Tue Villebro

Bent Hansen og jeg var pæne i tøjet i går aftes da vi enstemmigt vedtog kommunens budget for 2027-2030 – det er jo trods alt kun én gang om året vi laver den øvelse 😊

Venstre står også bag budgettet i år, selvom der er både tidsler og brændenælder blandt roserne i buketten. Vi tager ansvar for den samlede aftale, men lægger ikke vores liberale holdninger fra os.

Vi glæder os over, at skatten og grundskyldspromillen holdes i ro, og at vi fortsat ikke har dækningsafgift på erhvervsejendomme. Borgerne og virksomhederne skal ikke bare have en større regning, når kommunens økonomi er presset. Vi skal bruge pengene bedre, følge udgifterne tæt og sikre, at investeringer i teknologi faktisk giver de forventede resultater.

Valgfrihed er også en liberal mærkesag. Derfor er udfasningen af tilskuddet til hjemmepasning en af budgettets tidsler. Familier har forskellige behov og ønsker, og frihed skal også omfatte muligheden for selv at passe sine børn i en periode.

Vi er samtidig kritiske over for planerne om at hjemtage driften af Bakkebo og Skovsminde. Den proces ligger uden for budgetaftalen, men vores holdning er klar: Private leverandører og konkurrence har en vigtig plads. Kommunal drift er ikke i sig selv en garanti for hverken bedre kvalitet eller lavere udgifter.

På skoleområdet har vi været imod en forhastet omstrukturering af skoleledelserne. Vi ønsker tydelig og synlig ledelse tæt på børnene, medarbejderne og forældrene. Derfor har det været vigtigt for os, at den konkrete model skal drøftes grundigt og med inddragelse af dem, ændringerne berører.

Samlingen af Gribskolens almene elever i Græsted er heller ikke den løsning, vi ønskede. Lokale skoler betyder meget for både børnene og lokalsamfundenes mulighed for at tiltrække børnefamilier. Derfor er det vigtigt, at Tingbakkeskolen fortsætter som skolematrikel med Horisonten, og at aftalen holder muligheden åben for en almenafdeling igen, hvis elevgrundlaget og forældreopbakningen er til stede.

Blandt roserne er de 5 millioner kroner til inklusionsindsatser, bevarelsen af hovedparten af co-teaching og arbejdet med en økonomisk model, der skal hjælpe flere børn til at trives i deres lokale skolefællesskab.

Vi glæder os også over investeringerne i cykelstier og trafiksikkerhed, støtten til idrætten og bevarelsen af Kulturrådets børne- og ungepulje. De frivillige fællesskaber skaber stor værdi i hele kommunen.

Bent fremførte vores budgettale på vegne af Venstres byrådsgruppe. Budskabet var klart: Vi tager ansvar og kæmper fortsat for frihed, valgmuligheder og en kommune, der passer på borgernes penge.

Et enigt budget gør os ikke til ét parti. Nu følger vi arbejdet tæt – både økonomien og konsekvenserne for borgerne.

Man skulle næsten tro, at statsministeren var ved at blive helt liberal … 😉

Måske har hun set, at vi i Venstre godt kunne bruge lidt medvind i meningsmålingerne, og overvejer at melde sig ind for at hjælpe os lidt på vej.

Da jeg lyttede til åbningstalen tirsdag, var der i hvert fald flere ting, jeg som Venstremand kunne nikke til. Bedre vilkår for virksomhederne, mindre bureaukrati og større frihed til at skabe udvikling lokalt er alt sammen noget, jeg gerne bakker op om. Der kom også lidt fagforeningskamp ind over, så helt overbevist om hendes liberale omvendelse er jeg nu ikke. Men de gode takter fortjener at blive anerkendt, og jeg skal også nok være med til at holde hende og regeringen fast på dem fremover.

Samtidig er statsministeren god til at tage udgangspunkt i det helt nære og forbinde det med de store spørgsmål. Det må man lade hende, uanset hvor uenige vi ellers er politisk. Jeg blev rørt over omtalen af hendes far, som trods kræft og et belastende behandlingsforløb havde taget toget fra Aalborg for at være der for sin datter. Jeg så ham på tilskuerpladserne i tv, og det gjorde den passage endnu stærkere.

