Tue Villebro

𝗩𝗲𝗻𝘀𝘁𝗿𝗲 𝗶 𝗚𝗿𝗶𝗯𝘀𝗸𝗼𝘃 ø𝗻𝘀𝗸𝗲𝗿 𝗮𝘁 𝘀æ𝘁𝘁𝗲 𝗽𝗹𝗮𝗻𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗩𝗲𝗷𝗯𝘆 𝗖𝗮𝗺𝗽𝗶𝗻𝗴 𝗶 𝗴𝗮𝗻𝗴

Vi vil gerne takke de mere end 700 mennesker, der brugte en aften på at dele deres perspektiver, bekymringer, holdninger og ønsker for området og Vejby. Det store dialogmøde om Vejby Camping og Musik i Lejet blev et vigtigt bidrag til den videre proces.

De mange input fra dialogmødet fortjener at blive gennemgået og behandlet ordentligt. Derfor bakker Venstre op om, at Plan-, Miljø- og Klimaudvalget behandler sagen over to møder. Udvalget tager den første politiske drøftelse den 25. august og træffer beslutning om en eventuel igangsættelse af planarbejdet på et ekstraordinært møde den 31. august. Materialet fra dialogmødet bliver offentliggjort, så alle interesserede kan se de mange input, der er kommet. Den ekstra tid frem mod den 31. august skal bruges til at gennemgå inputtene ordentligt og kvalificere både rammerne for et eventuelt planarbejde og den videre borgerinddragelse.
Venstres politiske udgangspunkt er samtidig klart: Vi ønsker, at planarbejdet sættes i gang.

Vi er positivt stemt over for, at Musik i Lejet også fremover kan have sin plads på Vejby Camping. Men det kræver tydelige rammer og hensyn til naboer, sommerhusejere, natur og lokalområdet.
Det er ikke det samme som at godkende ansøgningen fra ejerne af Vejby Camping. Det er et ja til at undersøge, om der kan findes en holdbar løsning, hvor Musik i Lejet, campingpladsen og lokalområdet kan eksistere side om side.

For Venstre har det været vigtigt ikke at foregribe, hvad et eventuelt planarbejde præcist skal indeholde. Vi ønsker en åben og grundig proces, hvor de forskellige synspunkter bliver hørt og inddraget. Som parti har vi formandsposten i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, og det ansvar tager vi alvorligt. Det forpligter os til at sikre en åben, saglig og ordentlig proces med plads til de forskellige interesser.
Hen over sommeren har Venstres byrådsmedlemmer været i hyppig dialog med mange borgere – både modstandere og fortalere – og det vil vi fortsætte med.

𝗘𝘁 𝗷𝗮 𝘁𝗶𝗹 𝗽𝗹𝗮𝗻𝗮𝗿𝗯𝗲𝗷𝗱𝗲 𝗲𝗿 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗲𝘁 𝗷𝗮 𝘁𝗶𝗹 𝗮𝗻𝘀ø𝗴𝗻𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻

Et planarbejde skal netop bruges til at undersøge de spørgsmål, der har fyldt i debatten: hvilket aktivitetsniveau området kan rumme, hvor mange arrangementer og musikdage der eventuelt kan være, hvor sent og under hvilke støjmæssige rammer – og hvordan der skal tages hensyn til trafik, natur, naboer og sommerhusområder.
En ny lokalplan skal ikke blot skabe muligheder. Den skal også sætte klare rammer og grænser og skabe større sikkerhed om de fremtidige vilkår for campingpladsen, festivalen og de mennesker, der bor og holder ferie i området.

Det står samtidig klart, at der er behov for at være skarp på, hvad et kommende planarbejde konkret skal omfatte. Det er også en del af den politiske drøftelse, der nu skal finde sted.
En ambition, hele byrådet har vedtaget

Et samlet byråd har i udviklingspolitikken Vores Gribskov besluttet, at kommunen vil arbejde for at “gøre det lettere at gennemføre kulturarrangementer, naturaktiviteter og turismeinitiativer” og samtidig skabe “kulturoplevelser i verdensklasse, som turister vil rejse efter”.
Efter Venstres opfattelse forpligter det os til seriøst at undersøge mulighederne, før døren lukkes. Men det forpligter os ikke til at sige ja til enhver ansøgning.

Musik i Lejet er blevet en markant kulturbegivenhed i Gribskov. Derfor mener vi, at det vil være forkert at afvise mulighederne, før det er undersøgt, om der kan skabes rammer, som både festivalen og lokalområdet kan leve med.
Hvis planarbejdet igangsættes, ønsker Venstre, at den brede borgerinddragelse fortsætter. En mulighed kan være en følgegruppe med en bred kreds af interessenter, som løbende kan bidrage med perspektiver og input til politikerne undervejs i planarbejdet. Den konkrete model skal kvalificeres nærmere.

