området. Det er sådan, vi får det bedst mulige grundlag at arbejde videre ud fra.
Der er endnu ikke truffet politiske beslutninger om projektet. Hvis der arbejdes videre med en lokalplan, vil der både komme politisk behandling, offentlig høring og mulighed for at påvirke det videre forløb.
Det var tydeligt at mærke, hvor meget Sankt Helene Centeret og området omkring betyder for mange mennesker. For nogle er stedet fyldt med minder, traditioner og fællesskab. For andre handler det om naturen, landskabet og den særlige identitet, som kendetegner Tisvildeleje. Fælles for de fleste var ønsket om at tage ansvar for områdets fremtid.
Tak til alle, der mødte op og bidrog til et levende lokaldemokrati.
For borgere, der ønsker at læse mere om de tanker og skitser, der blev præsenteret på mødet, har initiativtagerne oprettet hjemmesiden:
SanktHeleneTisvildeleje.dk
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
14. juni 2026 18:07
Folkemødet 2026 er slut
Tre dage fyldt med debatter, møder og samtaler.
Min sidste dag kom til at stå i dyrenes tegn med debatter om antibiotikaresistens, produktionsdyr, naturpleje, kæledyr og dyrevelfærd.
Men noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var en lang og meget interessant samtale med Bengt Holst. En samtale der bekræftede mig i, at virkeligheden ofte er mere nuanceret end de fronter, der tegnes i den offentlige debat.
Her er mine refleksioner fra en bakketop i Rø med udsigt over Østersøen efter endnu et inspirerende Folkemøde.
Tre dage fyldt med debatter, møder og samtaler.
Min sidste dag kom til at stå i dyrenes tegn med debatter om antibiotikaresistens, produktionsdyr, naturpleje, kæledyr og dyrevelfærd.
Men noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var en lang og meget interessant samtale med Bengt Holst. En samtale der bekræftede mig i, at virkeligheden ofte er mere nuanceret end de fronter, der tegnes i den offentlige debat.
Her er mine refleksioner fra en bakketop i Rø med udsigt over Østersøen efter endnu et inspirerende Folkemøde.
Tue Villebro - Byrådsmedlem V
13. juni 2026 08:32
𝗙𝗿𝗮 “𝗯𝗮𝗻𝗱𝗶𝘁𝘁𝗲𝗿” 𝘁𝗶𝗹 𝗕𝗹æ𝘀𝘁 - 𝗱𝗮𝗴 𝟮 𝗽𝗮̊ 𝗙𝗼𝗹𝗸𝗲𝗺ø𝗱𝗲𝘁
Jeg blev faktisk chokeret på Folkemødet i går. Ikke over at regeringen vil styrke dyrevelfærden. Det ønsker jeg også. Ikke over at man vil passe bedre på naturen. Det ønsker jeg også. Men over at landets statsminister fra scenen omtalte danske landmænd som “banditter”.
Det er et voldsomt ordvalg om andre mennesker i et erhverv, hvor langt de fleste hver eneste dag står op og passer dyr, jord og virksomhed under stadig mere komplekse krav. Desværre blev det en del af et mønster i flere af de debatter, jeg deltog i. Min kritik retter sig især mod de udsagn og den tilgang, jeg hørte fra blandt andre Mette Frederiksen, Maria Reumert Gjerding, Franciska Rosenkilde, Britta Riis og Ole Birk Olesen. Ikke fordi jeg er uenig i alle deres mål, men fordi jeg savnede faglighed, realisme og respekt for den praktiske virkelighed.
Netop derfor bliver jeg bekymret, når den politiske debat bevæger sig fra at handle om konkrete problemer og løsninger til at handle om at placere skyld.
I debatten om antibiotikaresistens blev der talt om antibiotikaforbrug i tons, som om det fortæller hele historien. Som dyrlæge ved jeg, at det ikke gør. Man måler ikke antibiotikaforbrug meningsfuldt uden også at se på doser, populationer og behandlingsbehov. Danmark har i dag et af Europas laveste antibiotikaforbrug til produktionsdyr. Det er faktisk under halvdelen af EU’s gennemsnit, og forbruget er faldet markant siden 1990’erne. Hvis produktionen blot flyttes til lande med højere forbrug og dårligere kontrol, risikerer vi at øge problemet i stedet for at løse det. Antibiotikaresistens kender ikke landegrænser.