Som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget i Gribskov hæftede jeg mig især ved hendes invitation til kommunerne om at komme med forslag, hvis statens regler spænder ben for lokal udvikling. Hun åbnede for at ændre lovgivningen, hvor det er nødvendigt, og fjerne unødvendigt administrativt bøvl. Det læser jeg som en åbning for også at se på planlovens begrænsninger, og den invitation vil jeg gerne tage imod.

Men bedre vejledning i komplicerede regler kan ikke erstatte enklere regler, og et nyt kontor i Nykøbing Falster gør ikke i sig selv planloven mere smidig. Hvis borgere, virksomheder og kommuner skal mærke en forskel, skal ambitionen føre til konkrete lempelser og større lokal handlefrihed.

Her i Gribskov har vi mange engagerede borgere, stærke foreninger og virksomheder, som gerne vil bidrage til udviklingen af vores bymidter og lokalsamfund. Arbejdspladserne er en væsentlig del af det fundament. Det gælder både landbruget, håndværkerne, butikkerne og de øvrige lokale virksomheder, som skal have rammer, de kan regne med, når de investerer og udvikler sig.

Landbruget skal også have mulighed for at tage ansvar for den grønne omstilling og bedre dyrevelfærd og samtidig have en fremtid som erhverv. Det kræver klare rammer og en ordentlig dialog med dem, der skal føre forandringerne ud i livet. Hensynet til naturen, landskabet, drikkevandet og naboerne skal selvfølgelig indgå i løsningerne, og med større lokal frihed følger også et ansvar for at få de hensyn til at hænge sammen.

Som dyrlæge og politiker glæder jeg mig over, at dyrevelfærden fyldte i talen. Flere og grundigere kontroller er nødvendige skridt, men jeg mener fortsat, at vi også har brug for en uafhængig dyreombudsmand, og at de samme krav til dyrevelfærd skal gælde, uanset hvem der ejer dyrene.

Jeg synes også, at ønsket om at undersøge en dansk allemandsret er interessant. Flere skal have glæde af naturen, og det skal ske med respekt for både naturen selv, den private ejendomsret og lokale forhold. I den forbindelse bør vi også se på, hvordan staten sikrer adgangen til sine egne naturarealer, så de fortsat opleves som tilgængelige og trygge at færdes i, også når der udsættes store dyr.

Der var altså flere gode ambitioner i talen, som jeg gerne ser omsat til handling. Jeg vil især holde regeringen fast på invitationen til større lokal frihed og mindre bureaukrati, og her i Gribskov skal vi selv være konkrete om, hvilke hindringer vi ønsker fjernet, så vi kan komme videre med den udvikling, vi gerne vil skabe.

»VAD FAN HÅLLER NI PÅ MED?«

Sådan spurgte en mand fra en svensk elgpark mig, da han selv henvendte sig i 2024 om planerne for elge i Naturnationalpark Gribskov.

Jeg var allerede skeptisk. Jeg havde rejst spørgsmål om elgenes trivsel, sygdom, varme perioder og om at holde så store dyr bag hegn i en offentlig skov, som også bruges af gående, ryttere, cyklister og hunde.

Manden fortalte, at det kan være svært nok at flytte elge 50 kilometer mellem elgparker i Sverige. De havde oplevet dyr, som ikke trivedes efter en flytning, fik diarré eller døde. Det var hans erfaring, og den bekræftede mig i, at mine bekymringer skulle tages alvorligt. Hans spørgsmål er blevet hængende hos mig.

Da lokalbestyrelsen senere i 2024 fik lov til at tage stilling til elgene, stemte jeg imod. Resultatet blev 12 for, 8 imod og 1 blank.

På vores møde i mandags fik vi så at vide, at der ikke kommer elge til Gribskov i 2026. På grund af restriktioner knyttet til sygdommen chronic wasting disease må levende hjortedyr ikke føres fra Sverige til andre EU-lande. Derfor kan de planlagte elge ikke komme fra svenske elgparker. Naturstyrelsen vil nu undersøge, om elgene kan skaffes andre steder.