Vores mål er ikke, at den ene side skal vinde over den anden. Målet er at finde en balance, hvor Musik i Lejet, campingpladsen, fastboende og sommerhusejere kan eksistere side om side mange år frem.
Vi ønsker ikke endnu en splittet by. Vi ønsker en løsning, hvor der er plads til både kultur, udvikling og det gode hverdagsliv.

𝗘𝗻 𝗮𝗳𝘁𝗲𝗻 𝗶 𝗱𝗲𝗺𝗼𝗸𝗿𝗮𝘁𝗶𝗲𝘁𝘀 𝘁𝗷𝗲𝗻𝗲𝘀𝘁𝗲, 𝗷𝗲𝗴 𝘃𝗶𝗹 𝗵𝘂𝘀𝗸𝗲 𝗹æ𝗻𝗴𝗲 🙏

I går aftes var næsten 1.000 mennesker samlet i Helsinge Hallerne for at tale om fremtiden for Vejby Camping.

Det var en stor oplevelse at stå dér og se en hel hal fyldt med mennesker, som havde valgt at bruge deres aften på en sag, der tydeligvis betyder rigtig meget for dem. Som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget havde jeg den store ære at byde velkommen, være med til at sætte rammen for aftenen og til sidst samle op på nogle af de mange perspektiver, vi havde hørt.

Der var stærke følelser. Der var bekymringer, frustrationer og meget forskellige synspunkter. Men der var også noget andet, som gjorde stort indtryk på mig: langt de fleste gik ind i samtalerne ved bordene, lyttede til hinanden og forsøgte at forstå perspektiver, de ikke nødvendigvis selv delte.

Den høje summen fra en hel hal af mennesker, der sad og talte sammen, var sød musik i mine ører. For det var jo præcis det, vi havde håbet på.

Da jeg bød velkommen, talte jeg om grundighed og ordentlighed i processen. Og om, at vi som politikere gerne ville lytte, før vi tog stilling.

Det var netop det, aftenen handlede om.

Vi skulle ikke finde én fælles konklusion. Vi skulle ikke tælle, hvem der var flest af. Og vi skulle ikke nødvendigvis blive enige.

Vi skulle blive klogere.

For mig er det noget af det fineste ved demokratiet: at mennesker med meget forskellige holdninger kan sætte sig ved det samme bord og tale sammen om noget, der betyder noget for dem.

De utrolig mange smil og varme håndtryk, jeg fik i løbet af aftenen, betød også meget. Nogle af dem var ledsaget af en seddel med ordene “Nej tak til oplevelsescenter i Vejby”. Man kan altså være meget uenig i selve sagen og samtidig være glad for, at man bliver inviteret ind og får mulighed for at blive hørt. Det blev jeg oprigtigt glad for at opleve.

En stor tak skal også lyde til de mange medarbejdere fra Gribskov Kommune, som fik en aften med næsten 1.000 deltagere til at glide rent praktisk og logistisk. Og tak til Johan og resten af holdet fra We Do Democracy for at facilitere en aften, hvor meget forskellige synspunkter skulle kunne være i det samme rum.

Nu skal de mange input fra plancherne samles sammen med de skriftlige henvendelser, vi allerede har fået hen over sommeren.

På tirsdag den 25. august skal vi i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget tage stilling til, om der skal sættes et arbejde med et nyt plangrundlag for Vejby Camping i gang.

En eventuel igangsættelse er ikke det samme som at godkende ansøgningen. Men det er en vigtig beslutning, og derfor var det også vigtigt for mig, at vi lyttede først.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at vi kan bruge denne form for tidlig borgerinddragelse igen i andre sager, hvor det giver mening. Aftenen viste i hvert fald for mig, at det kan noget særligt, når vi skaber rammerne for, at borgerne ikke kun taler til politikerne, men også med hinanden.

Tak til alle jer, der kom. Tak for engagementet. Tak for uenigheden. Og tak for, at I var med til at gøre aftenen til noget, jeg kommer til at huske længe.

𝗘𝗡 𝗦𝗧𝗢𝗥 𝗗𝗔𝗚 – 𝗠𝗘𝗗 𝗕𝗟𝗔𝗡𝗗𝗘𝗗𝗘 𝗙Ø𝗟𝗘𝗟𝗦𝗘𝗥

Det er netop blevet offentliggjort, at miljøminister Maria Reumert Gjerding indvier Naturnationalpark Gribskov søndag den 13. september.

Det bliver en stor og historisk dag for Gribskov. For mig bliver det også en dag med meget blandede følelser.

I seks år har jeg kæmpet imod det 2,5 meter høje hegn omkring cirka 1.300 hektar af vores fælles skov og imod de dispensationer, der er givet fra dyrevelfærdsloven.

Ikke fordi jeg er imod mere natur og biodiversitet. Tværtimod. Men fordi de dyr, vi sætter bag hegnet, fortsat er levende dyr under menneskers ansvar. De må aldrig blot blive redskaber i et naturprojekt.