Lad mig samtidig være helt tydelig: Jeg ønsker fortsat - ligesom jeg gjorde i valgkampen - højere fravænningsalder, stop for rutinemæssige halekuperinger, mere plads til grisene, mere rode- og beskæftigelsesmateriale og avlsmål, der reducerer de alt for store grisekuld. Det er ikke indrømmelser til kritikerne. Det er gode, fagligt fornuftige mål, som både kan styrke dyrevelfærden og reducere behovet for antibiotika. Men gode mål kræver også en realistisk vej dertil. Man ændrer ikke avlsmål, staldsystemer, management og biologiske forhold med et politisk pennestrøg. Hvis løsningerne var så simple, som nogle af debattørerne gav indtryk af, var de blevet gennemført for længst.
I naturdebatten blev dansk svineproduktion fremstillet som et grundlæggende problem, samtidig med at nogle af de samme mennesker ikke kunne se det problematiske i at dispensere fra dele af dyrevelfærdslovens tilsynsbestemmelser for dyr i naturnationalparker. Jeg savner konsekvens. Hvis dyrevelfærd er vigtigt, så er det vigtigt uanset hvem der ejer dyrene.
Jeg savner også en langt mere principiel debat om ejendomsretten. Flere steder lød det næsten som om privat jord blot er en ressource, som staten kan disponere over efter politiske ønsker. Som liberal er det et faresignal. Naturbeskyttelse er vigtigt, men respekt for ejendomsretten er et af de grundlæggende principper, vores samfund bygger på.
Og så undrer jeg mig over noget andet. Regeringen har brugt 69 dage på at skrive det, den kalder det grønneste regeringsgrundlag nogensinde. Men naturnationalparkerne på land - som fyldte enormt meget i de tidligere regeringer - er næsten forsvundet ud af fortællingen. Er det fordi man har erkendt, at implementeringen er gået for hurtigt? Og vil man nu begynde at give kommunalbestyrelser, lokalbestyrelser og borgere reel indflydelse på udformning og drift, som der udtrykkeligt stod skrevet i regeringsgrundlaget i 2022?
De spørgsmål fik vi desværre ikke mulighed for at stille. Alt for mange debatter på Folkemødet er blevet paneldebatter, hvor publikum primært forventes at lytte.
Heldigvis var dagen ikke kun præget af frustration. Jeg oplevede også gode debatter om EPX, kultur, kirke, dannelse og fællesskab. Debatter hvor deltagerne anerkendte, at virkeligheden er kompleks, at kultur betyder noget, at dannelse ikke kan måles i et regneark, og at fællesskaber, frivillighed og civilsamfund spiller en afgørende rolle for et samfunds sammenhængskraft.
Og noget af det bedste ved Folkemødet sker som altid mellem debatterne. Efter antibiotikadebatten havde jeg en rigtig god samtale med Den Danske Dyrlægeforenings nye formand, Mette Gantzhorn. Vi er meget enige om behovet for mere veterinærfaglighed i den politiske debat, og vi aftalte at holde kontakten om, hvordan vi kan bringe veterinærfaglige perspektiver stærkere i spil over for Christiansborg.
Dagen sluttede med gode venner, god mad, musik, et glas i hånden, lange samtaler om alt det, vi havde oplevet - og en forrygende koncert med Blæst. Måske er det i virkeligheden Folkemødets største styrke. Ikke de færdige svar, men mødet mellem mennesker, som tør udfordre hinanden - og samtidig lytte.
Og da koncerten var slut, cyklede jeg endnu en gang hjem gennem den bornholmske sommernat med hovedet fuldt af indtryk, nye perspektiver og stof til eftertanke.
Jeg blev faktisk chokeret på Folkemødet i går. Ikke over at regeringen vil styrke dyrevelfærden. Det ønsker jeg også. Ikke over at man vil passe bedre på naturen. Det ønsker jeg også. Men over at landets statsminister fra scenen omtalte danske landmænd som “banditter”.
Det er et voldsomt ordvalg om andre mennesker i et erhverv, hvor langt de fleste hver eneste dag står op og passer dyr, jord og virksomhed under stadig mere komplekse krav. Desværre blev det en del af et mønster i flere af de debatter, jeg deltog i. Min kritik retter sig især mod de udsagn og den tilgang, jeg hørte fra blandt andre Mette Frederiksen, Maria Reumert Gjerding, Franciska Rosenkilde, Britta Riis og Ole Birk Olesen. Ikke fordi jeg er uenig i alle deres mål, men fordi jeg savnede faglighed, realisme og respekt for den praktiske virkelighed.