Imens står indslusningsfolden – bomaen – klar. Det 22 kilometer lange, 2,5 meter høje hegn står også færdigt. Efter alle konflikterne om hegnet er situationen næsten tragikomisk: Elgene, som var en væsentlig del af begrundelsen for højden, kommer ikke som planlagt.

Nu skal Naturstyrelsen finde en anden vej til elgene end den, vi tog stilling til i 2024. Beslutningen om elge var en af de ganske få ting, vi i lokalbestyrelsen fik reel indflydelse på. Når forudsætningerne ændrer sig, bør vi efter min mening drøfte spørgsmålet og stemme igen.

Jeg så allerhelst hegnet taget ned. Hvis man fastholder en indhegnet park, vil jeg hellere have undersøgt en plan uden elge, blandt andet med mulighed for flere kronhjorte fra Jægersborg Dyrehave. Hvis elgene udgår, bør vi også undersøge, om hegnet kan sænkes.

Skal vi ikke omgøre beslutningen om elge i Naturnationalpark Gribskov?

HVIS MAN VIRKELIG SKAL FORSTÅ DEN HER KONFLIKT … 🌳

Berlingske har i sin søndagsudgave en stor artikel om den bitre strid omkring Naturnationalpark Gribskov og det omfattende hærværk mod hegn og låger. Lad mig begynde med det helt entydige: Hærværk er uacceptabelt. Man må være stærkt imod naturnationalparkerne, demonstrere, skrive, protestere og arbejde politisk for at få beslutninger ændret, men man må ikke klippe hegn over eller ødelægge låger. Det tager jeg fuldstændig afstand fra.

Men hvis man virkelig skal forstå, hvorfor konflikten omkring Naturnationalpark Gribskov er blevet så voldsom, er man også nødt til at fortælle hele historien. Og her undrer Berlingskes artikel mig.

Billedsiden er fantastisk flot. Vi ser skovrideren fotograferet i den smukke Gribskov, gyldent efterårslys mellem træerne, grøn skovbund, vand og natur. Det er næsten et skønmaleri af projektet. Men der mangler efter min mening ét helt afgørende billede, hvis Berlingskes læsere også skal forstå den anden side af konflikten: et billede af det 2,5 meter høje hegn og de enorme metallåger.

For det er også Naturnationalpark Gribskov. Og det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor projektet har vakt så stærke følelser hos mennesker, som gennem generationer har været vant til at færdes i skoven på en helt anden måde.

Jeg har flere gange tænkt, at meget måske havde set anderledes ud, hvis man fra begyndelsen havde sagt åbent, at man ønskede at skabe noget i retning af en “Dyrehaven II” i Gribskov: en stor hegnet skov med hjorte og andre store græssende dyr, men uden elge, som er en væsentlig årsag til, at hegnet her er blevet hele 2,5 meter højt. En forvaltningsplan med aktivt tilsyn og fodring, smukke røde trælåger frem for de store industrielle metallåger og – ikke mindst – en indretning udviklet i tæt samarbejde med lokalbefolkningen og skovens mange brugere.

Det havde ikke fjernet uenigheden, men så kunne vi have haft en åben diskussion om, hvilken skov vi ønskede. For den model, man har valgt, er netop et naturpolitisk og naturfagligt valg – ikke en naturlov – og derfor må det også være legitimt at diskutere alternativerne. Både når det gælder dyrevelfærd, hegn, faunapassager og friluftsliv og spørgsmålet om, hvor stor indflydelse de mennesker, der bor omkring og bruger områderne, reelt skal have.

Netop den sidste del er blevet stadig vigtigere for mig. Jeg sidder selv i lokalbestyrelsen for Naturnationalpark Gribskov, og i dag mødes vi for første gang i 11 måneder. Samtidig arbejder jeg i øjeblikket på at samle medlemmer fra lokalbestyrelserne omkring naturnationalparkerne på tværs af landet om en fælles henvendelse til partierne i Folketinget og miljøministeren om netop vores rolle. For hvad skal lokalbestyrelserne egentlig bruges til, hvis vi ikke bliver involveret og får reel indflydelse på de beslutninger, Naturstyrelsen træffer om områderne?