Jeg har også været stærkt kritisk over for de påkørsler, der har været omkring hegnet. Jeg får fortsat henvendelser fra mennesker, som oplever hjorte løbe langs hegnet og ud på kørebanen, fordi deres normale veksler gennem skoven er blevet afbrudt af det høje hegn. Det giver anledning til bekymring for både dyrene og trafiksikkerheden, og det skal tages alvorligt.

Samtidig vil jeg slå én ting helt fast: Jeg tager fuldstændig afstand fra de tilfælde af hærværk mod hegnet, vi har set i løbet af foråret og sommeren.

Politisk modstand skal føres med lovlige og demokratiske midler – aldrig gennem hærværk eller selvtægt.

Jeg sidder i den lokale bestyrelse for Naturnationalpark Gribskov og tager naturligvis arbejdet alvorligt. Men som jeg også tidligere har kritiseret – blandt andet direkte over for miljøministeren – fungerer bestyrelsen i praksis højst som et rådgivende organ. Vi har ikke den indflydelse på de afgørende beslutninger, som man normalt forbinder med en bestyrelse.

Orientering er ikke det samme som involvering.

Alligevel vil jeg bruge min plads aktivt. Jeg vil stille de kritiske spørgsmål, bringe lokale erfaringer ind i rummet og holde fokus på konsekvenserne i virkeligheden.

Jeg vil være en hård, men retfærdig kritiker med øjnene på bolden. Når noget fungerer, skal jeg nok anerkende det. Men når dyrevelfærden, trafiksikkerheden, adgangen til skoven eller hensynet til lokalområdet bliver udfordret, vil jeg sige det klart og arbejde for, at der bliver handlet.

Og jeg vil til enhver tid være dyrenes stemme.

Jeg ønsker oprigtigt, at Naturnationalpark Gribskov bliver en gevinst for naturen og vores lokalområde. Men indvielsen ændrer ikke på mine principielle indvendinger mod hegnet og dispensationerne fra dyrevelfærdsloven.

Jeg holder fast i det, jeg hele tiden har sagt: 𝙉𝙖̊𝙧 𝙚𝙩 𝙝𝙚𝙜𝙣 𝙠𝙖𝙣 𝙨æ𝙩𝙩𝙚𝙨 𝙤𝙥, 𝙠𝙖𝙣 𝙙𝙚𝙩 𝙤𝙜𝙨𝙖̊ 𝙩𝙖𝙜𝙚𝙨 𝙣𝙚𝙙 𝙞𝙜𝙚𝙣 – gennem politiske beslutninger og på lovlig vis.

Indvielsen bliver en mærkedag. Men den dag hegnet kommer ned, bliver en langt større festdag – ikke kun for mig, men også for mange andre, er jeg overbevist om.

Ja til mere natur og skov – men nej til at gå på kompromis med dyrevelfærd og tilsyn.

🦌 𝗦𝗧𝗢𝗣 𝗔𝗙𝗟𝗜𝗩𝗡𝗜𝗡𝗚𝗘𝗥𝗡𝗘: 𝗡𝗬 𝗙𝗢𝗥𝗦𝗞𝗡𝗜𝗡𝗚 𝗦𝗩Æ𝗞𝗞𝗘𝗥 𝗘𝗧 𝗖𝗘𝗡𝗧𝗥𝗔𝗟𝗧 𝗔𝗥𝗚𝗨𝗠𝗘𝗡𝗧 𝗙𝗢𝗥 𝗔𝗧 𝗨𝗗𝗥𝗬𝗗𝗗𝗘 𝗦𝗜𝗞𝗔𝗛𝗝𝗢𝗥𝗧𝗘𝗡𝗘

En ny dansk kromosomundersøgelse udfordrer et af de centrale argumenter bag den danske håndtering af sika som invasiv art.

Forskerne har analyseret 56 sika og 22 krondyr fra 21 lokaliteter i Danmark. Der blev ikke fundet F1-hybrider – altså nye direkte krydsninger mellem sika og krondyr.

Den videnskabelige konklusion er, at F1-hybridisering mellem de to arter enten ikke forekommer i Danmark eller må være ekstremt sjælden.

Det er væsentlig ny viden, som myndighederne er nødt til at forholde sig til.

HVOR FINDES SIKAERNE?

Den fritlevende danske bestand anslås til omkring 2.100 dyr. Cirka 85 procent findes i Midt- og Østjylland, mens der også er bestande på Sjælland og i Gribskov.

Derudover findes sika i en række danske dyrehaver og zoologiske anlæg. Sagen er derfor relevant for kommuner og dyrehold i store dele af landet – ikke kun for staten og Naturstyrelsen.

I Jægersborg Dyrehave har Naturstyrelsen bekræftet, at sikaerne skal fjernes i den kommende afskydningssæson. Marselisborg Dyrehave har ligeledes meldt ud, at dens sikabestand skal afvikles.

EN POTENTIELT UNIK BESTAND KAN GÅ TABT

Undersøgelsen viser, at de undersøgte sikaer i Jægersborg Dyrehave har et særligt og meget ensartet kromosommønster. Den isolerede bestand kan derfor have betydelig forskningsmæssig værdi for vores forståelse af genetisk isolation, artsdannelse og kromosomforandringer.