Netop derfor bliver jeg bekymret, når den politiske debat bevæger sig fra at handle om konkrete problemer og løsninger til at handle om at placere skyld.
I debatten om antibiotikaresistens blev der talt om antibiotikaforbrug i tons, som om det fortæller hele historien. Som dyrlæge ved jeg, at det ikke gør. Man måler ikke antibiotikaforbrug meningsfuldt uden også at se på doser, populationer og behandlingsbehov. Danmark har i dag et af Europas laveste antibiotikaforbrug til produktionsdyr. Det er faktisk under halvdelen af EU’s gennemsnit, og forbruget er faldet markant siden 1990’erne. Hvis produktionen blot flyttes til lande med højere forbrug og dårligere kontrol, risikerer vi at øge problemet i stedet for at løse det. Antibiotikaresistens kender ikke landegrænser.
Lad mig samtidig være helt tydelig: Jeg ønsker fortsat - ligesom jeg gjorde i valgkampen - højere fravænningsalder, stop for rutinemæssige halekuperinger, mere plads til grisene, mere rode- og beskæftigelsesmateriale og avlsmål, der reducerer de alt for store grisekuld. Det er ikke indrømmelser til kritikerne. Det er gode, fagligt fornuftige mål, som både kan styrke dyrevelfærden og reducere behovet for antibiotika. Men gode mål kræver også en realistisk vej dertil. Man ændrer ikke avlsmål, staldsystemer, management og biologiske forhold med et politisk pennestrøg. Hvis løsningerne var så simple, som nogle af debattørerne gav indtryk af, var de blevet gennemført for længst.
I naturdebatten blev dansk svineproduktion fremstillet som et grundlæggende problem, samtidig med at nogle af de samme mennesker ikke kunne se det problematiske i at dispensere fra dele af dyrevelfærdslovens tilsynsbestemmelser for dyr i naturnationalparker. Jeg savner konsekvens. Hvis dyrevelfærd er vigtigt, så er det vigtigt uanset hvem der ejer dyrene.
Jeg savner også en langt mere principiel debat om ejendomsretten. Flere steder lød det næsten som om privat jord blot er en ressource, som staten kan disponere over efter politiske ønsker. Som liberal er det et faresignal. Naturbeskyttelse er vigtigt, men respekt for ejendomsretten er et af de grundlæggende principper, vores samfund bygger på.
Og så undrer jeg mig over noget andet. Regeringen har brugt 69 dage på at skrive det, den kalder det grønneste regeringsgrundlag nogensinde. Men naturnationalparkerne på land - som fyldte enormt meget i de tidligere regeringer - er næsten forsvundet ud af fortællingen. Er det fordi man har erkendt, at implementeringen er gået for hurtigt? Og vil man nu begynde at give kommunalbestyrelser, lokalbestyrelser og borgere reel indflydelse på udformning og drift, som der udtrykkeligt stod skrevet i regeringsgrundlaget i 2022?
De spørgsmål fik vi desværre ikke mulighed for at stille. Alt for mange debatter på Folkemødet er blevet paneldebatter, hvor publikum primært forventes at lytte.
Heldigvis var dagen ikke kun præget af frustration. Jeg oplevede også gode debatter om EPX, kultur, kirke, dannelse og fællesskab. Debatter hvor deltagerne anerkendte, at virkeligheden er kompleks, at kultur betyder noget, at dannelse ikke kan måles i et regneark, og at fællesskaber, frivillighed og civilsamfund spiller en afgørende rolle for et samfunds sammenhængskraft.
Og noget af det bedste ved Folkemødet sker som altid mellem debatterne. Efter antibiotikadebatten havde jeg en rigtig god samtale med Den Danske Dyrlægeforenings nye formand, Mette Gantzhorn. Vi er meget enige om behovet for mere veterinærfaglighed i den politiske debat, og vi aftalte at holde kontakten om, hvordan vi kan bringe veterinærfaglige perspektiver stærkere i spil over for Christiansborg.
Dagen sluttede med gode venner, god mad, musik, et glas i hånden, lange samtaler om alt det, vi havde oplevet - og en forrygende koncert med Blæst. Måske er det i virkeligheden Folkemødets største styrke. Ikke de færdige svar, men mødet mellem mennesker, som tør udfordre hinanden - og samtidig lytte.
Og da koncerten var slut, cyklede jeg endnu en gang hjem gennem den bornholmske sommernat med hovedet fuldt af indtryk, nye perspektiver og stof til eftertanke.