Skovrideren siger selv i Berlingskes artikel, at Naturstyrelsen kunne have været bedre til at kommunikere om projektet. Det er værd at anerkende. Men efter min opfattelse stikker problemet dybere. Kommunikation er ikke det samme som inddragelse. Inddragelse betyder også, at man lytter og er villig til at lade lokale perspektiver få betydning for beslutningerne. Hvis lokalbestyrelserne skal være et reelt bindeled mellem Naturstyrelsen og de mennesker, der lever med naturnationalparkerne, kræver det også, at de får en rolle og nogle kompetencer, der gør indflydelsen reel.

Det er den større historie, jeg savner i Berlingskes artikel. Kritikken af Naturnationalpark Gribskov kan ikke reduceres til vrede mennesker omkring et hegn, og kritikerne må slet ikke identificeres med de personer, der begår hærværk. Der er mange mennesker, organisationer og lokale repræsentanter, som gennem hele processen har rejst kritik og forsøgt at påvirke projektet gennem helt almindelige demokratiske kanaler. Det omfattende kommentarspor under Berlingskes egen artikel illustrerer i øvrigt meget godt, hvor mange forskellige spørgsmål og bekymringer der ligger under den konflikt, artiklen beskriver.

Hærværket skal stoppe. Men det må ikke samtidig blive en anledning til at lukke diskussionen om selve projektet eller til at overse de erfaringer, der kan forklare, hvorfor konflikten er blevet så dyb.

Hvis vi virkelig vil forstå, hvad der er sket i Gribskov, er vi nødt til både at se den smukke efterårsskov, som Berlingske viser sine læsere, og de store metallåger og det høje hegn, som skovens brugere møder i virkeligheden.

Begge dele er Naturnationalpark Gribskov. Og begge dele bør være med, hvis man vil fortælle hele historien.

Link til artiklen kan ses i kommentarsporet.

NATURPLAN FOR GRIBSKOV? 🌳🌾💧

Vi var fem medlemmer af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og tre fra forvaltningen, der tog til årets Byplanmøde i Rødovre sammen med omkring 750 andre fra landets kommuner. To dage med faglige oplæg, diskussioner og masser af inspiration at tage med hjem til Gribskov.

For mig gav det især inspiration til én idé:

Kunne vi lave en Naturplan for Gribskov Kommune?

Naturplan lyder måske lidt snævert. I Favrskov Kommune, som fortalte om deres arbejde på konferencen, er det i virkeligheden en samlet arealstrategi – et forsøg på at tænke natur, landbrug, skov, grundvand, klima, vedvarende energiproduktion, landskab og friluftsliv sammen.

Det rammer lige ned i et begreb, jeg igen og igen har fremhævet – og som meget sigende stod med store bogstaver på en af Favrskovs plancher: multifunktionalitet i vores arealanvendelse.

Det gælder, når jeg har kritiseret et alt for ensidigt fokus på biodiversitet i eksempelvis naturnationalparkerne. Og det gælder, når jeg har kritiseret, at god landbrugsjord tages ud af drift, alene fordi der kan opnås tilskud, selv om vi fortsat har brug for landbrugsproduktion – og netop bør prioritere den på de arealer, der er bedst egnede til det.

Vi har kun de arealer, vi har. Derfor skal vi blive bedre til at skabe flere værdier på det samme areal. Og netop i Gribskov har vi rigtig mange værdier at passe på.

På fredagens tur til Harrestrup Å blev den samme tankegang meget konkret. Her samarbejder ti kommuner og deres forsyningsselskaber om Danmarks største klimatilpasningsprojekt. Det primære formål er at håndtere de enorme vandmængder ved skybrud, men løsningerne kan samtidig skabe mere natur, biodiversitet og rekreative muligheder.

Det er multifunktionalitet omsat til virkelighed.

Måske skal vi derfor ikke kun diskutere vores arealer, når det næste konkrete projekt lander på bordet. Vi skal også løfte blikket og spørge:

Hvordan ønsker vi, at Gribskov skal se ud om 20, 30 og 50 år?

De tanker tager jeg med hjem fra Byplanmødet. 🌱

EN RIGTIG GOD AFTEN PÅ CHRISTIANSBORG 💙

I går aftes var Venstres borgmestre og gruppeformænd fra hele landet samlet på Christiansborg til en rigtig god aften sammen med folketingsgruppen.