De Robertsonske translokationer, der er fundet hos de danske sikaer, forekommer også hos mennesker og kan være forbundet med blandt andet fertilitetsproblemer og spontane aborter.

Hvis bestanden først er skudt, kan den og dens mulige forskningsmæssige værdi ikke genskabes.

TIDEN ER VED AT LØBE UD

Jeg har fået oplyst, at der kun er omkring 65 sikaer tilbage i Jægersborg Dyrehave, og at Naturstyrelsen planlægger at påbegynde afskydningen den 1. september.

Der er altså kun ganske kort tid til at handle.

Hvis afskydningen gennemføres, risikerer den potentielt unikke bestand og dens værdifulde genetiske materiale at være tabt, før myndighederne har forholdt sig ordentligt til den nye forskning og den fælles dispensationsansøgning.

Derfor bør afskydningen sættes i bero nu.

11 DYREHOLD SØGER I FÆLLESSKAB OM DISPENSATION

Seks kommunale dyrehaver, to historiske godsdyrehaver og tre zoologiske haver går nu sammen om en ansøgning efter artikel 8 i EU-forordningen om invasive arter.

Artikel 8 giver mulighed for nationalt at tillade forskning og ex situ-bevaring under kontrollerede forhold. Ansøgningen skal altså ikke godkendes af EU-Kommissionen, men kan behandles og imødekommes af de danske myndigheder.

Den nye kromosomundersøgelse styrker efter min opfattelse grundlaget for en sådan tilladelse væsentligt.

Når regeringen samtidig vil arbejde for en særordning, som kan bevare fem danske minkfarme, bør den også være parat til at benytte den nationale mulighed for at bevare forskningsmæssigt værdifulde sikabestande.

Derfor mener jeg, at de planlagte aflivninger bør sættes i bero, mens myndighederne:

🔹 behandler dispensationsansøgningen
🔹 forholder sig til den nye undersøgelse
🔹 genovervejer det faglige grundlag for den danske håndtering

JEG HAR REJST SAGEN POLITISK

Jeg har rejst sagen over for Venstres natur-, miljø- og dyrevelfærdsordfører Marie Bjerre og konkret bedt hende bringe kravet om at sætte aflivningerne i bero videre til ministeren.

Jeg har samtidig rejst det overordnede EU-retlige spor over for Venstres udenrigs- og EU-ordfører Jacob Jensen. Jeg mødes med ham på Christiansborg den 25. august, hvor sagen bliver et af de spørgsmål, jeg vil tage op.

Undersøgelsen er gennemført af professor i genetik Niels Tommerup fra Københavns Universitet i samarbejde med dyrlæge Astrid Ingstrup og dyrlæge Flemming Thune-Stephensen. Et stort antal skovejere, skytter, jagtlejere og dyrehavefolk har bidraget til indsamlingen af prøver.

Tak til alle, der har gjort arbejdet muligt.

Vi skal være parate til at standse op, når der kommer væsentlig ny forskning. En beslutning om permanent at fjerne en bestand skal træffes på et opdateret og solidt fagligt grundlag – ikke gennemføres, før de nye resultater og dispensationsansøgningen er blevet vurderet ordentligt.

Læs rapporten her: https://jvv.dk/wp-content/uploads/2026/08/Sikavildt-under-danske-forhold-rapport-finale_NT.pdf

“𝗩𝗶𝗹𝗱𝘁 𝗡𝗮𝘁𝘂𝗿𝗹𝗶𝗴𝘁” 𝗽𝗮̊ 𝗗𝗥 𝗣𝟭– 𝗻𝗮̊𝗿 𝗵𝗼𝗹𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴𝘀𝗳𝗼𝗿𝗺𝗶𝗱𝗹𝗶𝗻𝗴 𝗯𝗹𝗶𝘃𝗲𝗿 𝗽𝗿æ𝘀𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿𝗲𝘁 𝘀𝗼𝗺 𝘃𝗶𝗱𝗲𝗻𝘀𝗳𝗼𝗿𝗺𝗶𝗱𝗹𝗶𝗻𝗴.

Jeg tilstår gerne, at jeg indimellem lytter til Vildt Naturligt på P1. Jeg går ret meget op i natur, og jeg synes faktisk også, det styrker min egen argumentation at lytte til mennesker, der ser anderledes på tingene, end jeg selv gør. Således også i går.

Denne gang havde værterne Vicki Knudsen og Johan Olsen inviteret professor i dyrevelfærd ved Aarhus Universitet Margit Bak Jensen i studiet, og det skal de faktisk have ros for. Margit har gennem et langt forskerliv beskæftiget sig med husdyrs adfærd og dyrevelfærd, og hendes deltagelse gjorde udsendelsen interessant på en helt anden måde.

For det blev samtidig ret tydeligt, at værterne – trods deres biologiske baggrund – ikke ligefrem har brugt studietiden på husdyrenes biologi, adfærd og ernæring. En bold til en gris blev pludselig et oplagt bud på berigelse, mens majsensilage som kvægfoder gav anledning til betydelig undren. Det var både morsomt og ganske illustrativt, når samtalen samtidig handlede om, hvad der er “naturligt” for dyr, og hvad der dermed skulle være god dyrevelfærd.

Det er selvfølgelig helt i orden ikke at vide alt. Biologi er et enormt felt, og ingen kan være ekspert i det hele. Det gælder bestemt også mig. Jeg er dyrlæge og har arbejdet professionelt med dyr i 25 år, men der er masser af arter, adfærdsområder og forskningsfelter, hvor andre ved langt mere end jeg gør.

Som politiker er det til gengæld min opgave at have holdninger og tage stilling – også til områder, hvor jeg ikke selv er ekspert. Men så følger der efter min mening også en forpligtelse med: Man må opsøge den bedste tilgængelige viden, lytte til dem, der faktisk ved noget om området, og være villig til at justere sin holdning, hvis fagligheden giver grund til det.

Man må gerne have en holdning. Man skal bare ikke præsentere den, som om den i sig selv er faglig viden.

Det er netop derfor, jeg indimellem bliver provokeret af Vildt Naturligt. Jeg oplever ofte, at forestillingen om det “naturlige” på forhånd får en positiv værdi, mens almindeligt husdyrhold og menneskelig indgriben næsten per definition placeres i den modsatte ende af skalaen. Men natur og dyrevelfærd er altså mere kompliceret end som så.

Dyrevelfærd er et fagområde. Det handler blandt andet om adfærd, fysiologi, ernæring, sygdom, stress, sociale behov og det enkelte dyrs mulighed for både at undgå lidelse og have et godt liv. Det kan ikke reduceres til en forestilling om, at jo mere “naturligt” noget ser ud for os mennesker, desto bedre må det nødvendigvis være for dyret.

Og netop derfor var det interessant at høre Margit Bak Jensen. Hun forsker blandt andet i positiv dyrevelfærd – altså ikke alene i, hvordan vi undgår lidelse, men også i hvordan dyr får mulighed for at udfolde adfærd, de er stærkt motiverede for, og dermed opleve positive tilstande.

Men mens jeg lyttede, slog en anden og egentlig langt vigtigere tanke mig. For én ting er, om Vicki og Johan lytter til Margit, når de inviterer hende i studiet. Et noget vigtigere spørgsmål er, om Naturstyrelsen gør det.

Naturstyrelsen forvalter vores fælles natur på vores allesammens vegne, og Margit Bak Jensen sidder blandt andet i den videnskabelige arbejdsgruppe om naturnationalparkerne. Det er i udgangspunktet betryggende, at en forsker med hendes faglige tyngde inden for husdyradfærd og dyrevelfærd sidder med ved bordet. Men værdien afhænger selvfølgelig af, om den faglige ekspertise faktisk får mulighed for at påvirke den måde, parkerne indrettes og drives på.

Og her rammer vi et problem, som jeg efterhånden har mødt flere steder.

På Folkemødet i juni havde jeg en længere samtale med professor Carsten Rahbek, som tidligere sad i den videnskabelige arbejdsgruppe omkring naturnationalparkerne. Han fortalte mig meget åbent, hvorfor han havde valgt at træde ud.

Hans problem var ikke, at politikerne nødvendigvis traf de beslutninger, han selv ville have truffet. Hans problem var, at han oplevede, at forskernes reelle indflydelse var for lille. Som Carsten beskrev det for mig, blev gruppen forelagt beslutninger af Naturstyrelsen, forskerne kommenterede, og bagefter oplevede han, at Naturstyrelsen i vid udstrækning fortsatte ad den vej, der allerede var lagt.

Mest tankevækkende var hans beskrivelse af, hvordan selve forskernes deltagelse efterfølgende kunne bruges som argument for, at beslutningerne havde været igennem en videnskabelig proces. Han fortalte mig ligefrem, at han var blevet bekendt med, at hans eget navn var blevet brugt som en form for blåstempling – at Carsten Rahbek jo havde sagt, at det var godt nok. Det var, fortalte han, dér han besluttede, at han skulle træde ud.

Det er en vigtig skelnen.

Politikere skal træffe politiske beslutninger. Forskere skal bidrage med den bedste faglige viden inden for deres respektive områder. Og forskere kan sagtens være uenige – både fordi forskningen rummer usikkerheder, og fordi forskellige fagområder belyser forskellige hensyn.

Jeg er bestemt heller ikke enig med enhver forsker, blot fordi vedkommende er professor. Det ville være en mærkelig måde at bedrive politik på. En biodiversitetsforsker kan have stor faglig autoritet på biodiversitet uden dermed at have det sidste ord om dyrevelfærd – ligesom en dyrevelfærdsforsker ikke alene skal afgøre dansk biodiversitetspolitik.

Det politiske ansvar består netop i at lytte til de forskellige fagligheder, være ærlig om uenigheder og usikkerheder og derefter foretage den nødvendige afvejning. Men vi skal kunne se forskel på den politiske afvejning og den videnskabelige konklusion.