Ingen af os kan skjule, at det ikke har været nemt at være Venstremand den sidste tid, og netop derfor bliver den slags møder og samtaler endnu vigtigere. Noget af det, jeg holder meget af ved Venstre, er, at vi kan tale ligeud med hinanden – også om de ting, der er svære – og det gjorde vi i går i en åben, ærlig og rigtig god atmosfære.

Et bredt liberalt parti skal selvfølgelig rumme forskellige perspektiver og diskussioner om de konkrete politiske løsninger. Men den overordnede politiske retning sættes af formandskabet, og sådan skal det være. Jeg gik fra Christiansborg med en rigtig god fornemmelse af den retning, Troels og Stephanie har sat for Venstre, og den bakker jeg fuldt op om.

De bærer begge et utroligt stort ansvar på deres skuldre i øjeblikket, og jeg synes, de løfter det fremragende som gode repræsentanter for Venstre. Samtidig oplevede jeg i går, hvor værdifuldt det er, at der er plads til den direkte samtale mellem folketingsgruppen og os, der står med det politiske ansvar ude i kommuner og regioner.

Er alt så fryd og gammen i Venstre fra nu af, vil nogen nok spørge? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Vi har en stor opgave foran os, hvis vi skal gøre os fortjent til flere stemmer, end meningsmålingerne lige nu tyder på. Det kræver hårdt arbejde, tydelig politik og evnen til at vise danskerne, hvad Venstre vil, og hvorfor vores løsninger gør en forskel. Men det er en opgave, vi er klar til at tage på os.

Jeg tog derfor hjem fra Christiansborg med godt humør og en rigtig god fornemmelse efter en aften med masser af politiske samtaler, men også med det fællesskab og den gode stemning, der betyder noget, når der er store opgaver foran os.

Og så er der en lille personlig krølle på billedet fra trappen. Ved siden af mig står min gode ven Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg. Vi har kendt hinanden, siden vi var børn, spillede håndbold sammen og gik senere også i gymnasiet sammen. Det er alligevel lidt sjovt, at vi så mange år senere står side om side på Christiansborg – han som borgmester i Nyborg og jeg som gruppeformand i Gribskov. 💙

𝗡𝘆 𝗱𝘆𝗿𝗲𝘃𝗲𝗹𝗳æ𝗿𝗱𝘀𝗽𝗮𝗸𝗸𝗲 – 𝗴𝗮𝗺𝗹𝗲 𝗶𝗻𝗶𝘁𝗶𝗮𝘁𝗶𝘃𝗲𝗿, 𝗻𝘆𝗲 𝗸𝗼𝗻𝘁𝗿𝗼𝗹𝗿𝗲𝘀𝘀𝗼𝘂𝗿𝗰𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝘃æ𝘀𝗲𝗻𝘁𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗺𝗮𝗻𝗴𝗹𝗲𝗿 🐂🐷🐴💙

Regeringen præsenterede i går en akutpakke for dyrevelfærd med flere kontroller, en ny kontrolstyrelse og skærpede straffe.

Bedre kontrol, tilstrækkelige ressourcer og konsekvent opfølgning er netop noget af det, jeg har arbejdet for – både over for den tidligere regering og under valgkampen. Derfor hilser jeg styrkelsen velkommen. Men væsentlige ting mangler.

Min partifælle Jacob Jensen, tidligere minister for fødevarer og fiskeri, fortjener anerkendelse. Det var ham, der samlede Danmarks første egentlige dyrevelfærdsaftale med 31 konkrete initiativer, herunder tredoblingen af strafferammen for de groveste overtrædelser fra to til seks års fængsel. Meget blev gennemført, men han nåede ikke alle dele inden valget. Den nye regering bygger videre på hans arbejde.

𝗠𝗲𝗻 𝘀𝗸æ𝗿𝗽𝗲𝗱𝗲 𝘀𝘁𝗿𝗮𝗳𝗳𝗲 𝗸𝗮𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝘀𝘁𝗮̊ 𝗮𝗹𝗲𝗻𝗲.