Og man skal efter min mening være meget varsom med at bruge forskeres deltagelse som et fagligt stempel på en beslutning, hvis deres rådgivning reelt ikke har haft mulighed for at påvirke den.

Når jeg ser på den lokale inddragelse omkring Naturnationalpark Gribskov, bliver jeg desværre ikke mindre bekymret.

Jeg sidder selv i lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov. Vi har ikke haft et møde siden november sidste år. Det er ni måneder siden.

Ret skal være ret. Der har været folketingsvalg, regeringsdannelse og en omfattende reorganisering af hele området, og det kan naturligvis forklare noget. Men arbejdet ude i skoven har bestemt ikke stået stille imens.

Hegnet er blevet færdiggjort. Krondyr fra Jægersborg Dyrehave er blevet lukket ud i området. Den officielle åbning nærmer sig. Og jeg får fortsat meldinger om hjorte, der kommer galt af sted ved hegnet – også dyr, der ender deres liv langs hegnet tæt på vejene.

Der er med andre ord sket ganske meget i Naturnationalpark Gribskov i de ni måneder, hvor det organ, der netop skal bidrage med lokal viden og sikre lokal inddragelse, ikke har været samlet.

Jeg har tidligere rejst netop spørgsmålet om lokalbestyrelsernes manglende reelle indflydelse over for både Naturstyrelsen og den daværende miljøminister. For mig handler det ikke om, at lokalbestyrelsen nødvendigvis skal have sin vilje. Det ville være lige så forkert som at mene, at en videnskabelig arbejdsgruppe skal bestemme politikken.

Det handler om noget langt mere grundlæggende: Hvis man inviterer mennesker ind for at få deres viden og rådgivning, skal man også være villig til reelt at lytte til det, de siger. Ellers risikerer inddragelsen at blive mere form end indhold.

Og det bringer mig tilbage til Margit Bak Jensen. For det interessante spørgsmål er ikke, om Margit og jeg er enige. Det er vi givetvis ikke i alt, og det behøver vi bestemt heller ikke være.

Det interessante spørgsmål er, hvad en af landets førende forskere i husdyradfærd og dyrevelfærd faktisk anbefaler – og hvor tydeligt vi kan se den viden afspejlet i den model for dyrehold, som Naturstyrelsen gennemfører i naturnationalparkerne.

Det spørgsmål bliver kun mere relevant, når staten samtidig har fået mulighed for at få dispensation fra de almindelige krav om individuelt tilsyn med dyrene i naturnationalparkerne.

Da Fødevarestyrelsen meddelte dispensationen til Naturstyrelsen den 20. juni 2025, blev det samtidig fastslået, at grundlaget for dispensationen skulle evalueres efter ét år. I det første år skulle Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger desuden gennemføre månedlige kontrolbesøg, og der skulle indsamles erfaringer og data til brug for evalueringen.

Grundlaget for dispensationen skulle altså evalueres omkring juni 2026. Nu er vi i august, og jeg er meget spændt på, hvor den evaluering står – og ikke mindst på, hvad et års kontrolbesøg og indsamlede erfaringer faktisk har vist.

Det agter jeg at følge op på politisk på Christiansborg i den kommende tid. Hvad viste kontrollen? Hvad blev konklusionen på evalueringen? Og giver erfaringerne overhovedet grundlag for at fastholde en særordning, hvor staten kan få dispensation fra krav, som ellers gælder for dyrehold i Danmark?

For når vi sætter husdyr ud bag et hegn, forsvinder vores ansvar for dem ikke, fordi formålet med dyreholdet er biodiversitet.

Dyret er stadig et individ. Dyrevelfærd foregår stadig hos det enkelte dyr.

Så tak til Vildt Naturligt for endnu en gang at sætte tankerne i gang – og denne gang også for at invitere en forsker i studiet, der rent faktisk ved noget om de dyr, samtalen handlede om.

Måske er der en lære i det, som rækker lidt længere end til en radioudsendelse:

Det afgørende er ikke, om vi inviterer fagligheden indenfor. Det afgørende er, om vi faktisk er villige til at lytte, når den først sidder ved bordet.

𝗘𝘁 𝘀𝗽æ𝗻𝗱𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗽𝗼𝗹𝗶𝘁𝗶𝘀𝗸 𝗲𝗳𝘁𝗲𝗿𝗮̊𝗿 𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿.

Hen over sommeren har mange af jer skrevet til mig, ringet eller inviteret mig hjem for at vise mig de udfordringer og muligheder, I oplever i vores kommune. Tak for den tillid – det har jeg sat stor pris på.

Nu begynder de politiske møder igen, og der venter et efterår med blandt andet dialogmødet om Vejby Camping, arbejdet med Sankt Helene Centeret, budgetforhandlingerne, Gribskov Gymnasium og Naturnationalpark Gribskov.