Justitsministeriets kasseeftersyn viste, at omkring 1.500 opfølgende kontroller fra 2025 og første halvdel af 2026 ikke var gennemført som planlagt. Besøg, der skulle sikre, at konstaterede problemer blev rettet, var altså udeblevet. Det er et alvorligt myndighedssvigt, som regeringen skal rette op på.

Jeg savner samtidig handling på fire områder, som jeg selv var med til at rejse over for den daværende minister:

👉 𝗘𝗻 𝘁𝘆𝗱𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗮𝗻𝗺𝗲𝗹𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲𝘀𝗽𝗹𝗶𝗴𝘁.
Reglerne og praksis omkring undtagelsen i § 39 bør præciseres, så alvorlige eller gentagne overtrædelser ikke slipper for anmeldelse.

👉 𝗘𝗻 𝘂𝗮𝗳𝗵æ𝗻𝗴𝗶𝗴 𝗱𝘆𝗿𝗲𝗼𝗺𝗯𝘂𝗱𝘀𝗺𝗮𝗻𝗱.
Hvem undersøger myndighedernes håndtering, når kontrollen svigter? Jeg har allerede fremsendt en konkret skitse til det daværende fødevareministerium. Regeringen bør tage forslaget op. En ny kontrolstyrelse sikrer ikke i sig selv uafhængig kontrol med myndighederne.

👉 𝗜𝗻𝗶𝘁𝗶𝗮𝘁𝗶𝘃𝗿𝗲𝘁 𝘁𝗶𝗹 𝗗𝗲𝘁 𝗩𝗲𝘁𝗲𝗿𝗶𝗻æ𝗿𝗲 𝗦𝘂𝗻𝗱𝗵𝗲𝗱𝘀𝗿𝗮̊𝗱.
Rådet bør igen kunne tage sager op af egen drift, så væsentlige spørgsmål om dyrevelfærd bliver belyst på et uafhængigt, fagligt grundlag.

👉 𝗘𝗻𝘀 𝗿𝗲𝗴𝗹𝗲𝗿 – 𝗼𝗴𝘀𝗮̊ 𝗳𝗼𝗿 𝘀𝘁𝗮𝘁𝗲𝗻𝘀 𝗱𝘆𝗿.
Regeringen bør gøre op med dispensationerne fra dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9 i naturnationalparker. Staten skal leve op til samme krav som private dyreholdere.

𝗛𝘃𝗮𝗱 𝘃𝗶𝗹 𝗷𝗲𝗴 𝘀𝗮̊ 𝗴ø𝗿𝗲 𝗻𝘂?

Jeg vil igen præsentere Venstres dyrevelfærdsordfører Marie Bjerre og Jacob Jensen for mine forslag og skitsen til en dyreombudsmand, så vi kan få dem rejst politisk over for regeringen.

Jeg vil også opfordre Venstres ordfører til at afkræve regeringen et svar på, hvor evalueringen af dispensationen fra § 9 i de to eksisterende naturnationalparker er blevet af. Den skulle have været foretaget allerede i juni 2026.

Fokus skal være på beskyttelsen af det enkelte dyr. En bestand kan samlet set trives, samtidig med at enkelte dyr lider. Deres behov for tilsyn, pleje og hjælp må ikke forsvinde i en vurdering af hele flokken.

En afskaffelse af dispensationerne, som der lægges op til i regeringsgrundlaget, må ikke blot ende med en ny særordning, der viderefører de samme lempelser i forhold til den generelle dyrevelfærdslov.

Dyrets behov ændrer sig ikke, fordi ejeren er staten. Samtlige paragraffer i dyrevelfærdsloven skal gælde på begge sider af hegnet i naturnationalparkerne.

FØRSTE BORGERMØDE I ET GLAMPINGTELT

I går aftes holdt vi borgermøde om lokalplanforslaget for Falkendal – i et glampingtelt med udsigt over Solbjerg Engsø. Mere passende rammer for netop den samtale er svære at forestille sig. Endnu en gang havde jeg som formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget fornøjelsen af at være ordstyrer.

Tak til de mere end 50 mennesker, der kom og bidrog. Vi var en del kommunalpolitikere til stede, og forvaltningen var også mødt talstærkt op. Det gav mulighed for, at borgernes spørgsmål og forslag blev hørt direkte af dem, der skal arbejde videre med planen.

Trafikken fyldte meget i samtalerne. Hvordan undgår vi, at gæster bliver ledt gennem Kagerup Byvej? Hvordan håndteres parkering ved arrangementer? Og hvad betyder mere trafik for sikkerheden i en landsby, hvor der allerede er bekymringer om hastighed og forholdene for gående og cyklister?

Vi talte også om støj, antallet og karakteren af arrangementer, naturen omkring Solbjerg Engsø, belysning og beplantning. Flere spurgte desuden til lokalplanens såkaldte bonusvirkning, og hvad den konkret giver mulighed for. Det viser, hvor vigtigt det er, at planens rammer er til at forstå.

Der var forskellige syn på projektet. Nogle ser gode muligheder for lokale arbejdspladser, turisme og et nyt samlingspunkt. Andre er bekymrede for, hvordan aktiviteterne vil påvirke hverdagen i Kagerup og naturen omkring Falkendal. Begge dele skal vi tage alvorligt.

Jeg gik hjem med mange konkrete input. Lokalplanen er fortsat et forslag, og høringssvarene skal indgå i den videre behandling. Link til høringsportalen : https://gribskov.viewer.dkplan.niras.dk/plan/3#/lokalplanid/828 Først tager vi stilling til sagen i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Derefter tager Byrådet endelig stilling til lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg på baggrund af udvalgets indstilling.

Hvis du har bemærkninger, så send dem også skriftligt, så de indgår formelt i høringen. Fristen er den 5. november 2026.

Tak for en god og respektfuld aften i Kagerup.

TO NYE PROFESSORER OG EN SÆRLIG DAG I FOULUM 🐴🎓

I går var jeg på Aarhus Universiter i Foulum = AU Viborg for at deltage i tiltrædelsesforelæsningerne for de to nye professorer Martin Krarup Nielsen og Janne Winther Christensen.

Det var en særlig dag for mig personligt.

Martin er en af mine nærmeste venner, og vi har kendt hinanden siden den allerførste dag på dyrlægestudiet. Efter studiet var vi også kolleger i en praksis i Nordsjælland, og siden har vi fulgt hinanden gennem voksenlivet – i både medgang og modgang.

Jeg har også besøgt Martin, mens han var professor ved University of Kentucky. Her oplevede jeg hans store engagement i forskningen, undervisningen og ikke mindst de studerende.

Derfor var det stort at opleve ham holde sin tiltrædelsesforelæsning som professor i kliniske hestevidenskaber ved Aarhus Universitet. Martin fortalte både fagligt stærkt og underholdende om fremtidens parasitkontrol hos heste.

Hans ildhu, fotografiske hukommelse, faglige dedikation og særlige evne til at formidle har altid været tydelig for os, der kender ham. Nu bliver han sammen med blandt andre Asger Lundorff Jensen en vigtig del af opbygningen af dyrlægeuddannelsen i Foulum – og jeg har svært ved at forestille mig nogen bedre til opgaven.

Jeg var samtidig glad og stolt over at få lov til at holde en personlig tale for Martin foran en fyldt sal med dyrlæger, forskere, andre fagligheder fra universitetet og kommende dyrlæger.

Janne er tiltrådt som professor i hestevelfærd og holdt en meget interessant forelæsning om 25 års forskning i hestes adfærd, stressbiologi og velfærd. Jeg fik også mulighed for at spørge hende om brugen af heste som naturforvaltere og om balancen mellem et naturligt dyreliv og vores ansvar for dyrenes velfærd.

Dagen bød desuden på flere oplæg om den aktuelle hesteforskning og en rundvisning i instituttets undervisnings-, trænings- og hestefaciliteter.

Som dyrlæge var det inspirerende at opleve de faglige ambitioner og de rammer, der er skabt omkring dyrlægeuddannelsen i Foulum.

Stort og hjerteligt tillykke til Martin og Janne med professoraterne – og til Aarhus Universitet med to stærke faglige profiler.

VENSTRE SÆTTER TYDELIGT AFTRYK PÅ SVÆR BUDGETAFTALE

Alle partier i Gribskov Byråd står nu bag budgetaftalen for 2027–2030.