I stedet for et langt opslag har jeg valgt at optage en kort video, hvor jeg fortæller om de vigtigste opgaver og de tanker, jeg tager med mig ind i efteråret.

God fornøjelse – og som altid er kommentarer, spørgsmål og forskellige synspunkter meget velkomne.

Tak for et begivenhedsrigt første halvår ☀️

Det første halve år af 2026 har budt på mange store oplevelser.

Folketingsvalg og nye hverv som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og bestyrelsesformand for Gribskov Gymnasium har fyldt meget.

Nu holder jeg ferie frem til og med 25. juli.

Helt fri bliver det dog ikke. I torsdags havde jeg et godt møde med borgere om Vejby Camping, og i den kommende uge er jeg inviteret på besøg hos flere af de naboer, der bliver berørt, når årets MIL afvikles. På fredag har jeg også fornøjelsen af at vie et brudepar. Begge dele er noget, jeg har sagt ja til med glæde.

Ellers skal ferien bruges på at lade batterierne op og nyde den danske sommer sammen med familien.

Tak til alle jer, der har skrevet, ringet, inviteret mig til møder eller delt jeres synspunkter. Det er den åbne dialog, der gør arbejdet som politiker meningsfuldt.

Jeg glæder mig til at vende tilbage med friske øjne og ny energi efter sommerferien.

Rigtig god sommer til jer alle☀️

𝐆𝐫𝐢𝐛𝐬𝐤𝐨𝐯 𝐆𝐲𝐦𝐧𝐚𝐬𝐢𝐮𝐦 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯æ𝐫𝐞 𝐞𝐭 𝐬𝐭æ𝐫𝐤𝐭 𝐬𝐚𝐦𝐥𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐮𝐧𝐤𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐮𝐧𝐠𝐞 𝐢 𝐡𝐞𝐥𝐞 𝐤𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞𝐧

Lige inden årets studenter sprang ud, havde rektor Morten Winther Ravn og jeg fornøjelsen af at have Nicklas Thorup Clausen fra Frederiksborg Amts Avis og Ugeposten på besøg på Gribskov Gymnasium.

Det kom der en artikel ud af – med overskriften: 𝙂𝙧𝙞𝙗𝙨𝙠𝙤𝙫 𝙂𝙮𝙢𝙣𝙖𝙨𝙞𝙪𝙢 𝙫𝙞𝙡 𝙢𝙚𝙧𝙚 𝙚𝙣𝙙 𝙗𝙖𝙧𝙚 𝙖𝙩 𝙤𝙫𝙚𝙧𝙡𝙚𝙫𝙚.

Og det er præcis ambitionen.

Det er helt essentielt, at vi har en stærk ungdomsuddannelsesinstitution i Gribskov Kommune. Et sted, der kan rumme unge fra hele kommunen – uanset om deres fremtidsdrømme går i retning af universitet, erhvervsliv, kultur, idræt, håndværk, naturvidenskab eller noget helt sjette.

Den bredde understreger, at fællesskab ikke bare er noget, man taler om på Gribskov Gymnasium. Det er en værdi, som præger hverdagen og den kultur, skolen er bygget op omkring. Det blev meget tydeligt ved årets dimission, hvor både rektor, borgmesteren, lærere og elever – fra hver deres perspektiv – satte ord på netop fællesskab, dannelse og nærvær.

Vores vigtigste opgave i de kommende år bliver at sikre, at Gribskov Gymnasium både fastholder sin stærke lokale forankring og udvikler sig, så endnu flere unge kan se sig selv i de mange muligheder, gymnasiet tilbyder.

Oven på permanentgørelsen af den nordatlantiske gymnasieklasse (NGK), den statslige bevilling til etablering og drift af en kommende kostskole i Helsinge, de igangsatte planer for kostskolen, fremtiden med EPX fra 2030 samt nye spor som STX Business og STX+ ser fremtiden for Gribskov Gymnasium både lys og utrolig spændende ud.

Jeg er både meget glad for og ydmyg over for min nye opgave som bestyrelsesformand, og jeg glæder mig til at være med til at løfte den sammen med rektor, den øvrige bestyrelse, medarbejderne og eleverne.

Sammen skal vi fortsætte udviklingen af et gymnasium, der ikke bare skal overleve, men som skal være et endnu stærkere samlingspunkt for unge mennesker i hele Gribskov Kommune.

𝗟𝗼𝗸𝗮𝗹𝗽𝗼𝗹𝗶𝘁𝗶𝗸 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗯𝗮̊𝗱𝗲 𝘀𝗲𝘀, 𝗵ø𝗿𝗲𝘀 𝗼𝗴 𝗺æ𝗿𝗸𝗲𝘀

I går sluttede første halvårs arbejde i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget med tre møder i Højelt om motocrossbanen og ønsket om et muligt nyt motocross- og ungdomscenter.

Først mødtes vi med ungdomsskolens personale og elever på den eksisterende bane. De fortalte om motocross som ungdomsskoletilbud, om fællesskabet omkring sporten og om de nuværende faciliteter og udfordringer – og vi både så og hørte, hvordan banen bliver brugt.