Det er en svær aftale med både besparelser og kompromiser. Der er dele af den, som ikke er groet i Venstres have, og som vi gerne havde set anderledes. Men kommunens økonomi kræver, at vi tager ansvar – og gennem forhandlingerne har Venstre sat en række tydelige aftryk.

Vi gik ind til forhandlingerne med et ønske om langsigtede løsninger dér, hvor udgifterne gennem flere år er vokset. Derfor er jeg glad for, at aftalen sætter gang i analyser af blandt andet botilbuddene på voksensocialområdet, udviklingen i antallet af førtidspensionister og årsagerne til, at Gribskov har relativt mange børn med psykiatriske diagnoser.

Samtidig indføres en tættere økonomisk opfølgning, så vi kan reagere tidligere, hvis et område er på vej mod nye budgetoverskridelser.

Men et budget handler ikke kun om analyser og tal. Det handler også om børn, ældre, foreninger og de lokalsamfund, som binder vores kommune sammen.

Blandt Venstres konkrete aftryk er:

🔹 Der afsættes 21 mio. kr. til tre cykelstier. Det gælder blandt andet strækningen mellem Bukkarvej og Valby, som længe har stået på Venstres ønskeliste.

🔹 Der afsættes 2 mio. kr. til bedre trafiksikkerhed på Gillelejevej ved Esbønderup.

🔹 Besparelsen på Kulturrådets børn- og ungepulje er fjernet.

🔹 Besparelsen på eliteidrætten er blevet mindre, og der er afsat ekstra midler til museumsprojektet i Gilleleje.

🔹 Mødestedet bevares.

🔹 Dagdemenscentrene, seniorcentrene, aktivitetshusene og frivillighedscentrene fortsætter.

🔹 Bibliotekerne i Helsinge, Græsted og Gilleleje bevares, dog med færre bemandede åbningstimer.

På skoleområdet tilføres yderligere 5 mio. kr. til indsatser på udvalgte klassetrin, så flere børn kan få den nødvendige hjælp på deres lokale skole.

Arbejdet med en ny økonomisk model for almen- og specialområdet fortsætter også. Modellen skal give skolerne bedre muligheder for at beholde flere børn i almenskolen. Hvis færre børn end ventet får et specialtilbud, skal de frigjorte penge gå tilbage til almenskolerne.

Venstre kæmpede desuden for at udskyde den store ændring af ledelsen på almenskolerne. Modellen skal nu drøftes grundigt i Udvalget for Børn, Skole og Unge, og eventuelle ændringer kan tidligst træde i kraft fra skoleåret 2027/2028.

Der skal fortsat være tydelig og synlig ledelse tæt på eleverne. De lokale lederes ansvar skal beskrives klart, og skolerne skal inddrages. Det handler ikke alene om ledelsesmodeller. Vores skoler er vigtige samlingspunkter, og større ændringer skal også tage hensyn til lokalsamfundene.

Vi kæmpede for at bevare Tingbakkeskolens almenafdeling. Det lykkedes desværre ikke at samle et flertal. Horisonten fortsætter dog på Tingbakken, og muligheden for igen at få en almenafdeling holdes åben, hvis der senere er et reelt grundlag.

For mig personligt var det første gang, jeg som gruppeformand havde ansvaret for at forhandle et budget på Venstres vegne. Det var også mig, der satte Venstres underskrift på den endelige aftale.

Det var et særligt øjeblik efter et spændende, krævende og til tider meget intenst forløb.

Resultatet er imidlertid skabt i fællesskab. Sammen med Bent Hansen forhandlede jeg i byrådssalen, mens vores stærke bagland fulgte arbejdet fra de tilstødende lokaler og løbende bidrog med viden, input og opbakning.

Jeg vil også gerne takke mine kolleger på tværs af byrådet for de mange gode og ærlige samtaler undervejs. Vi har ikke været enige om alt, men vi har alle skullet træffe vanskelige valg og finde kompromiser.

Venstre har ikke fået alt, hvad vi ønskede, og nogle af beslutningerne gør ondt. Men vi har taget ansvar for kommunens økonomi og sat et tydeligt Venstre-aftryk på aftalen.

Nu begynder arbejdet med at føre aftalen ud i livet – og med at påvirke de mange beslutninger, som endnu ikke er truffet.