Derefter besigtigede vi det område, hvor der er fremsat ønske om at etablere et nyt motocross- og ungdomscenter.

Til sidst mødtes vi med de omkringboende naboer, som fortalte om deres bekymringer for blandt andet støj, natur, landskab og drikkevand.

Det er netop derfor, besigtigelser og dialogmøder er vigtige. Politik bliver bedre, når vi ser forholdene med egne øjne og lytter til de mennesker, der bliver berørt af en sag.

Der er endnu ikke taget stilling til, om der skal igangsættes en lokalplanproces. Den politiske behandling fortsætter efter sommerferien.

Tak til ungdomsskolen, støtteforeningen og de omkringboende for at tage imod os og dele jeres viden, erfaringer og synspunkter.

Til sidst vil jeg gerne rette en stor tak til mine kolleger i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Selvom vi ikke altid er enige fra starten, oplever jeg et udvalg med plads til forskellige holdninger og en ægte vilje til at lytte til hinanden og finde fælles løsninger. Flere gange i løbet af det første halve år er det lykkedes os at nå frem til beslutninger, som alle har kunnet stå inde for. Det er sådan, jeg mener, lokalpolitik skal fungere – og jeg er oprigtigt glad for at være en del af det arbejde, ikke mindst i rollen som formand.

Rigtig god sommer ☀️

𝗖𝗮𝗿𝗽𝗲 𝗱𝗶𝗲𝗺 – 𝗴𝗿𝗶𝗯 𝗱𝗮𝗴𝗲𝗻. 𝗚𝗿𝗶𝗯 𝗻𝘂𝗲𝘁. 𝗚𝗿𝗶𝗯 𝗹𝗶𝘃𝗲𝘁.

Nogle uger minder én om, hvor mange nuancer livet rummer.

I den samme uge, hvor vi på et ekstraordinært byrådsmøde måtte træffe nogle af årets sværeste beslutninger og finde besparelser for 88 mio. kr. for at skabe balance i kommunens økonomi, har jeg også oplevet nogle af årets mest glædesfyldte øjeblikke.

Studenterhuer, gallafest, dimission, legater, stolte familier, unge mennesker med hele livet foran sig – og et sommervejr, der viste sig fra sin allerbedste side med sol fra morgen til aften.

For mig fik ugen en helt særlig begyndelse, da min egen søn blev student i mandags.

Senere på ugen havde jeg fornøjelsen af at deltage i mit første pædagogiske rådsmøde som ny bestyrelsesformand på Gribskov Gymnasium. Her mødte jeg en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed, stor dedikation og en tydelig vilje til at gøre en forskel for de unge mennesker, de møder hver eneste dag.

Fredag kulminerede skoleåret med dimissionen.

En sal fyldt med forventning, stolthed og glæde. En rektor, der med stor varme talte om fællesskabet som en livslang kontrakt. Noget, jeg også glædede mig over, var den måde, rektor italesatte Gribskov Gymnasium som en vigtig del af vores kommune og lokalsamfund. Det gjorde det helt naturligt, at borgmester Trine Egetved også var med til at sende årets studenter videre. En elevtale, der mindede os om, at gymnasiet handler om meget mere end karakterer.

Og midt i det hele gav musikken dagen endnu et løft. Først rørte Mads og Ida Marie hele salen med en smuk version af “Rise Up”. Derefter fulgte deres musikklasse, 3.cm, op med “Hold Back the River”. Det var et stærkt billede på, hvordan elevernes egne talenter også var med til at bære dimissionen.

Den røde tråd gennem hele ugen – og ikke mindst dimissionen – var fællesskabet.

Som ny bestyrelsesformand var det en stor ære at overrække Christiern Pedersen-prisen og være med til at hylde årets legatmodtagere. Når en skole vælger at anerkende elever, der har gjort en særlig forskel for fællesskabet, fortæller det noget vigtigt om de værdier, skolen bygger på.

Det gjorde også indtryk på mig at opleve den respekt og anerkendelse, der blev vist lærerne og alle skolens medarbejdere. En studentereksamen er naturligvis den enkelte elevs præstation – men den er også resultatet af mange menneskers engagement gennem flere år.

Da studenterhuerne fløj mod loftet, blev det et smukt billede på overgangen til et nyt kapitel. En afslutning – og samtidig begyndelsen på noget nyt.

Carpe diem.

Grib dagen.
Grib nuet.
Grib livet.

Der er kun jer selv til at fylde livet med indhold, retning og mening.

Men I rejser ikke tomhændede herfra. I tager en stærk faglighed med jer – og forhåbentlig også den fællesskabsånd, som har præget jeres år på Gribskov Gymnasium. Jeg håber, den vil være en del af jeres kompas, når I møder livets muligheder og udfordringer.

Et varmt tillykke til alle årets studenter.

Og en stor tak til lærere, ledelse og alle medarbejdere. Efter denne uge står det endnu tydeligere for mig, hvor stor en forskel I gør – hver eneste dag.